1. Økonomisere og opsparing (1:31)
At økonomisere handler om at bruge sine værdier på en fornuftig måde, så man ikke spilder sine resourcer, og at man også sørger for, at man i den kommende tid har noget at leve af, indtil man igen får nye resourcer. Det er klogt både for det enkelte menneske, den enkelte virksomhed og for hele samfundet. Noget andet er opsparing. Det handler om, at man har noget - udover det, som man skal bruge nu og i den nærmeste fremtid. Og så sparer man op, så man kan bruge det i fremtiden. Det er klogt for det enkelte menneske og for den enkelte virksomhed - men ikke, hvis det er hele samfundet, der sparer op.

2. Pensions-opsparing (2:56)
De penge, som arbejderne indbetaler til pension, går direkte til kapitalisterne, så de her-og-nu kan bruge flere penge til investeringer. Og i de sidste 50 år har det i stor udstrækning handlet om, at overføre flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattigste lande her til os i Vesten.

3. Økonomiske forhold i Afrika (3:41)
Der er korruption; men der er (var) også en særlig tradition for, hvem der tjener mest - og hvem, der udfører arbejdet. Og hvis det enkelte menneske ikke retter sig ind efter normen – og det sker allerede i barndommen - bliver (blev) man udstødt af fællesskabet med begrundelsen, at man er besat af en ond ånd.

4. Hvem bli'r rigere - hvem fattigere? (2:37)
For et par år siden påstod FN, at antallet af mennesker under fattigdoms-grænsen var halveret fra 1990 til 2012. De faktiske tal var, at der i 1990 var 600 millioner under fattigdoms-grænsen, mens der i 2012 var 900 millioner - altså en stigning på 50 %. Men det blev holdt hemmeligt. Sagen var, at der i perioden var sket en stor befolkningstilvækst - så hvis man regner i procent, var der kun halvt så mange procent under fattigdomsgrænsen i 2012 end i 1990.

5. Ulandshjælp eller udplyndring (1:07)
I 2005 blev der afholdt en konference i Paris med både statslige og private hjælpeorganisationer - og her var alle enige om, at de fattige mennesker i u-landene ikke havde fået gavn af ulandshjælpen. Over 80 % af al ulandshjælp er gået til at bygge jernebaner og havne, så mere og mere kan fragtes her til os i Vesten. Hvor de sidste 20 % er gået hen - vides ikke - men de fattige har ikke fået noget.

6. Hvem bestemmer? (4:36)
Inden landsbyfællesskaberne gik helt i opløsning, var der en kort periode, hvor dem, der boede på den enkelte gård, havde gårdens egne markstykker - og gårdens egen økonomi. Og når der var problemer, var det ikke længere fællesskabet, men fra hver gård den ældste mand, der sad sammen med de andre gamle mænd og bestemte. Ifølge Socialdemokrativet's historie-opfattelse var det starten på demokratiet.

7. Donation og arv (1:02)
Støt vores forening Folk og Natur.

Vores CVR nummer er 37 07 48 61.

Vores bank reg.nr 8401 konto 1044124.

Opret en månedlig donation på din netbank.

Indbetal også til vores konto på MobilePay 64287.

Lav et testamente.

8. Folkestyre - demokrati - eller ? (1:46)
Kapitalisterne bestemmer, hvad der skal produceres, hvem der gør det - og hvem der tjener på det. Så betaler de skat til staten. Og her er der nogle politikere, som bestemmer over skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem. Og folk kan så stemme hvert fjerde år - og vælge nogle politikere, der er dygtige til at holde taler og sørge for, at de bliver genvalgt.

9. Revolutioner i de fattige lande (1:18)
Der opstår hele tiden nye små revolutioner. Men Vesten blander sig altid militært og økonomisk, så der kommer fred - og den internationale handel kan fortsætte. Den går ud på, at der hele tiden skal være en økonomisk vækst, så de rige bliver rigere og rigere. Og så skal der i de fattige lande være en regering, der sørger for, at der er ro.

10. Billig mad til de fattige (3:53)
Den vestlige økonomiske hjælp samt regeringerne i de fattige lande sørger for, at de fattige kan købe meget billig mad, så de ikke sulter.

11. Ny verdensorden (1:50)
Kina, Rusland, Indien, Syd-Afrika, Brasilien og en lang række andre lande er i gang med at danne et nyt verdensmarked. Man ønsker at afskaffe imperialismen, hvor de vestlige lande tjener betydelig mere på hver eneste handel - end de fattige lande gør. På det nye verdensmarked vil et fattigt land tjene lige så meget som det rige land, de handler med.

12. Mangler vi arbejdskraft? (1:30)
Hvis vi skal producere og sælge mere – er der brug for mere arbejdskraft. Det er ikke arbejderklassen, der mangler arbejdskraft. De/vi har ingen glæde af, at der kommer fremmede og arbejder i Danmark. Men kapitalisterne og politikerne vil gerne have flere arbejdere, for så kan de tjene mere. De er lige glade med, om arbejderne kommer fra et land, der selv har brug for arbejdskraft. Bare Danmark bliver rigere – så er det lige meget, om de fattige lande bliver fattigere - mener magthaverne.

13. Demografisk udvikling (2:49)
Der bliver flere børn og gamle - og færre i den arbejdsdygtige alder - frem mod 2030. Det er en dårlig idé at hente udenlandsk arbejdskraft for at skaffe pædagoger, lærere, SOSU-assistenter og personale til vore plejehjem. Dels dræner vi fattige lande for en arbejdskraft, som de selv har brug for. Og dels fastholder vi et system, der bryder sammen før eller senere. Det er meget smartere at foretage en langsom proces, hvor vi tilpasser os den alders-fordeling, som kommer.