Tilbage



Hvis du ikke behøver flere ord - så hop til handling: Medlem


Det vestlige menneskes energistruktur og tilhørene bevidstheds-struktur har udviklet sig fra det dyriske op til nu, hvor bevidstheden er totalt splittet og stivnet. Man kalder det "moderne", "civiliseret" og "demokratisk". I det følgende kigger vi lige på, hvordan det er opstået.


Vi er inspireret af højskolebevægelsen i slutningen af 1800-tallet. Det nye skal ikke besluttes og indføres for alle i samfundet. Det nye starter lokalt - ved at vi er nogle, der begynder på det. I takt med at flere bliver interesseret i at deltage, er alle velkomne.



På overstående tegning er tempoet helt forkert. Det tager mindst 4 sekunder at skifte fra ét mønster/struktur til et andet. Og når man har skiftet, vil man typisk forblive i det samme mønster/struktur et stykke tid.

For hvert energi-mønster og bevidstheds-struktur gælder, at de opstår samtidig. Energimønstret er de elektriske ladninger på kroppens overflade. Rød symboliserer høj ladning, og gul symboliserer lav ladning. Nogen vil hellere kalde det, at rød handler om opladning, og at gul handler om afladning, idet man så mener, at man hele tiden er i gang med at skifte rundt mellem alle mønstrene/strukturerne.

I kroppen er det muskelspændinger mellem underliv og bryst - og bryst og hoved - der gør det muligt, at der opstår forskellige ladninger i kropsdelene. Hvert energimønster giver en særlig følelse, - en særlig kropsholdning, - en særlig måde at gå og stå på, - en særlig form for opmærksomhed osv.

Via nervetrådene overføres energimønstrene til hjernen, så der her opstår en tilsvarende struktur. Det viser sig, at selve strukturen i hjernens bevidsthed udgør det væsentligste i bevidstheden. Når man befinder sig i ét energimønster, har man én bestemt oplevelse. Og når skifter til et andet energimønster, får man en anden oplevelse.

For 2½ tusinde år siden - da skriftsproget opstod - ved vi, at man skiftede rundt mellem alle energimønstrene. Og i dag ved vi, at små børn også gør det.


Grækere: Omkring år 300 før 0 stivnede grækerne i dette energi-mønster og tilhørende bevidstheds-struktur. Man mente, at det var den rigtige bevidsthed, mens de andre var forkerte. Oppe i hjernen er der 2 bevidsthedspoler med høj ladning. Det giver en analyserende bevidsthed, idet man oplever to fænomener samtidig.

Kropsligt mente grækerne, at lyset fra himlen aflejrede sig i hovedet, hvor der opstod den bevidsthed, som de kaldte sjæl. Og fra jorden kom der så en dyrisk bevidsthed, som aflejrede sig i underlivet. I midten var der vejrtrækningen, der forbandt de to bevidstheder. Når man døde, gik sjælen igen op i himlen - og kroppen blev til jord igen. Det indholdsmæssige i sjælens bevidsthed døde sammen med kroppen.

De to bevidsthedspoler i hjernen kunne (og kan) bruges til at tænke fortid-nutid, nutid-fremtid, her-dér, problem-løsning osv.

Mennesket bestod af sjæl og legeme.


Jøderne: Omkring samme tid stivnede jøderne i dette energi-mønster og tilhørende bevidstheds-struktur. Man mente, at det var den rigtige bevidsthed, mens de andre var forkerte. Oppe i hjernen er der 1 bevidsthedspol med høj ladning; men den er omgivet af 2 bevidsthedspoler med lave ladninger. Lav ladning giver en modtagende bevidsthed. Man oplever og føler, at der kommer noget til én fra en usynlig verden. Og man oplever, at det er noget levende og skabende, som man modtager. Det blev til fænomenet Gud.

