Når vi i dag snakker om imperialisme, handler det om, at Vesten på det groveste udplyndrer de fattige lande. Vi kalder det ulandshjælp. 80 % af ulandshjælpen går til at bygge jernbaner og havne i de fattige lande. 19 % går til korruption. Og 1 % går til nogle projekter, som viser, at vi i Vesten hjælper de fattige.

Vestlige firmaer har (med tvang) købt de fattiges jorde, sådan at de fattige nu bor i slum rundt om storbyerne. På jordene produceres der nu enorme mængder af palmeolie, biobrændsel og fødevarer, som alt sammen transporteres med jernbane til havne, hvorfra det sejles her til Vesten. USA udplyndrer Syd-Amerika. Europa udplyndrer Afrika.

Overførslen stiger fra år til år. Vesten flyder i overforbrug. Den fattigste tredjedel af befolkningen i de fattige lande blive fattigere år for år.

Nu er cirka 1 % af jordens befolkning så rige, at de ejer 99 % af alle værdier her på kloden.

Magthaverne og politikerne i Vesten mener, at der skal være en vækst i økonomien og forbruget. Og man bilder sig selv og andre ind, at handlen med de fattige lande OGSÅ hjælper dem, så de også bliver rigere. Og jo, der er kommet en mellemklasse, der er ansat i vestlige firmaer eller deltager i udplyndringen, og som faktisk er blevet rigere.

Hvis befolkningen i de fattige lande skal op på Vestens forbrugs-niveau, er der brug for 4-5 jord kloder.

Kina, Indien, Rusland, Syd-Afrika, Brasilien og regeringerne i en lang række fattige lande er i gang med at danne et alternativ til imperialismen. De vil skabe et nyt verdensmarked.

De vestlige lande reagerer med at styrke deres militære magt - og de "advarer" om, at Kina og Rusland vil erobre alle lande - og tilintetgøre Vestens magt over jordkloden.

Krigen i Ukraine
NATO har i de sidste 30 år formået at spærre Rusland mere og mere inde, så Rusland i praksis kun kan handle med Europa. NATO har opsat raketter overalt langs den russiske grænse. Man mangler bare at gøre det mod syd - i Ukraine.

Rusland har reageret med først at generobre Krim-halvøen, hvor de har store havne-anlæg. Og så har de stillet 3 krav til Vesten. 1) Der skal ikke stilles raketter op i Ukraine rettet mod Rusland. 2) De 2 mere-eller-mindre private (nazistiske) hære, der fører deres egen krig i Øst-Ukraine mod Rusland, skal stoppe deres krig. 3) Rusland skal have ret til at køre over land til og fra Krim-halvøen.

Vesten har afvist disse krav. Rusland forsøgte så at invadere og vælte den ukrainske regering. Men det lykkedes ikke. Og Rusland har så i stedet erobret (via folkeafstemning) de østlige provinser (hvor et flertal snakker russisk), så russerne kan køre over land til og fra Krim.

Alle uafhængige militær-analytikere har udtalt, at krigen i Ukraine sandsynligvis ender på samme måde, som det skete i Korea i 1953 efter et par års krig mellem Nord-Korea og Syd-Korea. Kina og Rusland (Sovjetunionen) støttede Nord-Korea. USA støttede Syd-Korea. Der kom en våbenhvile. Den er der stadig. Krigen er ikke afsluttet. Men ingen vil genoptage krigshandlingerne.

I Vesten er der en propaganda om, at præsident Putin er en imperialist - og at vi er nødt til at opruste militært, så russerne ikke angriber Europa. I Rusland er der en bred politisk opbakning til, at Rusland ikke skal finde sig i at blive spærret inde - og at man vil kæmpe militært - lige så stærkt som i Anden Verdenskrig - indtil at man har sikret sig muligheden for at kunne sejle frit ud på verdenshavene.

Rusland har alliancer med Tyrkiet og Syrien (hvor man er ved at opføre en flådebase). Og Rusland har allerede to små baser i Nord-Afrika ved strædet mellem Middelhavet og Atlanterhavet.

Den såkaldte "kolde krig", der var efter Anden Verdenskrig mellem Rusland og Vesten, er blusset op igen. Man opruster og truer hinanden militært.

Krigen i Gaza
I Europa ville man efter Første Verdenskrig gerne skabe samfund, hvor alle var ligesom "en stor familie". I alle lande havde man så et problem med jøderne, som ikke ville være med. De holdt sig for sig selv. Det endte med, at englænderne, som havde besat Palæstina, "forærede" jøderne et territorium dér.

Den jødiske stat har så sikret sig mere og mere territorium, hvor der kun bor jøder, mens man har fordrevet araberne (kalder man dem). De jødiske magthavere havde håbet på, at mange "hvide" (hudfarve) jøder fra Europa flyttede til Israel. Men det skete kun lidt. Til gengæld flyttede mange "farvede" (hudfarve) jøder fra fattige lande til Israel - og det accepterede man, fordi man havde brug for arbejdskraft.

I Israel er palæstinenserne spærret inde på arabiske områder. Men fordi Israel har brug for arbejdskraft, kan alle mænd i den arbejdsdygtige alder frit passerere "grænserne" mellem jødisk og arabisk omåde. Israel har et meget stort omfattende efterretningsvæsen, som kontrollere palæstinenserne.

Magthaverne i Israel satser på, at man engang bliver en ren jødisk stat uden arabere. Og der er kristne tilhængere, som mener, at Jesus vil vende tilbage fra Himlen ned til Israel, når der engang sker. Og det vil så blive starten på, at Gud vil begynde at skabe sit rige her på jordkloden. Jøderne tror ikke på, at Jesus er i Himlen eller kommer herned igen. Men de tror på, at Jahve (deres Gud) hersker over alt - og at det er Jahves vilje, at der skal opstå en ren jødisk stat. Over 40 % af jøderne har ikke sådanne tanker - og vil gerne leve i harmoni med palæstinenserne.

USA støtter Israel - især indtil for nylig, hvor USA var afhængig af olie fra Mellemøsten. Det er de ikke mere. Men det er lykkedes USA at spille alle arabiske lande og alle arabiske militære grupper ud mod hinanden, så ingen kan samarbejde.

Nogen mener, at Israel vil blive bekæmpet og ophøre med at eksistere som stat inden for de næste 20 år.

Vestlige politikere taler om en 2-stats-løsning, som ingen i Mellemøsten tror på. Det er mere til indenrigspolitisk brug, at vestlige politikere snakker om det. Så viser man, at man har god vilje.

Krigen i Gaza kan ikke vindes af nogen af de 2 parter. Flere og flere udenfor Israel/Palæstina støtter dem økonomisk, humanistisk og militært. Det KAN udvikle sig til en stor krig. Hvis Israel vinder, føler de, at de bare har forsvaret deres ret til at leve. Hvis palæstinenserne vinder, føler de, at de har været med til at knække imperialismen.