Tommy Falkeøje skriver om projektet – set fra hans synsvinkel.
Hvorfor?
Flere og flere bliver fysisk og psykisk syge. De allerrigeste bliver rigere og rigere, mens de allerfattigste bliver fattigere og fattigere. Der produceres mere og mere militært isenkram. Og der er flere og flere lokale krige og oprør. Der overføres flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattigste lande til Vesten. Forbruget af en energi øges mere og mere. Dyr og planter udryddes mere og mere. Forureningen af luft, have og natur stiger eksponentielt. Udledningen af drivhusgasser øges, fordi politikerne mener, at øget omlægning af industri på lang sigt vil mindske udledningen. Den globale opvarmning stiger meget hurtigere end det, som politikerne taler om. Vore fødevarer bliver dårligere og dårligere, så der sker en voldsom stigning i kræft, allergi, astma, sukkersyge, nervelidelser mm. Politikerne kæmper om bevare magten, men er kun i stand til at forholde sig til dagsaktuelle problemer. Det går stærkt i den forkerte retning. Og det kalder på et skift i tankegang.
Der er behov for en folkelig decentral bevægelse, som skal tage udgangspunkt i en ændring af vores bevidsthed. Som det er sket tidligere er der behov for, at vi danner mange lokale fællesskaber, der skal fungere som oaser, åndelig livmoder, mentale værksteder, kollektiv gensidig hjælp og skabelse af mere lokal demokrati.
Vi vil gerne snarest starte det første sted op. Her kan enkeltpersoner, familier, grupper, foreninger, organisationer, miljøbevægelser og mange andre komme og udveksle tanker og planer samt eksperimentere med selvforsyning, organisk byggeri mm. Og vi vil organisere økonomien sådan, at overskud skal gå til opstart af andre tilsvarende projekter.
Ud af fattigdom og ud af sygdom
Hovedparten af råvarer og fødevarer kommer fra de fattigste lande og overføres til Vesten. I 1980 boede 85 % af befolkningen i ulandene på landet, hvor de var selvforsynende med fødevarer. I dag bor 85 % af dem i slumkvarterer rundt om byerne, fordi vestlige firmaer har købt deres jord, hvor der nu produceres palmeolie, biobrændsel og dyre-foder, som eksporteres til os. Hovedparten af ulandhjælpen i de sidste 30 år er gået til at bygge jernbaner, veje og havne, hvorfra alt sejles til os. Vestlige firmaer har flyttet deres fabrikker ud til ulandene, hvor man har udkonkurreret de lokale virksomheder, men har ansat arbejdere, der får god løn og nu er en mellemklasse. FN har kaldt det, at mange er kommet ud af fattigdom; men de fattigste under sultegrænsen er fordoblet.
En god fremtid for alle vil opstå, hvis man lokalt producerer organiske byggematerialer, tekstiler til tøj samt fødevarer. I Afrika har mange unge fået smartphone og kan følge med i, hvad der sker, og der er opstået og opstår kollektive landsbyer, hvor man er selvforsynende. Hos os i Vesten er der mange unge, der også drømmer om at flytte på landet og blive selvforsynende med det basale. Det er foreløbig kun de rigeste, der magter det; men det kan vi ændre. De fleste har dog ingen viden om natur, dyr, organisation mm. Men det kan vi ændre. Der er en masse misforståelse og manglende viden. Men det kan vi ændre på. I det følgende tager vi det skridt for skridt.
Viden om mad
I dag er der mange, der tror, at mennesker altid har spist kød. Det passer ikke. Det har kun været tilfældet i perioder, hvor klimaet har ændret sig – og hvor man ikke længere har kunnet leve kun af grønsager, korn og frugt.
En sådan periode var der i Mellemøsten for et par tusinde år siden. Den sidste store istid standsede for 10.000 siden, men det tog 8.000 år, inden det påvirkede menneskene i Mellemøsten. For 3.000 år siden levede de fleste i Mellemøsten på flod-skråninger, mens der nede i dalen var urskov. Og man levede af at gå og plukke bær og korn-aks samt planter. Temperaturen var stadig høj. Men fugtigheden blev dårligere, så jorden og planterne blev mere tørre. Og ind imellem drog nogle mænd ned i dalen i urskoven – fangede og dræbte et dyr, som de tog med op i landsbyen.