Her er ingen analyse. Man modtager bare Guds energi og bevidsthed. Når man dør, høster Gud den bevidsthed, som man som menneske har opnået. På den måde bliver Gud klogere, når han næste gang sørger for, at et barn kommer til verden. Det er Gud, der hele tiden skaber udviklingen. Der er ingen individuel sjæl - kun Guds ånd.

Mennesket bestod af kød og ånd.


De kristne: I tiden 50-70 efter år 0 var der nogle grækere, der dannede den kristne kirke, idet de kombinerede den græske og den jødiske bevidsthed.

Der er forskellige energibaner i højre og venstre kropsside - og der kan så opstå forskellige energimønstre i de to sider - samt i de to hjernehalvdele.

Allerede tidligere havde man på det græske universitet i Alexandria forsøgt at forene græsk og jødisk bevidsthed. Man kaldte det healing og terapi. Men det lykkedes aldrig. De kristne lykkedes med, at den græske bevidsthed var den jordiske - og at den jødiske bevidsthed var den himmelske. Jesus var (efter græsk bevidsthed) kommet op i himlen til Gud. Og man trode, at Gud ville sende ham ned igen, så Jesus kunne forvandle alting og skabe Guds rige på jorden.


Hvis du ikke behøver flere ord - så hop til handling: Medlem


Jesus-bevægelserne: Omkring år 0 var halvdelen af befolkningen omkring Jerusalem grækere - og den anden halvdel jøder. I datidens skrifter kan man læse, at mennesket består og kød og legeme samt ånd og sjæl. Der opstod også en ny bevidsthed, fordi der var kamel karavaner fra og til Indien - så man blandede indisk bevidsthed med græsk og jødisk bevidsthed.

Den historiske Jesus tog afstand fra græsk bevidsthed, men koblede jødisk og indisk bevidsthed. Inderne havde 4 kaster. Og man kunne kun avancere fra den ene kaste til den næste i forbindelse med død og genfødsel. Jesus tog afstand fra den tanke. Han mente, at man frit kunne skifte mellem de forskellige energimønstre og deres bevidstheder.

Der opstod så det, som i dag kaldes Jesus-bevægelserne. Det var kollektiver med fælles økonomi. Kvinder og mænd var ligestillede. Og man tog afstand fra stats-magter og krige. Man mente, at udviklingen ville gå sådan, at menneskeheden på et tidspunkt ville lære og indse, at fred og retfærdighed skulle herske på denne jord.

Den kristne kirke tog afstand fra disse kollektiver og angreb dem med køller, fordi de havde den forkerte tro. Jesus-kollektiverne havde stor indflydelse i hele Romerriget. De var kendt for at være meget kærlige og for at have stor visdom. Langt senere i 1200-tallet angreb pavens hær sådanne kollektive i det nuværende Spanien og Portugal - og myrdede dem alle sammen.


Første bevidstheds-spaltning - Alienation:
I 1400-tallet hævede adelen og kirken sig op over underlivets bevidsthed. Kirken mente jo, at Gud engang ville skabe sit rige på Jorden. Og så ville han genopvække alle de døde, der havde levet guddommeligt, mens de levede - sådan at de kunne få et nyt liv i det fremtidige Guds rige. Men kirken manglede penge. Og de fandt på, at man kunne købe et "afladsbrev", hvis man havde begået en synd. Og så kunne man alligevel godt komme med i Guds rige. Andre fik også en ny chance, idet kirken fandt på Skærsilden. Når man døde - og hvis man havde syndet - kom man ned i Skærsilden. Og her blev man brændt i mange år, indtil al synd var brændt bort.

Kirken mente, at sex var syndigt, og at Satan kunne besætte et menneskes underliv. Det var især kvinderne, der ikke magtede at hæve sig op over underlivet. Sådan en kvinde, hvis underliv Satan havde besat, blev så fanget og tortureret - og siden brændt levende på bålet. Så mente man, at hendes sjæl blev frelst, så hun kunne komme med i det fremtidige Guds rige. Man brændte cirka 50.000 kvinder her i Europa.

