Tilbage




Jeg er initiativtager til dette projekt. Jeg byder dig velkommen til at være med.

Jeg byder også jer til at være med - hvis I er en gruppe, forening, organisation mm.

Det handler om, at vi skal gøre noget nyt - sammen.


Hvorfor?
En tredjedel af de 10-12 årige græder sig i søvn. En fjerdedel overvejer selvmord. En femtedel skader sig selv kropslig. 40 % af de voksne har jævnlig angst og depression. For 10 år siden fik 25 % af os en livstruende sygdom. Nu er det 35-40 %. Og det bliver 50 % inden år 2030.

De 1-2 årige får første spaltning i deres bevidsthed. De 3-4 årige får anden spaltning. Og de 10-12 årige får tredje spaltning. JEG'et er flyttet op i hjernen. Det menings- fulde er nu at kigge på vores mobil-telefon.

Hele vores politiske system er i gang med at ødelægge naturen, klimaet, kloden - mens politikerne bilder sig selv og andre ind, at vi er i gang med at løse alle problemer.

Hvad skal vi?
Vi skal finde sammen. På samme måde - som det er sket mange gange tidligere i løbet af den historiske udvikling. Alle progressive forandringer har altid startet fra bunden af samfundet - men små grupper, der begyndte at gøre det rigtige.

Der er meget, vi skal gøre - og vi skal i fællesskab finde ud af, hvad og hvordan.

Men nogle af os har indset, at vi har brug for et (senere flere) mødested. Vi kalder det Grokraft Natur-højskole. Det er her, at vi skifter fra alt det kunstige til det naturlige.

Det bliver et sted på landet, hvor vi kan komme ofte igen og igen - til dage, weekender, uger, måneder - til møder, seminarer, konfrencer, kurser, ferier osv.

Alt er non-profit - ingen får løn - vi hjælper hinanden med de nødvendige udgifter. Der står altid en seng parat til dig. Og vi producerer masser af lækre fødevarer, der giver god energi og gør os super sunde.

Vi skal forvandle os selv fra tilskuere med teorier - til aktivister, der skaber fremtiden.

Grokraft Natur-højskole
Det er glædeligt, at flere og flere har indset, at vi er ved at ødelægge naturen - og at vi skal have mere vild natur. Men den "vilde natur", som man så etablerer, er bare 10 centimeter overflade med træer og nogle græssende dyr.

Vi vil lave oprindelig natur, hvor de øverste 1½-2 meter er fuld af liv. Det er grundlaget for, at vi også ovenfor jorden får al slags liv. Her er mennesker en del af naturen. Og her opstår en naturlig balance mellem alt liv.

Hvepsene stikker os ikke - men holder stikkende insekter væk. Alle dyrene har hver deres funktion - og klarer 80 % af det arbejde, som landmænd udfører i dag. Dyr og mennesker bliver et samarbejdende kollektiv. Vi har prøvet det før i 1970'erne. Vi lærte det af nogen, der gjorde det i 20'erne og 40'erne. Nu er vi parat til at gøre det igen. Det bliver til livgivende fødevarer, der gør os super sunde. Kom og vær med - eller støt os.