Jeg kender det fra mine ophold i en stamme-landsby i Syd-Indien, hvor nogle mænd cirka én gang om måneden gik ned til floden og fangede 5-10 små fisk. Og da de kom tilbage, lavede man et bål midt i landsbyen, hvor man grillede fiskene over bålet – og fik alle et par mundfulde fisk. Ellers spiste man kun planteføde.
Jeg kender noget tilsvarende fra min tid som indvandrerlærer i 1984-87, hvor en hel landsby flygtede fra Sri Lanka – og bosatte sig i Fredericia – og hvor jeg hjalp dem med sprog og integration. De spiste kun plantekost. De kendte ikke til at have huller i tænderne. Ingen havde allergi eller astma. De gamles ansigter var smukke, så de lignede 20-årige. Og de blev aldrig syge – altså de første 1-2 år i Danmark. Derefter fik de alle de sygdomme, som vi danskere har.
Omkring år 1700 før nul opstod skrift i Mellemøsten, og vi ved, at man begyndte at skrive, hvor mange dyr, man havde, og hvem der fodrede dem - og derfor havde ret til at spise dem. Sagen var, at klimaet nu var blevet så tørt, at man havde fældet meget af urskoven – og havde anlagt marker langs floden.
Klimaet blev stadigt mere og mere tørt. Og i de 4 hundrede år mellem 1200-800 var der krige om at erobre en flodbred eller en oase. I løbet af krigen faldt antallet af mennesker, sådan at der omkring år 800 var en ”balance” mellem antallet af mennesker og dyrkbare arealer. Men der var stadig røverbander, der levede på bjergskråningerne, og som forsøgte at stjæle mad. Og derfor opstod der ikke kun nye bosteder langs floden eller i en oase – men der opstod også nogle krigerne, som udgjorde ens lokale forsvarere. Disse krigere blev til hære, som forsøgte at tage magt over store territorier og forsvare folket. Og det blev til konger og riger. Omkring år 800-600 år før 0 opstod tanken om at erobre hele ”verden”, så der kom varig fred. Vi ved, at bønder og arbejdere i de følgende mange år ikke spiste kød eller fisk – men kun planteføde.
Lille Istid i Europa
Den såkaldte ”Lille istid” startede i 1300-tallet. Sommer temperaturen begyndte at falde, og man kunne ikke producere plantemad nok. Adelen og de rige spiste ofte kød. Men bondebefolkningen begyndte at faste i februar, fordi lagrene af grønsager og korn svandt ind. Man var derfor afkræftet, når man skulle begynde forårsarbejdet i marken. Og derfor begyndte man at samle æg ind, når hønsene i forsommeren begyndte at lægge æg. Temperaturen faldt yderligere – og man begyndte at slagte et lam, inden man skulle i gang med markarbejdet. Men ellers fortsatte man med kun at spise planteføde.
I dag undrer nogen sig over, at man dengang ikke bare spiste kød i passende mængder. Men sagen er, at kød dels smager dårligt – og dels giver syre i blodet. Når man i dag oplever, at kød smager godt, skyldes det virkningen – ligesom kaffe. Man får nemlig en behagelig rus, så man bliver sløv og slapper af. Og når man så smager kød, tænker hjernen, at man nu får det rart og godt – og derfor ”smager” kød virkeligt dejligt.
I 1600-tallet døde halvdelen af europæerne af sult, fordi temperaturen faldt yderligere. Man begyndte derfor at opformere dyr, holde dem fanget og slagte dem – og spise dem. De fleste steder i Europa var der ikke marker nok, fordi det kræver meget mere areal at dyrke kød end at dyrke planter. Så i 1800-tallet havde man opnået en rimelig stor transport af foder fra Syd-Amerika til Europa. I Jylland var der masser af markareal, og man producerede en masse køer, som selv kunne vandre ned til Tyskland, hvor de blev solgt til slagtning.