Adelen hævede sig også op over underlivet. De ville ikke være afhængige af en dyrisk bevidsthed. De ville kun have hjernen til at styre og herske. Og det udviklede sig siden til kolonier og slaver.

Der var én kejser og én pave, som mente, at de var lige så god som Jesus, og at de ligesom Jesus ville komme op i Himlen, når de døde. Alle andre blev bare begravet. Og de guddommelige ville så stå op af deres grave, når Gud havde indført Guds rige på Jorden.

Selvom underlivet er spaltet udenfor JEG'et, kan man godt mærke det. Og her mærker man noget dyrisk, som man jo mener er ondt. Og fordi det opleves udenfor JEG'et, må det jo være noget, som andre mennesker har, hvis de ikke også har hævet sig op over underlivet. Derfor mente og mener mange i vores del af verden, at "den hvide mands race" har en særlig byrde. Alle de andre racer er dyriske og onde. Det er os, der skal redde verden.

Underlivets bevidsthed rummer også en social følelse, sådan at man oplever, at man er en del af et fællesskab. Vi ser det hos dyrene. Vi ser det hos de små børn. Men allerede, når børn i vores samfund er 2 år, har opdragelsen medført, at de er begyndt at hæve sig op over underlivet. I bryst og hoved er det "gode". I underlivet er de onde. Og der er en fase i et barns udvikling - mener de vestlige psykologer - hvor et barn nogle gange er i kontakt med hoved og bryst - og opfører sig godt ... men at barnet andre gange er i kontakt med underlivet - og opfører sig ondt og sadistisk - og slår et andet barn og synes, det er sjovt. Denne fase varer kun et par månederne, mener psykologerne. Herefter er barnet blevet civiliseret. Men det gælder altså kun børn, der får den vestlige opdragelse.


Demokrati: I 1700-tallet kom der en inspiration fra Indien. Inderne hævede sig ikke over underlivet - og så måtte de jo være onde (efter kirkens mening). Men det var de ikke. De var sociale og kærlige.

Mange almindelige mennesker tog også afstand fra Adelen, som ville styre og herske over alting. Der kom så en frigørende bevægelse, hvor man skiftede over til den bevidsthed og det energimønster, som bønderne havde i Indien. Der skulle ikke være nogen, der herskede (hoved). Og det var godt at være i kontakt med sit underliv, fordi det dyriske var ikke ondt.

Denne bevidsthed finder vi i dag hos Republikanerne i USA. De går imod enhver form for styring. De koordinerer sig bare med naboen. Her i Europa startede hele den bevægelsen, som siden blev dødt til socialisme. Man skulle danne fællesskaber, hvor mennesker forenede sig med hinanden og naturen.

De 2 bevidstheder, som adelen og kirken havde haft fortsatte man med. Men adelens bevidsthed skulle nu bruges i et parlament med demokrati. Og kirkens bevidsthed skulle fremover bruges af dommere, der i stedet for Gud kunne afslutte konflikter. Den indiske bevidsthed skulle så bruges lokalt til at få dagligdagen til at fungere. De 3 bevidsthed blev skrevet ind i forfatningen som den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Det blev opfattet som frigørelse fra adelens og kirkens magt.


Hvis du ikke behøver flere ord - så hop til handling: Medlem


Anden bevidstheds-spaltning - Reifikation:
I 1800-var der en ekstrem modsætning mellem kapitalister og arbejdere. Kapitalisterne mente, at arbejdere altid ville befinde sig på sultegrænsen. Hvis man gav dem mere i løn, ville de bare sætte flere børn i verden, og så havde de flere udgifter - og ville igen komme ned på sultegrænsen. Arbejderne begyndte at lave strejker og sætte ild til fabrikkerne. Der var mange arbejdsulykker, og en arbejder blev sjældent mere end 30 år gammel.

