Tilbage



Undskyld.
Meget på denne hjemmeside kan opfattes som kritik af andre mennesker. Og hvis du føler dig stødt, vil jeg gerne på forhånd undskylde. Jeg har selv tidligere i mit liv begået mange fejl - og haft meninger, som jeg i dag kan indse var forkerte. Men gennem mange års studier af den europæiske historiske udvikling - og også studier af andre kulturer - har jeg erkendt, at der er noget, som vi nu er nødt til at ændre.

Landbrug. Vi har haft "den lille istid". Ikke ret mange ved nogen om det. Men i 1600-tallet døde halvdelen af europæerne af sult, fordi sommer temperaturen var så lav, at man ikke kunnne producere planter nok. Og så blev europæerne kød-spisere. I 1880'erne steg temperaturen noget - og der opstod en vegetar-bevægelse. Og efter 1920 kom en veganerbevægelse, fordi vi nu kan producere planter nok.

Et af problemerne er, at kød giver syre i blodet, så blodårerne ætses indvendigt. Der flyder derfor flager rundt i blodet, der kan sætte sig som blodpropper. Syren ætser også organer, muskler, sener og knogler. De fleste har konstanter smerter, når de er over 30 år gamle. Mange skal have kunstige hofter og knæ, når de er over 60 år. Men syren giver samme følelse som narkotikum. Man føler en særlig afslapning, når man har spist. Og hvis man holder op med at spise kød, tager det mindst 3 uger, inden abstinenserne hører op. Kød er årsag til langt de fleste sygdomme – og er den hyppigste årsag til dødsfald.

Et andet problem er, at man efter 1920 begyndte at køre med traktorer. De trykker jorden, så der kun er liv i det øverste jord-lag. Oprindelige gravede biller tynde gange 1½ meter ned i jorden, så der kom både ilt og kvælstof ned. Ilt var til bakterierne, som "tissede" og opløste ler og sand til en næringsvæske med alle grundstoffer, som planterne sugede til sig. Kvælstof er nødvendigt, for at en plante kan vokse. Der var også rødder ned til grundvandet, så der var konstant vanding nedefra. Men alt det forsvandt, fordi jorden blev trykket. Så i dag skal man gøde og vande.

Planterne får så ikke alle grundstoffer. Og folk tager så vitaminpiller og kost tilskud - og piller mod alle sygdomme, fordi vore kroppe mangler nogle stoffer. Vi spiser og mere og mere, fordi vore kroppe aldring bliver mætte. For 10 år siden var det 25 %, der fik kræft. Nu er det 35 %. Kræftlægerne spår, at det bliver 45 % i år 2025. Og inden år 2030 er det sandsynligvis 50 %. Allergi, sukkersyge, astma og en lang række andre sygdomme følger med i samme tempo.

Den enkelte landmand gør bare, hvad han har lært på landsbrugsskolen - og har anskaffet mange maskiner, så han kan drive effektivt jordbrug. Men hvis vore børn og børnebørn skal overleve, skal hele landbruget lægges totalt om. Jorden skal ikke trykkes. Og det gør, at der kommer rødder ned til grundvandet, så der ikke skal vandes. Jorden skal fyldes med gode bakterier, så planterne får alle grundstoffer, hvorefter der ikke skal gødes - og vi ikke bliver syge. Og planterne får deres oprindelige evner til at modstå angreb fra svampe, virus og insekter, så der heller ikke skal bruges gift.

I 1920'erne, - i 1940'erne, - og i 1970'erne var vi nogen, der dyrkede på den "rigtige" måde. Aldrig vande, aldrig gøde, aldrig bruge gift. Planterne blev ikke syge. Dyr og mennesker blev ikke syge. Det var lettere og billigere. Vi producerede lige så meget pr. areal som det såkaldte effektive industrialiserede landbrug. Vi skal benytte os af disse erfaringer.

Igennem de sidste 40 år har unge mennesker igen og igen søgt om dispensation fra landbrugsloven og zone-loven - om at få lov til at lave et landsbyfællesskab på landet, hvor man både boede og producerede fødevarer. De har alle fået afslag. Man skal være én landmand, en kernefamilie og have traktor og maskiner. Så er det landbrug. Alt andet er hobby.

