Den vestlige kultur har udviklet sig - så der undervejs er kommet 3 spaltninger - både i samfundets struktur og i befolkningens bevidsthed.
I barndommen udsættes børn for en opdragelse, hvor børnene også får de samme 3 spaltninger.
En tredjedel af de 10-12 årige græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader deres krop - måske skærer i sig.

Med mellemrum undersøger man, hvordan skolebørnene har det. Lidt over en femtedel af eleverne i folkeskolen havde mere end 10 procent fravær i skoleåret 2024/25. Børn mistrives mere og mere.

Endnu engang mener politikerne, at det er dem, der skal finde på noget. De ved intet om spaltninger i bevidstheden. De tror bare, at alt er, som det skal være. Der er bare nogle, der skal hjælpes noget, så de trives bedre.

Når man i 1970'erne kiggede på tysk TV - og så noget om børn - gav det meget dårlige følelser. Hvis børnene var ude at gå, gik de to-og-to og holdt hinanden i hænderne - og så en lang række med en pædagog forest og en anden pædagog bagest.

Der var også situationer, hvor børn stod i en cirkel helt stille - og så var der en bold, som man kastede til hinanden. De lignede robotter. Alle kastede præcist - og alle greb præcist.

Her i Danmark var vi enige om, at det var tysk disciplin og voldsom undertrykkelse. Vi var glade over, at vi her i landet var mere frie.

Men når man nu kigger på dansk TV - og ser noget om børn - ligner det præcis det samme. Undertrykkelsen i Danmark er nu, ligesom den var i Tyskland i 70'erne. Det er uhyggeligt at se.

Dengang i 70'erne fokuserede man på "læring" - nemlig, at det enkelte barn skulle lære noget. I dag fokuserer man på "undervisning" - nemlig, at læreren skal undervise, så alle bliver ens.

Der er en tredjedel af børnene,som mis-trives og ikke lærer ret meget. Men så tænker magthaverne, at der skal være flere lærere og færre elever i klasserne, så ens-retningen og undertrykkelsen lykkes bedre.

I "gamle" dage legede børn sammen. Nu har de spaltninger i deres bevidsthed - og er havnet med et hjerne-JEG, der hele tiden er aktiv på deres smart-phone eller computer. Deres kroppe er ikke noget, som de ER, men noget, som de HAR.

På nogle skoler låser man nu telefoner og computere inde - og så laver man skole på gammeldags måde. Problemet er bare, at børn jo har fået spaltninger i deres bevidsthed - og at de har brug for hjælp til at slippe disse spaltninger. Og lærerne har samme problem - de skal også have hjælp til at slippe spaltningerne.

Vi har alt muligt, som børn kan bruge - indendørs og udendørs. Vi har også et børne-bibliotek. Og vi har gummistøvler og skiftetøj i alle størrelser. Som reserve har vi også madrasser, soveposer, lagenposer, håndklæder, tandbørster mm. Vi har små skulder- tasker med pincet, kniv, små beholdere mm. Og vi har børne-mikroskoper. Så når man kommer hjem fra den "vilde" natur, kan man sidde og studere plantedele, insekter mm.

Vi anvender "gruppe-pædagogik", så vi bygger på børnenes medfødte sociale evner. Hvis et barn opfører sig asocialt og destruktivt, tager vi fat i barnet - og viser, hvordan man skal opføre sig .... altså ingen teoretiske moral-prædiker.

Engang imellem laver vi musik-dag for børn. Så kommer mange børn og deltager. Der dannes små bands - og man øver på nogle numre. Nogle børn spiller på et instrument - andre børn synger. Og så er der gensidig koncert, hvor man underholder.
Her viser det sig, at dyrene også er tilhørere. Alle husdyrene ligger, sidder og står tæt omkring og lytter. Men alle vilde dyr kommer også. I en cirkel 10 meter rundt om bandet, befinder de sig - helt stille og lytter. Der er hare, egern, pindsvin og mange fugle (sidder i buske og træer). Dyrene elsker blide rytmiske rytmer.

Så er der nogle bål-dage. Rundt om på arealet er der små lysninger med en bålplads i midten. Børnene samler grene og laver bål. Ved hver bålplads er en voksen og brandsluknings-udstyr. Så kører en hestevogn rundt og leverer fødevarer mm. Og børnene koger, steger og griller. Så kører en hestevogn rundt med nogle gamle mennesker. Og ved hver bålplads, står én eller to af. Og de spiser med. Men bagefter fortæller de historie. De fortæller om, hvordan børn og voksne havde det i gamle dage. Dengang var der ikke kernefamilie - alle var med i et lokalt fællesskab.