Der kom så en spaltning mellem højre og venstre side. Bevidstheden i højre side handlede om samfund og arbejde. Og bevidstheden i venstre side handlede om familie og religion. Arbejderne identificerede sig med højre side, hvor de var blevet en arbejdskraft. Kapitalisterne identificerede sig med venstre side, hvor de følte deres virksomhed som deres egen familie.

Familiemæssigt og følelsesmæssigt blev spaltningen også til, at man fik et JEG i den ene side - og at den anden side følelsesmæssigt blev et tomrum. Det kunne man jo ikke holde ud, så derfor opstod kernefamilien. Man skulle finde en parter, som man skulle gifte sig med. Og partneren udfyldte så tomrummet. Dermed følte man sig hel.

Der kom arvelove, sådan at en kapitalist var sikker på, at al formue gik til hans hustru og børn. Arbejderne var jo ikke vant til nogen formue - og når de døde, gik værdierne til fællesskabet. Men magthaverne fik lavet arveloven sådan, at ægtefælle og børn var såkaldte tvangsarvinger, som i det mindste skulle have 25 % af dens dødes værdier. Og så skulle staten derudover have et tilsvarende beløb, hvis den døde efterlod sig penge. Sådan er loven også i dag.

Det, at man havde et JEG i den ene side, var jo en måde at overleve på. Man var nødt til at værne om sig selv. Men det har udviklet sig til individualisme, så man kun oplever de andre som en slags masse. Og man føler sig, som om man er alene i verden.

Det kom samtidig en religiøs vækkelse. Den side, som man ikke identificerede sig med, blev til ens sjæl. Når man døde, levede sjælen videre - og kom op i Himlen. Her mødte man så andre, der også var døde. I stedet for at håbe på et fremtidigt Guds rige på Jorden, var Guds rige nu i Himlen. Og her var man en sjæl, der ikke behøvede at spise. Så derfor behøvede man heller ikke arbejde. Man skulle bare nyde hinandens selskab.

Der opstod så en ateistisk bevægelse, der tog afstand fra bevidstheden i venstre side, hvor sjælen befandt sig. Den rigtige bevidsthed var nu den, der var i højre side. Og her handlede alt om det tekniske og arbejdsmæssige. Man begyndte at mene, at vi kom fra aberne, og at der hele tiden havde været en udvikling frem mod mere forstand. Denne udvikling ville fortsætte, mente man.

Kapitalisterne havde kun hævet sig fra underlivet op til brystet og det følelsesmæssige - mente socialisterne, som så mente, at de selv ville hæve sig helt op til det forstandige - og så ville socialismen komme.

Fagbevægelsen - derimod - skiftede over til at kæmpe for forbedringer for den enkelte arbejder. At organisere sig var ikke længere noget med at skabe et anderledes samfund - det var at være medlem af en fagforening. Og jo, det lykkedes at skabe mange og store forbedringer med højere løn, sygekasse, sundhedsvæsen, plejehjem mm.

Spaltningen mellem højre og venstre - samt projektionen af den ene side uden for JEG'et starter allerede, når børn i dag er 3-4 år. Indtil da kan de lege med alle. Efter spaltningen er deres leg meget mere JEG-orienteret.


Kultur-revolution:
I 1968 kom der et studenter oprør og i de følgende 10-12 år var der en politisk bevægelse, som på mange måder ændrede samfundt. Man blev igen inspireret fra Indien, men nu også fra Kina. Den kinesiske bevidsthed handlede om at skifte rundt mellem de 8 grundlæggende energimønstre i en cirkel-proces, så man igen og igen kom igennem alle de mulige synsvinkler og bevidstheder.

Kvinderne måtte igen deltage i samfundslivet - og de skulle ikke længere have endefuld og slået det onde ud af dem. Børnene i skolen skulle heller ikke længere have lusssinger og spanskrør. Man skiftede over til en humanistisk læring - i stedet for en autoritær undervisning. Og man begyndte at opfatte naturen som andet end ondt.