I slutningen af 1800-tallet begyndte temperaturen igen at stige – og der opstod en vegetar bevægelse, fordi man nu også kunne spise grønsager. Og den ”Lille istid” sluttede omkring år 1920, hvorefter man kan producere rigelig med planteføde – og derfor opstod den nuværende veganer bevægelse, hvor man kun spiser planteføde. Igen ser vi, at disse veganere ikke får alle de sygdomme, som skyldes kød – og deres ansigter er også smukke, fordi musklerne ikke bliver løse og ligner brusk.
Hvorfor skifter europæerne ikke væk fra kød og over til planteføde?
Det skyldes, at planteføde i dag kun indeholder halvdelen af de grundstoffer, som de burde. Det gælder også de økologiske og biodynamiske. De af os – som stadig kan smage – ved, at grønsagerne de sidste 30 år er blevet dårligere og dårligere – både i smag og virkning. I dag smager de enten ikke af noget – eller også smager de lidt i retning af pap. Skal man spise dem, skal man tilsætte krydderier, olie, saft og fedtstoffer for at holde det ud. Det samme gælder det kød, man kan få i dag. Men her får man en rus efter måltidet, så man slapper af. De fleste har dog brug for kaffe og alkohol, for at rusen skal bliver mere fuldstændig. Men maden giver slet ikke den fornødne energi. Man er konstant sulten og spiser mere og mere, men blive aldrig mæt. Og befolkningen bliver mere og mere fede.
Man kan undre sig over, at folk bare accepterer alle de smerter, som syren fra kød forårsager. De fleste over 30 får smerter i lænden. De fleste over 40 får gigt i muskler og led. De fleste over 50 vågner med smerter. De fleste over 60 skal have kunstige hofter og/eller knæ. De fleste får ofte hovedpine. Medicin-forbruget er steget med mere end 1000 % i løbet af de sidste 10 år. Syren ætser det indvendige af blodårerne, så der løsriver sig flager, der flyder rundt i blodet – og danner blodpropper, som er den mest hyppige årsag til, at folk dør. Men ligesom narkomanerne, der godt ved, at de ødelægger deres kroppe, fortrænger man tanker om alt det her – for kroppen skriger efter grundstoffer og rusen.
Organisk-biologisk jordbrug
Da vi i 1981 startede Landsforeningen for Økologisk Jordbrug – forløberen for den nuværende Økologisk Landsforening - ville vi gøre det samme, som man gjorde i den tyske jordbrugsbevægelse under nazismen. Nemlig genskabe en naturlig jord, så man kunne få gode planter med alle grundstoffer, sådan at vi kunne blive mætte, sunde og raske. Her i Danmark besluttede man at kalde det for Økologisk Jordbrug – idet man ville genskabe de naturlige sammenhænge mellem jordens bakterier og planterne.
Jeg og min kæreste startede i 1978 med at rejse rundt i Skandinavien og arbejde på mange forskellige biodynamiske, organisk-biologiske og økologiske jordbrug – for at lære håndværket at kende. Alle steder anbefalede de, at vi ikke skulle anvende traktor – men hest og hesteredskaber. Så da vi købte vores gård i 1980, skaffede vi en hest og alle slags hesteredskaber.
Vi betalte en maskinstation for at pløje og grubbe jorden (lave dybe revner langt ned i jorden) og så en græsblanding med kløver samt græsser med dybe rødder. Herefter lå jorden brak i et år. I løbet af 3 år voksede jorden med 30 cm i forhold til nabomarkerne (alle stenene blev nede). Jeg samlede jord fra natur steder, hvor der var gode jordbakterier – og dem opformerede jeg i kompostbunker. De blev så spredt ud på marken, hvor de formerede sig nedad.
