Det har gennem de sidste mange år vist sig igen og igen, at unge mennesker er vældig aktive i at skabe sociale projekter. Men lige så snart de får børn, går al energi og alle penge til børnene. Det skyldes, at projekterne ikke er børnevenlige. Hos os indretter vi os - socialt og bevidsthedsmæssigt - sådan, at børn (og unge) er en del af vores projekt. Det er altså ikke kun forældre til et barn, som skal tage sig af barnet. Det er alle os voksne i projektet, som tager sig af børnene .... og tager sig af de unge ..... og tager sig af de ældre .... og tager sig af hinanden. Det handler både om noget praktisk, der skal gøres. Det handler også om noget økonomisk, som der er brug for. Men først og fremmest handler det om interesse og omsorg. Vi er i en start fase, hvor stort set al snak handler om unge voksne - og få andre unge voksne til at deltage. Men vi mener, at det er livsvigtigt, at vi udvikler vores projekt, så børn er med. Det er fra starten af et projekt, at børn skal være med. Ellers ender det med det sædvanlige ........

Fra fødslen af kan børn skifte rundt mellem alle de 8 grundlæggende bevidsthedsmønstre. De kan også skifte mellem at være samlet (samme bevidsthedsmønster i de to sider) eller polariseret (forskellige bevidsthedsmønstre i de to sider.

Undervejs i deres opvækst lærer de dels samfundets bevidsthedsmønstre at kende. Men ind imellem skifter de bare til at have en fri bevidsthed.

Det er godt for et barn, hvis barnet ind imellem oplever, at dets forældre også kan skifte bevidsthedsmønster.

Selv om forældre prøver på at hjælpe et barn til at få en fri bevidsthed, er ensretningen og bevidstheds-industrien så massiv, at alle børn ind imellem havner i en splittet bevidsthed med 3 spaltninger. Det gør ikke noget, hvis man også ind imellem skifter til en fri bevidsthed.

I dag skal børn og unge have en uddannelse – og det handler om at ”hælde” viden ind i deres hoveder, så de kan fungere som en slags robotter på arbejdsmarkedet.

I 1920’erne i USA startede en ny pædagogik – formuleret af John Dewey. Det var en erfarings-pædagogik. Børn skulle med deres hænder arbejde med det, som de skulle lære. Det har påvirket hele det amerikanske skolesystem.

I 1970’erne fik vi her i Danmark noget lignende, hvor man på Danmarks Lærerhøjskole skiftede fra ”undervisning” til ”læring”. Undervisning handler om at hælde viden ind i børnenes hoveder. Læring handler om, at børnene ”arbejder” med noget – og lærer undervejs. Det karakteristiske ved undervisning er, at den ny viden ikke kan bruges til noget af barnet selv. Men med læring ligger den nye viden i forlængelse af den viden, som barnet allerede har – og derfor kan barnet bruge denne viden.

Denne pædagogik foregik først i ”Lille-skolerne”, men kom siden i Folkeskolen. I dag er Lilleskolerne mest for børn, der mistrives i Folkeskolen, og hvor forældrene betaler, for at deres barn kan trives i en Lilleskole. Der er dog enkelte undtagelser - altså gode Lilleskoler.

Vi fik også proces- og projektorienteret undervisning, hvor børn i grupper gennemlever nogle trin: 1) Problemformuleringsfasen. 2) Planlægningsfasen. 3) Udførelsesfasen. Og 4) Produktfremstilling.

Det er alt sammen forsvundet i vor tid. Vi er tilbage i gammeldags undervisning, hvor børnene og de unge bare skal have noget viden ind i hovedet, så de kan bruges som en slags robotter i erhvervslivet.

Den tyske sociolog Niklas Luhmann udviklede en pædagogik, hvor børn ikke længere skal have nogen viden – men lære, hvordan man skaffer sig viden. Det er blevet til den ”skandinaviske” skole, hvor børn stort set ingenting ved; men at de kan bruge internettet til at slå alting op.

Vi har stadig Steiner-skoler, hvor børn skal lære klassisk musik og tegne med farver. Og vi har en Freinet-skole, hvor man specielt videre-arbejder med børns præstationer. Når børn skriver en stil, skal læreren ikke bare strege noget ud med rødt. Men man skriver en del af barnets stil op på tavlen – og så arbejder man med at forbedre stilen.

I Indien var der for 25 år siden et sted hvor 3 del-stater stødte sammen. Det var ude på landet, hvor der var 13 små landsbyer. Ingen myndigheder var interesseret i dette område. Men her spurgte forældrene børnene, hvad de godt ville lære. De ville lære at producere grønsager, sy tøj, lave videoer og radio. Børnene ville også lære at læse og skrive. Og de tegnede mange farvestrålende bogstaver. De blev ret dygtige til det hele.

Mange hundrede forskere fra hele verden har besøgt dette sted. (Nogle fra os i Grokraft har også). I dag er stedet mest kendt for, at de laver radio én time hver dag, hvor en ny kvinde hver dag bliver interviewet, mens alle de andre kvinder går og laver aftensmad, mens de lytter med. Samtlige kvinder på skift har så en time til at påvirke alle andre.

I danske skoler i dag mistrives børn. ¾-del af deres bevidsthed bliver hele tiden misbilliget af lærerne. Og de udsættes for en massiv spaltning mellem krop og hjerne. Undervejs bliver de mere og mere frustrerede. I de store klasser ved vi, at en tredjedel græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. Og en femtedel skærer i sig selv – fordi den fysiske smerte er lettere at holde ud og ”overdøver” den psykiske.

På Grokraft naturhøjskoler vil vi også give gode muligheder for børn og unge. Vi har både viden og erfaring om, hvad vi vil. Vi bygger på børns fællesskaber. Vi spørger ikke: Hvad vil du? – men: Hvad vil I? Og så hjælper vi dem. Det viser sig så, at børn gerne vil lære noget – og at de gerne vil hjælpe hinanden. Er der noget, som de ikke kan finde ud af selv, kommer de og spørger om hjælp.

Vi vil have et børne-hus og et unge-hus. Her er det børnene og de unge, der bestemmer. Vi ved fra erfaring, at de gerne vil deltage i de voksnes arbejde – men også selv finde på noget, som de voksne ikke gør. Vi ved også fra erfaring, at man som voksen er velkommen – og at børn og unge gerne vi snakke med én, hvis man respekterer dem som ligeværdige partnere.

Vi satser på, at børn og de unge deltager som optrædende på vore musik-festivaler, teater-festivaler og danse-festivaler – og at de både laver radio og video på internettet.