Det snævne to-somheds-forhold i kernefamilien blev af mange skiftet ud med at bo i kollektiv. Og der opstod en masse græsrodsbevægelser, hvor man snakkede om at lave samfundet om - og at begynde fra neden af - i stedet for at tro på politikerne.

De venstreorienterede socialister troede, at produktivkræfterne (det tekniske og arbejdsmæssige) nu var så udviklede, at socialismen ville komme inden for få år. Og man indførte "dobbelt-organisering", sådan at man dels var medlem af det socialistiske parti - og dels var med i en eller flere græsrodsgrupper. Og så skulle man overbevise græsrødderne om, at socialismen var vejen frem. Man forklarede og argumenterede - og forsøgte at få græsrødderne med i det socialistiske parti. Og der blev snakket og snakket og snakket, indtil folk ikke gad høre mere - og blev væk, så der kun var socialisterne tilbage til at bekræfte hinanden. Alle græsrodsbevægelserne døde så i begyndelsen af 1980'erne.



Hvis du ikke behøver flere ord - så hop til handling: Medlem


Tredje bevidstheds-spaltning - Deperdution:
Indtil omkring år 1985 oplevede man sit JEG i hjertet - siden hen og i dag oplever man det i hjernen. Kroppen er blevet til noget mekanik, som læger og terapeuter kan manipulere med. Åndedrættet er meget indskrænket. Man skifter kun mellem nogle få følelser. Moral og etik er forsvundet. Ens tanker er én-demensionelle og abstrakte. Man er blevet tilskuer til sig selv.

Udplyndringen af de fattige lande er steget eksplosions-agtigt. Ulandshjælpen er stort set gået til at bygge jernebaner og havne. Vestlige firmaer har købt de fattiges jorde, hvor man nu producerer enormt store mængder af palmeolie, bio-brændel, fødevarer mm. Alt sammen transporteres med jernbane ned til havne, hvorfra det sejles her til Europa.

I 1980 boede 85 % af ulandenes befolkning på landet og var selvforsynende. I dag bor 85 % i slum rundt om storbyerne. Den fattigste tredjedel af jordens befolkning er blevet fattigere og fattigere år for år. De rige i Vesten er blevet rigere og rigere. Arbejderklassen her hos os flyder i billigt forbrug, men den reelle købekraft er ikke steget siden 1985.

Man snakker om de glade 80'ere og 90'ere. Venstrefløjen var gået i koma. Græsrodsbevægelserne ophørt. Højrefløjen fik et gevaldigt opsving og selvtillid. Nu skulle man bare grine og have det sjovt.

I dag græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt. Maden er blevet dårligere og dårligere, så vi bliver mere og mere syge. Medicin-industrien nyder godt af det. I 2010 fik 25 % kræft. Nu er det 35 %. I 2025 spår kræftlægerne, at det bliver 45 %. Og i 2030 er det sandsynligvis 50 %. Astma, allergi, sukkersyge og en lang række andre "livsstils-sygdomme" følger med i samme tempo. Det samme gælder også psykiske sygdomme. Nu er det over en tredjedel, der har angst og depression. Og i 2030 bliver det mindst halvdelen af os.

Det er alt sammen så massivt, at vi er nødt til at fortrænge oplevelserne. Vi har skabt os et overflade-JEG, der i høj grad er offer for en bevidstheds-industri og propaganda, der fortæller os, at alt går fremad.

Forbruget af alkohol og narkotikum stiger hele tiden. Vi ser hele tiden underholdning i fjernsynet, hvor der er nogle, der konstant griner og lader som om, at alt er sjovt. Eller også ser vi kriminal film eller dokumentar film fra Andens Verdenskrig, hvor vold, mord og undertrykkelse dominerer verden.

Alle sidder konstant og kigger på deres smart-phone. Her foregår der noget iscenesat, som er til at holde ud. Hvis man kigger op et kort øjeblik, bliver man deprimeret - og skynder sig igen at kigger ned i mobilen.