Hele den øverste meter af jorden blev fyldt med rødder og bakterier. Nogle af rødderne gik ned til grundvandet og sørgede for, at alle andre rødder i den øverste meter konstant var fulde af vand. Bakterier spiser døde planterødder og drikker vand fra rødderne. Så udskiller de én syre, som opløser sand og ler og danner en næringsvæske med alle grundstoffer - minus luftarterne. Planterne får ilt og kvælstof, som siver ned gennem sprækker i jorden. Og så får de alle de andre grundstoffer, som bakterierne leverer.
Efter 2 år var jorden genoprettet. På hver kvadratmeter oven på jorden vandrede mindst 3-4 biller i alle former og farver rundt. Flyvende insekter lavede huller og boede nede i jorden. Jeg gravede et stort hul ned i jorden, så jeg kunne se vandret ind i jorden (rødderne sørgede for, at jorden ikke faldt sammen). Jeg kunne se masser af sprækker og gange, hvor biller vandrede rund. Når hesten havde trådt en fod ned og pressede jorden, sørgede regnormene for, at jorden blev løsnet i løbet af et døgn.
Jeg fik snakket med 3 gamle landmænd, som i deres unge dage havde arbejdet med hest. De sagde, at man havde snydt dem. De havde fået at vide, at traktor og maskiner var mere effektivt, så man skulle bruge mindre arbejdstid. Men det passede ikke. Det tog lige lang tid at arbejde med traktor som at arbejde med hest. Traktoren pressede jorden, så man skulle harve og løsne jorden, men med hest kunne man nøjes med en enkelt jordbehandling.
Det passede også for mig. Jeg startede forårsarbejdet samtidig med naboerne – og vi sluttede samtidig. De kørte mange gange. Jeg ”kørte” kun én gang. De fik dårlig ryg. Min krop blev super sund. Med hest har man en line fra dens mund rundt om lænden, sådan at hesten trækker mig. For hvert skridt stikker den hovedet frem. Hvis jeg læner mig tilbage, tager den et kort skridt. Hvis jeg læner mig forover, tager den et længere skridt. På den måde regulerer jeg tempoet. Og samtidig bliver jeg trukket, så jeg ikke skal bruge muskelkraft, når jeg går. Det er lige så afslappende som at sidde og slappe af. Og imens flyver fuglene rundt og leverer musikken.
Vore gulerødder blev lige så saftige og søde som et æble. Ikke helt så olieholdige som en avocado, men så meget, at vi kunne skære en gulerod i skiver og riste den på panden i dens egen olie. De var dejligt krydrede og smagte fantastisk godt. Jeg læste om munkene i 1400-tallet, som fremavlede gulerødder og brugte dem som medicin. Det eksperimenterede jeg også med. 5 store gulerødder om dagen i en uge er lige så godt som penicillin. Og jo, det virkede. Folk med astma, allergi, gigt, sukkersyge, infektioner, lungebetændelse blev raske efter 3-4 dage, når de spiste vore grønsager. Vi fik selv tvillinger, og de havde en medfødt sygdom, som desværre ikke kunne helbredes, sagde lægerne. De kunne ikke producere hudfedt, men skulle hele livet smøres med noget creme. Efter 3 uger begyndte de at producere hudfedt. Vi blev aldrig syge. Vores korn indeholdt meget olie. Når man skar en skive brød, var det lige som om, at der var smurt et lag smør på. Og både korn og kartofler fik en særlig sukkersmag, som ikke smagte som sukker, men som smagte utrolig lækkert.
Alle skadedyrene blev til gavndyr. På et markstykke med porre-planter, var der en plante, der en dag var blevet angrebet af en virus eller noget andet. Dagen efter var der bitte små gavndyr, der åd løs af planten. Og efter 2 dage var den helt væk – både over og under jorden. Alle naboplanterne blev ikke syge – og ikke angrebet af gavndyrene.