Der er i stedet kommet en hel del såkaldte økologiske landsbyer, som bare er udbygning af eksisterende landsbyer - og altså i by-zonen. Denne lovgivning har umuliggjort nogen udvikling i landbruget - ud over at gøre det mere industrielt og natur fjendligt. Det har medført forurening af grundvand, åer, fjorde og hav.

Så snart vi får en mere liberal lovgivning, vil især nye unge landmænd se muligheder i at gøre det "rigtige". Men også mere bevidste og gamle landmænd vil indse, at vi skal ændre forholdene. Det indebærer færre maskiner og flere mennesker.



Børne opdragelse. Vi har lært, at børn ikke skal have smæk, men kærlighed - og vi snakker til børnene, så de får en forståelse. Problemet er, at mennesker i den europæiske kultur har fået 3 spaltninger i bevidstheden - i 1400-tallet, - i 1800-tallet - og i slutningen af 1900-tallet. Vi er selv opdraget til at tro, at det er godt, og at vi er blevet civiliseret; men der er store problemer med disse spaltninger.

Et barn får første spaltning i 1-2 års alderen. Underlivets bevisthed projiceres udenfor JEG'et. Barnet lærer, at man er kærlig (bryst) og forstandig (hoved). Det dyriske (underliv) er ikke noget man ER, men noget man HAR. Som voksen indser man, at mennesker i andre kulturer ikke har denne spaltning. De er derfor dyriske. Og derfor skal vi (den hvide mands race) styre og kontrollere hele verden. Men det skal vi holde op med.

Den næste spaltning kommer i 3-4 års alderen. Oprindelig er der et samarbejde mellem højre og venstre hjerne-halvdel. Men det stivner. Resultatet bliver, at barnet får et JEG i den ene side, mens den anden fyldes med stivnede tanker om andre. Halvdelen af os bliver højre-orienteret - den anden halvdel venstre-orienteret. Vi kan indse hinandens fejl. Men vi har svært ved at indse, hvad vi selv skal gøre.

Den tredje og sidste spaltning kommer i 10-12 års alderen. En tredjedel græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropslig (måske ved at skære i sig selv med kniv eller barberblad). Når spaltningen er fuldt gennemført, fortrænger man det hele - og er blevet sej. Som voksen er vi blevet tilskuer til vores eget liv. Vi er ofre for et system, hvor vi bare prøver at klare os.

Der kommer flere og flere bander, hvor unge oplever menneskelighed. Samfundet reagerer med mere og mere politi og flere fængsler. De fleste af os bliver vel-tilpassede. Stat og kommune har tusindvis af institutioner og "hjælpere", der sørger for os.

Børns natur er at vokse op i et børnefællesskab. Her socialiserer de hinanden. De spejler sig i hinanden. Hvis én bliver ked af det, er der andre, der mærker det - og blander sig. Hvis nogen er grov over for en anden, er der andre, der også blander sig. Hvis børnene får lov til det, hjælper de hinanden med at lære at læse, skrive, regne, dyrke grønsager, sy tøj, reparere ting osv. De store hjælper de små.

Frie børn kan godt lide at kontakte og snakke med voksne. Gerne med unge voksne - med modne voksne - og med gamle voksne.

Den nuværende "opdragelse", hvor børn græder, skriger, protesterer, kæmper, tilpasser sig, opgiver, fortrænger dele af sig selv, underordner sig og bliver "normale" .... handler om magt, vold og underkastelse. Flere og flere bliver psykisk syge.

Vi behøver ikke fortsætte, som vi plejer. Vi kan godt skifte til at gøre noget "rigtigt". Det indebærer mere fællesskab.



Kriserne.
Vesten udplyndrer de fattige lande mere og mere. Industrien udleder mere og mere CO2. Den globale temperatur stiger år for år. Der kommer flere og flere storme og oversvømmelser. Naturen lider. Planter og dyr uddør. De fleste af os kan godt indse, at vi skal gøre noget. Men det er altid DE ANDRE, der skal. Vi har ikke forstået, at vi skal ændre hele vore livsstil. Denne hjemmeside - GROKRAFT - en en hjælp til dig og mig. Vi skal ikke kritisere hinanden. Vi skal begynde at gøre det rigtige. Velkommen her. Vi har brug for dig.