Fremtidens byer
Vi har 70-80 store byer i Danmark og mange flere mindre byer. Når fornuften engang sejrer, vil vi ændre disse byer. Halvdelen af gadearealet omlægges til grønne områder. Her er der gå- og cykel-stier, legepladser, borde og bænke, nogle overdækkede, så man kan sidde ude i regnvejr. Der er masser af haver med frugt - jordbær, hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær, blåbær - og også masser af frugttræer - æbler, pærer, blommer, kirsebær, men også nøddetræer mm. Der er så megen frugt, at alle bare kan gå og plukke. Det er gratis.
Rundt om byen er der buske og træer, der fører vinden opad. Og i stedet for de nuværende gader, der er vindkanaler, skal vinden brydes igen og igen - med buske og træer, så vinden føres op over husene.
Rundt om byen gøres al jord til fælles marker, hvor der produceres korn, bønner, linser, grønsager mm, så man lokalt er selvforsynende med alle fødevarer. Der skal også produceres organiske byggematerialer, som skal bruges til byggeri og reparationer - men også til en ny slags isolering, så der kommer et ekstra lag uden på husene.
Rundt om er der buske og små træ-klynger, hvor fuglene holder til. Her er der også rådyr (lille hjort).
Mellem markerne og byen er der cykelstier. Både cykelstierne inde i byem - og dem mellem byen og markerne - samt dem imellem markstykkerne ... er overdækkede, så man ikke blive våd i regnvejr.
Overalt skal der være masser af træer - både flotte og store - og tynde hurtigt-voksende. Der skal tænkes 60-80 år frem - og skabes en meget smuk bevoksning. Og der skal tænkes i masser af brænde, til hundreder af små ovne, der skal supplere solfangere, vindmøller og anden ny teknologi.
Der skal være alle arter af små dyr (egern, hare, mus, pindsvin, frø, skrubtudse m.fl.) - og i og på jorden masser af orme og biller.
Får, geder, hunde, katte, heste kan gå frit omkring; men de skal socialiseres med mennesker. Det indebærer, at de har en stald at sove i - samt at de fodres. Heste bruges i stedet for traktorer (som jo trykker jorden og kvæler alt liv i jorden).
Al mark-jord skal være løs. Der skal være græs-rødder ned til grundvandet, så der konstant vandes nedefra. Biller skal grave gange 1½-2 meter ned i jorden, så der kommer ilt ned. Jorden skal være fuld af sunde jord-bakterier, som sørger for, at planter får alle næringsstoffer. Der skal aldrig vandes, aldrig gødes - og aldrig bekæmpes skadedyr, fordi de jo er gavndyr, når jorden er omlagt til oprindelig natur.
|