I 1984 blev alle os økologer udkonkurreret af smarte forretningsfolk, som lejede marker rundt om København og Århus, hvor de dyrkede, hvad de kaldte ”økologiske grønsager”. De var dyrket traditionelt, men uden brug af kunstgødning og gift. Og de kunne sælge dem til halv pris. I dag er 90 % af medlemmerne i Økologisk Landsforening sådanne traditionelle landmænd, som dyrker ”økologisk”, fordi de så får en mer-pris. I ”Øko-vejledningen” er der en ”positiv-liste” over stoffer, som man må bruge. Alt andet må man ikke bruge, hvis man vil have Ø-mærket. Man må gerne bruge en stærk gift som svovl til at bekæmpe skurv på æblerne. Og det er, fordi man ikke kender til andre bekæmpelsesmetoder. Visse biodynamiske gartnere ”snyder” dog og sprøjter med padderok, som er en vild plante; og den er lige så effektiv som svovl.
I perioden 2017-19 eksperimenterede jeg med at omlægge en jord. Jeg kunne ikke finde nogen steder i Danmark, hvor jorden indeholdt gode og sunde jordbakterier, så jeg søgte om dispensation fra Øko-vejledningen og ville hente bakterier fra den vilde natur i det østlige Polen. To ledende embedsmænd samt ministeren i Landbrugsministeriet ville ikke give dispensation – de henholdt sig til positivlisten. Så når jeg næste gang skal omlægge en jord, skal jeg tilføre bakterier fra starten – inden at produktionen får Ø-mærket. Måske skal vi bare lade være med at få Ø-mærket. Rigtig mange unge mennesker i dag kan godt smage, at de ”økologiske” produkter bliver dårligere år for år – og at man ofte får bedre smag og mere velvære ved at købe ikke-økologisk. Jeg overvejer, om vi skal kalde fremtidige gode fødevarer for ”livgivende” grønsager, korn og frugt.
Jordbrug
Vi skal have cirka 10 hektar jord. Vi starter med en stor græsmark – resten bygger vi selv. Landbrugsministeriet (nu hedder det noget andet) ville godt dispensere fra Landbrugsloven, hvis der var 100 % biodiversitet, offentlig adgang samt undervisning. Så altså mange skovklynger, læbælter, vandhuller og små enge – rundt om mark- og havestykker. En parkeringsplads og en café, hvor folk kan smage på de lækre fødevarer. Og stier rundt i arealet med bænke og borde. Små standere med kode-tegn, som man kan scanne med sin smartphone og læse noget om træet, marken, vandhullet, padderne, fuglene og andre dyr mm.
Jorden skal pløjes, grubbes, sås til med græsser, der dels samler kvælstof og dels laver dybe rødder ned til grundvandet – og ligge brak et år. Herefter skal der aldrig mere køre tunge maskiner uden for stierne. Så skal der laves små og store have- og markstykker. Der skal dyrkes korn, grønsager og frugt til selvforsyning til kursister, til markedsdage og til besøgende gæster.
På de store markstykker skal vi arbejde med hest og hesteredskaber (jeg har afholdt flere kurser heri) – eller med meget små traktorer og små redskaber. I grønsagsmarkerne er rækkebredde 60 cm. I haverne skal vi dyrke det samme, men med en rækkebredde på 20 cm. Ligesom det tidsmæssigt tog lige lang tid at arbejde med traktor og med hest, eksperimenterede jeg et år med 20 cm - og hånd og håndredskaber – og her viste det sig også, at arbejdstiden pr. dyrket mængde var den samme som med traktor eller hest.
Vi skal have markstykker med biodynamisk, organisk-biologisk, økologisk, permakultur og natural farming. Vi skal både i teori og praksis lære, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt ved disse dyrkningsmetoder. Vi skal også eksperimentere med ”effektive mikro-organismer”, hvor vi har et jordstykke fuld af gode jordbakterier og et nabostykke, der er ”død” (ingen bakterier). På det døde stykke tilfører vi nogle ”mælkesyre-bakterier”, som vi har opformeret i beholdere. Og så sammenligner vi arbejdstid og resultater.