I løbet af året er der nogle forskellige festivaler: musik/sang, teater, dans. Man øver sig, optræder og fester. Så er der kartoffel-lægger-dag, hvor man også sår nogle frø til sommergrønsager. Og senere er der Nye-kartofler dag, hvor man graver kartofler op. Så er der årets-første-æbler-dag, hvor man smager på æblerne.

Vi har et lager af tøj og sko - i alle størrelser. Og når et barn vokser, afleverer man det gamle tøj og gamle sko til lageret - og tager så noget nyt tøj og nye sko, der er større end det, man afleverede. Vi har særlige skiftedage, hvor børnene også deltager i tøjvask mm.

På alle børne-dage er der fælles-spisning, hvor man både deltager i madlavning, spisning, opvask mm.

Der er jo en meget massiv propaganda og hjernevask. Alle pædagoger lærer, at et barn udvikler sig på en bestemt måde. Man hæver sig op over underlivet. Man får et samfunds-JEG og et familie-JEG - i højre og venstre side. Og man bliver et moderne menneske, hvor JEG'et befinder sig i hjernen.

Alle sådanne "normale" børn har mistet deres oprindelige sociale evner. I bevidstheden får de 3 spaltninger, som skabes og opretholdes af muskelspændinger. Sådanne børn er i konstant konflikt med hinanden. Derfor er der brug for forældre og pædagoger til at styre den sociale udfoldelse.

Hvordan undgår vi, at børn får disse spaltninger?

Det er vores erfaring, at både børn og voksne godt kan slippe de 3 spaltninger og få en naturlig oprindelig bevidsthed. Men det er også vores erfaring, at der er nogle af børnene, der er så splittede og stivnede, at de ikke kan fungere socialt på den naturlige måde. De benytter de 3 spaltninger til at dominere andre børn. Så derfor griber vi hurtigt og meget bestemt ind over for sådanne børn. Og vi gør det ikke på den "pædagogiske" måde (med spaltninger i bevidstheden). Vi indtager det kropslige energimønster, hvor der er høj ladning (RØD) overalt, og så standser vi fysisk de dårlige handlinger - og viser i stedet for, hvordan man skal opføre sig. Det kan indebære, at vi tager fat i et barn - og måske holder det - men vi slår og straffer ikke.

Små børn skifter rundt mellem alle 8 energimønstre og deres bevidstheder. Alle kulturer, religioner og samfund forsøger at bremse det - og få alle mennesker til at stivne i en bestemt struktur, så man kan styre og kontrollere dem. Magthaverne mener nemlig, at naturen er ond og dårlig.

På Grokraft Natur-højskole genforener vi os med naturen og hinanden - så vi får en fri bevidsthed. Børn lærer det meget let og hurtigt. Voksne har sværere ved det. Men vi hjælper så godt vi kan
på mange forskellige måder.

På Groktraft Natur-højskole øver vi os i at bruge de 8 naturlige energimønstre og deres bevidstheder.

Territorie-energien og tilhørende bevidsthed handler om, at man oplever sig selv (underliv) som en krop - og at man er med i to fællesskaber, hvor den ene er en del af den anden.

Det ene fællesskab er ens primær-gruppe. Det er den nære familie med kæreste(r) og babyer samt 3-5 andre nære personer, hvor man bor og sover sammen.

Det andet fællesskab er ens sekundær-gruppe. Det er landsby-fællesskabet. Dem har man fælles-økonomi med. Man producerer hinandens fødevarer og tøj - og man bygger hinandens huse. Ind imellem handler man med andre landsby-fællesskaber.

Så snart børnene er oppe i 2-4 års alderen skaber de sig en primær-gruppe med andre jævnaldrende børn i sekundær-gruppen.

Der opstår forskellige børnegrupper. Der er en gruppe på 2-4 år. En anden gruppe på 5-8 år. En tredje gruppe på 9-12 år. Og så en ungdomsgruppe på 13-17 år. Og en "bliv-voksen-gruppe" på 18-21 år.

I stedet for skole-klasser, hvor alle børnene har samme alder ... skal undervisning/læringen tilrettelægges, så fokus er på den enkelte primær-gruppe. Indenfor gruppen hjælper børnene hinanden med læringen.