Tilbage


Hvem bestemmer? - os, dig, vi !

Juridisk er vi en fond. Sådan én skal ikke have nogen generalforsamling eller demokrati. Der er en bestyrelse - og den skal følge fondens formålsparagraf.

Vedtægter for fonden.

I vores vedtægter er der en meget lang formålsparagraf, idet vi har medtaget alle de målsætninger, som vi kan forestille os, at en progressiv gruppe, forening eller organisation måtte have. Og til sidst i formåls-paragraffen står: "Udbygningen af Grokraft skal ske som en harmonisk vækst, hvor det er de til enhver tid aktive, der bestemmer, hvad der skal laves. Målet er ikke at blive færdige med målsætningerne, men at der altid foregår en udviklingsproces."

Idéen er, at vi skal organisere os på samme måde, som landsbyer har gjort det igennem flere tusinder af år - indtil de nuværende regimer tog magten og undertrykte folket.

Hvad skal ikke diskuteres eller laves anderledes: Hele jorden skal være fuld af liv i et par meters dybde. Der skal være rødder helt ned til grundvandet. Der skal være sunde bakterier og biller overalt i jorden. Vi skal produce meget store mængder af alle slags fødevarer - til selvforsyning, gæster, kursister og aktive gengangere. Husdyrene skal gå frit og være en del af den fastboende familie. Vi skal bygge huse af organiske materialer, som vi selv producerer. Vi skal have egen brønd og vandforsyning. Vi laver selv den elektricitet (12 volt), som vi har brug for. Vi laver biogas af organisk affald. Vi benytter moderne teknologi. Al organisk affald og spildevand havner som gødning for produktion af træer og buske.

Grokraft Natur-højskole er også jeres sted: Vi har 6 store "kursist-huse" (20++ personer) og en del mindre "hytter"(8++ personer) rundt om på arealet. Her er der sovepladser, spise-møde-rum mm. Vi har også en stor hal (120++ personer), der kan bruges til koncerter, teater, konferencer, festivaler mm.

Vi KAN godt udleje - og tjene penge. Men vi prioriterer, at forskellige progressive grupper bare bruger disse faciliteter tit og ofte - og så er vi non-profit. Vi deles om udgifter - efter evne.

Princippet er, at man ringer i forvejen og reserverer plads. Eller at man i god tid i forvejen skriver ind i Grokraft-kalenderen, hvornår man skal bruge noget.

Om sommeren opstiller vi en hel telt-landsby, hvor der også er plads til 120 personer.

Hvis man ikke har reserveret, men bare dukker op, behandler vi vore gengangere, som forældre behandler deres børn. I er altid velkomne - og vi har mad nok - og vi finder altid en soveplads til jer.

Fælles mål: Vi forestiller os, at vore gengangere har et fælles mål - nemlig at ændre samfundet fra kapitalisme, imperialisme og ødelæggelse af naturen - til at blive et kærligt fællesskab.

Nu er det jo sådan, at der er mange forskellige grupper, hvor hver har deres idé om, hvad der er sandhed - og hvordan man ændre samfundet. På Grokraft Natur-højskole skal man ikke blive enig. Men vi vil gerne være et sted, hvor vi kan inspirere og lære af hinanden - og koordinere vore aktioner.

Vi skal ikke blive enig om, hvorvidt der kun er brug for klassekamp eller også er brug for kvindekamp. Vi skal ikke blive enige om, hvorvidt Proudhon eller Marx havde ret i 1840'erne. Vi skal ikke bliver enige om, hvorvidt der er 2 køn eller 22. Vi skal ikke blive enige om, hvorvidt man må gå i lædersko. Men vi dræber selvfølgelig ikke dyr - og laver læder - med mindre det er nødvendigt at regulere bestanden.

Opfordring: Vær med fra starten. Vær med til at skaffe penge til køb af jord mm. Vær med til at reklamere for projektet. Det bliver ligesom for et par tusinde år siden. Dem, der er med til at starte en landsby, er også dem, der finder ud af, hvordan den udvikler sig - og hvad der skal ske osv.


kontakt@grokraft.dk