Produktion af organiske byggematerialer og bygge huse
Den mest udledende industri af drivhusgasser er cementindustrien. Men langt det meste byggeri kan udføres med organisk byggematerialer. Vi skal have et markstykke med piletræer. De skal bruges til tagkonstruktion – både lodret, skrå og vandret. Der skal være et markstykke med langstrået rug. Når kernerne er slået af, skal negene bruges til stråtag. Der skal være et markstykke med ”industri-hamp”. Det skal blandes med kalk og vand til organisk ”beton” og bruges til mure. Jeg har været med til at bygge 2 organiske huse i 89-90’erne. Vi skal bygge 1-2 huse om året gennem 10 år, så vi får en lille højskole, der har karakter af en landsby. Alt arbejde foregår som dele af kurser. Der skal være et spildevandsrensningsanlæg (piletræer). Al fast organisk affald skal komposteres.
Samarbejde mellem dyr og mennesker
De såkaldte husdyr har af egen fri vilje gennem de sidste par tusinde år opsøgt og knyttet sig til menneskers landsbyer, fordi de her får en masse, som de ikke selv kan skaffe. Og menneskene har også opdaget, at dyrene udfører forskellige slags adfærd, som hjælper med at opretholde den økologiske balance – og afhjælpe ubalancer, hvis de opstår. Det er vigtigt, at vi får en forståelse for, at mennesker og dyr indgår i en sammenhæng.
Vi har brug for hinanden. Og det er naturligt, at vi danner kærlige fællesskaber, hvor både dyr og mennesker indgår ligeværdigt. Nogen tror, at man kan dyrke grønsager og korn – uden at have dyr. Men ligesom blomster og bier kun kan leve, hvis begge lever sammen og giver noget til hinanden – sådan er det også med mennesker og dyr. Nogle år kommer der et stort sommerfugleangreb, og hvis man ikke har høns til at æde larver, vil larverne æde alt det, som vi mennesker skulle spise. Vi har for tiden en masse ”dræber” snegle. Og hvis vi ikke har ænder, æder sneglene det, som vi skal spise. Hvis vi ikke har katte, vil mus og rotte æde vore fødevarer om vinteren. Hvis vi ikke har hunde, vil ræve dræbe vore høns og ænder – og ulve vil dræbe vore får. Hvis vi ikke har får, skal vi pumpe olie op og lave kunststof, så vi kan holde varmen.
Det er nødvendigt, at al jord cirka hvert fjerde år er tilsået med kløvergræs, for elles skal vi tilbage til 3-vangsbrug, hvor man kan dyrke et stykke jord i 3 år, hvorefter det skal ligge brak i 10-12 år, inden man kan dyrke igen. Og fordi man altså skal have græsmarker, er det nødvendigt med græssende dyr, for elles ødelægger man mikro-livet i jorden. Alligevel opstår der nogen gange ubalancer i jorden, og så får man brug for svin, der elsker at æde sig igennem det alt sammen, så problemerne ophører.
Det heldige er, at dyrene gerne vil knytte sig til mennesker. De elsker en stald, hvor de kan sove trygt – uden at være bange for rovdyr. Og de elsker den lækre mad, som vi kan give dem, og som de ikke selv kan skaffe sig i ordentlige mængder. Man behøver ikke mange dyr. Men der skal være nogle. Vi skal ikke avle dyr for at få kød. Men vi må gerne bruge kød og skind fra døde dyr.
Vi har brug for kød til hunde og katte. Og vi har brug for skind og læder til seletøj til trækdyr, til støvler, remme og vintertøj. Engang imellem er det lækkert med lidt flødeskum og æggekage – og dyrene giver gerne lidt af deres overskud, hvis vi også giver noget til dem. Mennesket er plantespiser. En smule kød kan vi godt tåle Men en egentlig kødproduktion skal vi ikke have. Halvdelen af udledningen af drivhusgasser kommer fra den samlede kødproduktion.