Det store over-forbrug af varer fra Afrika indgår i vores industri, som så udleder mere og mere CO2, så den globale opvarmning fortsætter. Magthaverne satser på vindmøller og el-biler, hvor produktionen af dem i mange år fremover vil medføre øget udledning af CO2. Man satser på tekniske løsninger, som hokus-pokus vil løse alle problemerne. Imens uddør massevis at plante- og dyrearter. Første led i fødekæden er stort set uddød.

Politikerne udnytter situationen til at bygge flere betonhuse, flere motorveje, flere sygehuse osv. Og den enkelte af os har kun psykisk overskud til at sørge for os selv.

Kina, Rusland, Indien, Syd-Afrika og en lang række fattige lande er gået i gang med at skabe et nyt verdensmarked, hvor man ikke vil handle med Vesten, men skabe fred og retfærdighed og redde kloden. Unge mennesker, der endnu ikke har fået en totalt spaltet bevidsthed, protesterer. De vil gerne være med til at skabe en helt anden udvikling end den, der foregår nu. Men de er meget alene om det. De voksne har ikke overskud til andre end dem selv.


Opvågning:
I Syd-Amerika og i Afrika er unge mennesker begyndt af flytte ud på landet og i naturen - og bygge huse af materialer, som de høster på egnen. De laver haver og marker og er selvforsynende. De har stort set ingen penge. Men de skaffer det, som de har brug for. Alle arbejder sammen for og med hinanden. Fællesskabet ejer alting. Og man tager sig kærligt af alle, der gerne vil komme og være med.

Vi, der har startet Grokraft, har en tilsvarende vision. Men vi vil også gerne skabe forbindelse mellem by og land.

Hvis man i USA starter på et progressivt universitet for at læse samfundsvidenskab, er halvdelen af alle bøger, som man skal læse det første år, gamle kinesiske skrifter. Og i byerne er der mange grupper, som organiserer sig og har en bevidsthed, som den, der illustreres her med en cirkel-proces gennem de 8 energimønstre og deres bevidstheder.

I gamle dage i de kinesiske landsbyer havde man sådan en runde hver måned. Der var 8 trin i runden. Man startede ved ny-måne. (1) Landsby-formanden gik så rundt og fornemmende og snakkede med folk. (2) Så besluttede man sig for, hvad man skulle denne måned. (3) Og så gik man i gang. (4) Ved fuldmåne festede man, fordi det nye nu begyndte at fungere. (5) Så snakkede man to-og-to om det nye. (6) Og man gav udtryk for sine følelser. (7) Og så fik man nogle tanker om, hvad der var kommet ud af det. (8) Og så var man igen ved ny-måne, hvor man slap tankerne - men begyndte på en ny runde.

I nyere tid har man i Kina foretaget tilsvarende runder i hele samfundet - men med 20-års runder. Fra 1960 til 1980 handlede det om kvinders og landsbyers frigørelse fra undertrykkelse. Og det lykkedes ret godt. Fra 1980 til 2000 handlede det om ét-barn-politiken, fordi der var stor sult blandt de fattige. Et par måtte kun få ét barn. I løbet af 20 år halverede man antallet af de fattige, hvorefter der ikke har været sult i Kina. Fra 2000 til 2020 har kineserne lært af Vesten. Princippet har været: Alt det, som de kan i Vesten, skal vi også kunne - bare lidt bedre og til den halve pris. Og det er også lykkedes.

Nu er Kina startet på en ny runde. De føste 5 år handler om at blive enige og få alle med. Det vigtigste er de allerede enige om: Al forurening, ødelæggelse af natur, udledning af CO2, global opvarmning skal ændres fra kapitalistisk produktionsmåde til socialisme. Hvad det betyder, og hvad der vil ske, vil vise sig. Men de vil sikkert nå deres mål.

