Der er en direkte sammenhæng mellem de rytmer, som vi bruger i musikken, og de bevægelser, som vi bruger - og de påvirker vores bevidsthed.

Med den almindelige pop-musik er der en 4-delt rytme, der gør, at vi bevæger os op og ned. Det understøtter vores bevidstheds-struktur mellem hoved og krop, hvor hoved styrer kroppen.

I 1920'erne opstod jazz i Amerika. Der er stadig en 4-delt inddeling. Men hver takt er opdelt i en 5- delt under-rytme med tryk på 1 og 3. Det er gammel afrikansk rytme. Og den giver en påvirkning af kroppen, så man svinger fra side til side - deraf navnet swing-musik. Og musikken kom samtidig med en slags oprør mod den hvide mands overherredømme, hvor det var hovedet, der styrer. Der er også en afrikansk 3-delt musik. Her bølger kroppen frem og tilbage.

Den europæiske valse-rytme er også 3-delt, men meget langsom, så kroppen næsten går i stå. Den folkelige vals, som man stadig kan opleve i Sverige, er en hurtig 5-delt rytme. Her svinger man hurtigt rundt, så det er svært at lade være med at grine. Her laver man også cirkeldanse, hvor man holder hinanden i hånden - og danser rundt. Det er en 4-delt rytme; men hver af de 4 taktslag har en 5-delt under-rytme med tryk på 1 og 3.

Det meste musik i dag er gået tilbage til en 4-delt rytnme. Og vi befinder os da også hele tiden i hovedet. Det er dog ofte sådan, at man ikke kun tæller 1-2-3-4 med tryk på 1. Ofte skifter man sådan, at man på hveranden takt har ekstra tryk på 3 - og på hveranden har ekstra tryk på 2. Så bliver det ikke så kedeligt.

Der er kommet en tradition, hvor en tromme hamrer rytmen ind i hovedet på os. Det er som at være i en fabrikshal, hvor en maskine giver en voldsom dum-dum-rytme. Larmen er så høj, at det er svært at tænke - og jo så bliver man dum-dum.

I syd-amerikansk indianer-musik har man ½ takt med 4-delt rytme og ½ takt med 5-delt rytme. Det giver i bedste fald en slags modstand mod den hvide mands rytme.

I Tyrkiet og omegn har man en 7-delt rytme. Og her står folk mest stille og lytter, men bevæger sig en smule fra side til side.

I Indien har man en 17-delt takt. Man tæller 5-5-5-2. Der kan spilles langsomt - men som oftest meget hurtigt. Det giver en følelse af, at man er et siv, der bevæger sig i vinden - eller, at man ligger på en tømmerflåde ude på havet og følger bølgernes bevægelser. Man føler sig som en del af naturen. Det giver også en følelse af, at man bevæger sig frit omkring.

Militæret i Vesten går i takt til en 2-delt rytme. Hvis tempoet sættes ned, er det en behagelig rytme, hvor man går rundt om hinanden.

På Grokraft vil vi jo gerne slippe vores stivnede bevidstheds-struktur. Og derfor vil vi gerne have fester, hvor vi danser, så kroppen bevæger sig på flere forskellige måder.

Når vi holder festivaler og fester med dans, vil vi gerne have afvekslende musik, der bringer os ud af den stivnede vestlige bevidsthed.

Hvis man vil lære nye rytmer, er det lettest at programmere en computer til at komme med trommeslag.

Hvis det for eksempel er den indiske 17-delt rytme - deles den i 5-5-5-2. På hver af de 5 er der tryk på 1 og 3 - og på 2 er der ingen tryk. Så får man: T-u-T-u-u, T-u-T-u-u, T-u-T-u-u, u-u. Det går meget hurtigt. Og det lytter man så til, mens man spiller og synger.

Hvis det er den afrikanske 5-delte rytme, får man T-u-T-u-u.

Når man har lyttet til det et par måneder, har man rytmen inde i sin underbevidsthed - ligesom den 4-delte rytme.

Vi vil gerne danse til forskellige rytmer - hurtige og langsomme - blide og kraftfulde. Det påvirker vores bevidsthed positivt. Man bliver klogere.