Heste
Når jeg kaldte på min hest, kom hun glad løbende hen til mig. Nogle gange slikkede hun mig i lang tid i nakken for at udtrykke sin kærlighed til mig. Når vi var ved stranden, hvor der var store klitter, sad jeg på hende, og så løb hun op på den ene bakke efter den anden – for at vi kunne se ud over landskabet. Det var hende, der bestemte. Jeg red på hende uden saddel eller noget seletøj eller andet. Vi red bare sammen. Hun var meget telepatisk, så når jeg tænkte ”højre”, svingede hun til højre. Engang tænkte jeg først ”venstre”, men skiftede i sidste øjeblik til at tænke ”højre”. Og så lænede jeg mig til højre, mens hun svingede til venstre. Jeg faldt af, og hun standsede og kiggede undrende på mig. Engang satte jeg en 2-årig op på hende ryg og sagde ”Gå en runde”. Og det gjorde hun. Da hun kom tilbage, kiggede hun på mig, og jeg sagde ”Tag en tur mere”. Og det gjorde hun. Men 5 meter inden runden var færdig, lagde hun sig ned på knæ og lænede sig ud til den ene side, så barnet langsomt gled af. Og så gik hun de sidste 5 meter hen til mig. Nogle få gange ville hun ikke det, jeg bad hende om. Og så var der ikke noget at gøre. Hun var meget viljestærk. Men hun ville altid gerne deltage i markarbejdet. Det var nok, fordi hun forstod, at det var meget vigtigt. Heste vil gerne, hvis de bliver behandlet godt.
Hvepse
Vi skal være glade for hvepse. De er vore venner. De spiser larver af alle andre insekter og holder bestanden af dem nede. Og når de er sammen med os mennesker, holder de myg og andre stikkende insekter væk. Hvepse kan godt lide at lande på os og slikke os – og det føles som blid og behagelig massage. Hvis man ikke vil have det, skal man vifte dem LANGSOMT væk – så forstår de budskabet og retter sig efter det. De kan stikke med LIDT gift, så det kun er en advarsel, og smerten går væk efter et par minutter. De kan også stikke med lidt MERE gift, så det er en trussel. Og så kan de stikke med MEGEN gift, hvis de føler sig truet. Hvis man behandler dem ordentligt, stikker de aldrig.
Vild natur
Harer, hjorte og fugle kan godt blive så tamme, at de kommer helt tæt på. Hvis man behandler dem godt, når de er helt små, bliver de ret tamme. Jeg havde engang en krage, som gerne landede på mit hoved eller på bordet, jeg sad ved – men det meste af tiden var den sammen med andre krager.
I sommerhalvåret om morgenen vågner vi til fuglefløjt – fra de gode bosteder, vi har skabt til mange forskellige fugle. I vandhuller kvækker padderne, og i græsset snor firbenene sig. På en god sommerdag vil millioner af flyvende insekter forlade deres bosteder i jorden og danne små ”skyer” hen over markerne, hvor tusinder samler sig i klynger og giver orgelkoncert fra deres vibrerende vinger.
Planter, blomster, buske og træer vil vise enorm stor variation fra sted til sted – og give 100 % biodiversitet for både flora and fauna.
Kæledyr
På Grokraft skal vi give dyrene gode muligheder, så de føler sig hjemme og gerne vil være sammen med mennesker. Vi skal lave en slags ”børne-zoo”, hvor dyrene selv bestemmer, hvor meget de vil være med. Måske skal vi have et ”dyre-hotel”, hvor kursister kan have deres egne kæledyr, mens de er på kursus.
Ridebane
New Forest heste er store slanke ponyer, som er meget rolige og børnevenlige. Hvis de bliver behandlet godt, leger de gerne sammen med børn og unge. Man kan ride på dem. Man kan køre i små hestevogne. Man kan springe over små forhindringer. Og de kan lide at blive striglet, børstet, kløet og kælet for.