Årsagen til at det lykkes for kineserne er, at de knytter sig til og følger de energi-mønstre og bevidstheds-strukturer, som vi mennesker har - helt i modsætning til Vesten, hvor man totalt spolerer alt det naturlige.

Vi er nogle i Grokraft, som også har lært det naturlige. Og jo - det er meget let, for det er medfødt. Små børn gør det. Lidt større børn kan også. Voksne, der bryder totalt sammen, kan også - når de lige har sundet sig. Hvis man som voksen er alene om det, er det meget svært. Men i fællesskab lykkes det.


Danmark i dag:
Danskerne er i dag stivnet helt i det gamle europæiske energimønster og tilhørende bevidsthed. I det centrale Europa har man stadig elementer af en 3-deling af magten - og de europæiske institutioner påpeger da også gang på gang, at det danske system er udemokratisk. England har valgt helt at trække sig ud af det europæiske bureaukrati, hvor millioner af lov-paragraffer bestemmer, hvad man må og ikke må. Men Danmark er helt ekstrem. Alt hvad bureaukraterne ikke har tilladt på forhånd er forbudt. Og det kalder de danske teknokrater for det mest udbyggede demokrati.

Venstrefløjen identificerer sig med dette bevidsthedsmønster. Enhedslisten kalder det for "nordisk socialisme", idet de identificerer sig med hovedet i energimønstret - og her oplever en styrende bevidsthed. Og det "socialistiske" er så, at det er folket (underlivet), der vælger politikerne (hovedet).
      Anarkisterne går ind for det "omvendte", idet de mener, at folket (underlivet) skal styre sig selv - og bevidstheden (hovedet) er bare nogle stivnede tanker.

Det var socialisterne, der i slutningen af 70'erne "kvalte" kultur-revolutionen med al for megen snak og teoretiske analyser. Socialisterne mente (og mener), at man skal lære af historien for at få en revolutionær bevidsthed. Og de lærer så Friedrich Engels's teori, hvor han efter Marx's død formulerede en forbedret marxisme og en "videnskabelig" socialisme, hvorved socialismen "kommer" i takt med produktivkræfternes udvikling (den tekniske og sociale udvikling).


Højrefløjen identificerer sig med dette energimønster og dets tilhørende bevidsthed. Friedrich Engels og socialisterne i dag mener, at det er en falsk bevidsthed, som kapitalisterne har skabt.


Da kultur revolutionen blev kvalt i snak, og venstrefløjen derefter gik i åndelig koma, kunne højrefløjen frit udfolde sig uden nogen opposition. Og de har så i de følgende 30-40 år domineret totalt på den politiske scene. De rige er blevet meget rigere. Arbejderklassens købekraft har ikke ændret sig. Overførslen fra ulandene er vokset år for år med billigere og billigere priser. Og råvarerne herfra er blevet forarbejdet industrielt, så vi nu har en klima-krise, der er ved at ødelægge hele kloden.

På stort set alle politiske "områder" halter Danmark bagud i forhold til de andre europæiske lande, når det drejer sig om at løse alle kriserne - men samtidig har de danske politikere er forestilling om, at vi (danskerne) er foran i at løse disse kriser. Det grænser til det tragisk-komiske.

Derfor er det befriende, at flere og flere vender ryggen til politikerne - og mener, at det er os selv (folket), der skal forme fremtiden. Der ER sket en opvågning. Ganske vist ikke så mange mennesker - og heller ikke med særlig mange handlinger. Men der ER sket noget. Nu er udfordringen at få det til at vokse. Og så skal vi lære af de historiske erfaringer. Men vi skal også lære af andre kulturer. Vi skal ikke begå de samme fejl igen og igen og igen - (som vi plejer).

Det lykkelige er, at Danmark har en tradition, som opstod med højskole-bevægelsen i slutningen af 1800-tallet, hvor vi "snakker sammen og finder ud af det" - i stedet for at holde os til paragraffer. Den tradition skal vi dyrke.