Video kanal på Internettet
De nationale TV-stationer overalt i Vesten har mange udsendelse om den historiske udvikling. Men de er alle sammen fokuserede på at skabe tryghed og fremstille udviklingen som en jævn proces, hvor det hele tiden går fremad. Man får kendskab til kongers og adelens krige og elskovsaffærer, men ikke om alle de bondekrige, hvor bønderne brændte adelens borge af. Man får kendskab til kirkens indflydelse på folk, men ikke at store progressive grupper i slutningen af 1700-tallet frigjorde deres bevidsthed fra selvundertrykkelse og begyndte at skabe lokale fællesskaber, som endte med revolution og demokrati. Man får kendskab til lokale oprør hist og her, men ikke at mange unge mennesker er begyndt at bosætte sig i selvforsynende landsbyer. Vi vil selv skaffe os større indsigt i både den historiske udvikling og i, hvad der foregår nu. Og vi vil lave videoer, som vi vil sprede – både til mennesker her i landet, men også til grupper i ulandene.
Sommer festival
Vi vil genoptage vore sommerlejre, som vi har afholdt siden 2014, men med et nyt koncept. Der må gerne komme mange. Folk kan tage deres eget telt og sovegrej med – eller de kan leje af os. Man medbringer selv tallerkener, krus og bestik – eller kan købe eller låne af os. Vi har mad boder med forskellige retter og deserter og sunde lækre drikke, men også te og kaffe. Vi har opvaske faciliteter, men man vasker sit eget grej op. Vi har scener til musik, teater, revy, dukketeater mm. Børne- og familie scene. Ungdomsscene. Ældre scene. Vi har danse undervisning, kunstværksted, karneval (har masser af tøj til udklædning). Der er jonglering, mini-tennis, mini-fodbold og alternativ sjov volleybold. Der er temagrupper med samtaler om tidens udfordringer. Der er mulighed for at deltage i encounter gruppe, forumgruppe mm.
Spredning så andre tilsvarende projekter kan opstå
Fordi Grokraft intet skylder, men skaber overskud, skal overskud ifølge vedtægterne gå til at etablering og udvikling af andre tilsvarende projekter. Ligesom højskolerne i slutningen af 1800-tallet startede med én – og relativt hurtigt blev til mange, kan Grokraft også sætte sådan en kædeproces i gang. Så kan haveejere og mindre jordbrug lære at dyrke sunde fødevarer. Og i bedste fald kan befolkningens helbred forbedres så meget, at sygdomme stort set ikke vil forekomme - sådan som vi ser det i de landsbyer rundt om i verden, hvor folk også får alle grundstoffer i sig – uden syre, der ætser kroppen.
Fra sygdom til sundhed
For 10 år siden var det 15 %, der fik kræft. Nu er det 35 %. Kræftlægerne spår, at det bliver 45 % omkring år 2015. Og når vi omkring år 2030 er kommet op på 50 %, begynder man at tænke: ”Næste gang bliver det mig”. Alle de andre livsstilssygdomme følger med i samme tempo – også de psykiske som ensomhed, selvmordstanker og depression. Det vil tage 3-4 år fra starten af Grokraft, til at jorden er blevet så livgivende, at vi kan producere de gode fødevarer, der gør folk raske. Men det er allerede nu, at mange unge mennesker har drømme om at flytte på landet og blive selvforsynende, fordi den mad, som man kan købe i dag, smager af ingenting, giver ingen energi og medfører sygdom. De fleste af dem, der gør alvor af drømmen, ved intet om jordbrug og begår alle fejl – og opnår ikke, hvad de håber på. Derfor er det nu, at tiden er moden til at starte Grokraft. Det bliver et langt sejt træk. Men alt det positive vil blomstre op i løbet af få år.
Hjælp os
Vores forening Folk og Natur, som har afholdt sommerlejre i 7 år, har lejrudstyr for ½ million kroner. Så snart vi har en græsmark, kan vi starte med en sommerlandsby med sovetelte, køkkentelte, spisetelte, mødetelte, musik scene, lagertelte og en masse udrustning med en kapacitet til op mod 100 personer.
Jeg beder nu om hjælp. Jeg kommer gerne til møder, samtaler, foredrag mm. Og vi vil meget gerne inddrage andre i beslutningerne og udførelsen.
Tommy FalkeØje, 11. februar 2022
tommy@falconeye.dk