Vesten udplyndrer de fattige lande. Afrikas befolkning, som ellers havde jord og var selvforsynende, har været tvunget til at sælge deres jord til vestlige firmaer - og de fattige afrikanerne bor nu i slum rundt om storbyerne.




Over 80 % af al ulandshjælp er gået til jernbaner og havne - fremgik det af ulands-konferencerne 2005 i Paris og 2008 i Addis Abeba Etiopien. De vestlige firmaer i ulandene kan så producere en masse - fragte det med jernbane til en havn - og herfra sejles alt til Vesten.


De rige i Vesten bliver rigere og rigere. De aller-rigeste ejer nu 99 % af alle klodens værdier.

I Vesten bliver arbejderklassen holdt som en slags frivillige slaver. Købekraften af deres løn er ikke steget de sidste 40 år. Staten og kommunerne har tusindvis af sociale ordninger, der hjælper svage, syge, handicappede .... så de kan arbejde.

Over 40 % af befolkningen er syge - men vi har fået en medicin-industri, så de fleste kan arbejde. Dem, der ikke kan arbejde, er blevet fattigere og fattigere. Den eneste social-ordning for dem er arbejdstræning.

I USA bliver de fattige mere og mere fattige. Over 50 % af befolkningen i USA har fået livstruende sygdomme. De fleste af dem har ikke råd til medicin. Men nogle af dem har - og størsteparten på den danske handels-balance med udlandet er indtjening på medicin, som danske medicin-firmaer sælger til USA. Det gør, at statskassen bugner med mange milliarder.

I Afrika er over halvdelen af befolkningen børn og unge. Nogle håber på revolution. Men flere er gået i gang. De er flyttet ud i junglen, hvor de har lavet helt nye landsby-fællesskaber. De bygger deres huse af materialer i junglen. De har haver og marker, hvor de producerer deres mad. I Syd-Amerika og enkelte steder i Syd-Europa sker noget lignende.

Nu er turen kommet til Danmark. Vore forfædre havde engang noget jord, hvor de dyrkede sunde fødevarer. Nu bor vi i byen - og kan købe mad, der kun indeholder en tredjedel af de nærings-stoffer, som vore kroppe har brug for. Maden smager af ingenting eller smager dårligt. Flere og flere af os får livstruende sygdomme. Nu er der kun 35-40 % af os, der får sådanne sygdomme. Men forskerne forudser, at det bliver 50 % inden pår 2030.

Vi, der har startet Grokraft-projektet, håber og satser på, at vi allesammen kan og vil gøre noget lignende, som vore forfædre gjorde i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor højskole-bevægelsen totalt formåede at ændre tilværelsen af for hele befolkningen.

Da vi i 1970-80'erne dyrkede korn, lånte vi en langhalms-tærsker på Morsø Landbrugs- museum. Her skulle man bruge en traktor. Men vi er inspireret af Indien (foto her til højre), hvor man klarer sig med en cykel. Tromlen drejer rundt - og der er masser af pigge på - og de slår kornene af negene. Så kan negene bruges til stråtag. Og så skal kornene igennem en lille hånddreven blæse- "maskine", hvor der er en tromle, der adskiller korn og avner - og blæser avnerne væk, så der kun er korn tilbage. De skal så ligge 2-3 måneder på tørreloft, hvor man ind imellem vender dem med en skovl, så fugtigheden kan fordampe. Og så er kornene klar til madlavning. På denne måde bliver det til korn, der er fulde af olier og sukkerstoffer samt alle andre næringsstoffer - hvis kornet er produceret på en måde, så det har disse stoffer i sig, når kornet høstes. I Indien har man ikke tørreloft, men bruger et udendørs træ- eller betongulv i tør-tiden, hvor det ikke regner.
Teknologien er ikke kommet til Afrika.

Den danske organisation Global Aktion satser på at hjælpe de fattige i Afrika. De har købt sig til en ny mulighed, hvor man kan bruge en satellit, der kan sende videoer og andet til hele Afrika. Og alle de fattige i Afrika har i dag en smartphone - og de har gratis abonnement - mod at modtage reklamer. Vi vil gerne kunne sende videoer om vore projekter, der viser afrikanerne, hvordan vi omlægger jorden, så man kan producere livgivende grønsager og korn.

Mange afrikanske landsbyer har en 3-i-én ko. Den er trækdyr - og kan trække landbrugsredskaber og en vogn. Den giver mælk. Og den giver kalv/kød.

Man har masser af varme. Den globale opvarmning har medført, at der er 50 grader i skyggen i Midt-Afrika. Man bruger en papkasse, der er foret med staniol og har en glasplade - og det fungerer som et mini-drivhus, der kan give lige så meget varme som en ovn - og så kan man bage mad.

De har ikke køleskab. Men i Indien har nogle en parabol, som bruges om natten og trækker kulde ned fra det ydre rum. Det vil vi godt formidle til afrikanerne. Vi vil konstruere sådan en kulde-producer og lave video om den.

Vi vil eksperimentere med, at kulde-produceren ikke bare laver is-klumper, men at man kan bygge en kulde-hytte, hvor kulde-produceren skaber en temperatur inde i hytten, så man midt på dagen - hvor temperaturen udenfor er 50 grader - kan sætte sig ind af afkøles noget. Altså det modsatte af en sauna.

Ude på landet i Indien er der kost-skoler, der har sådan en parabol. Hvis man om dagen retter den mod solen, kommer solens stråler ned til parabolen og stråler tilbage til et brændpunkt, hvor man placerer en gryde med vand. Efter et stykke tid begynder vandet at koge.

Om natten - når det ikke er overskyet - retter man parabolen mod det ydre rum. I brændpunktet placerer man en gryde med saftevand i. Det fryser til is. Om morgenen skærer man isen i små stykker og kommer dem i en isolerings-boks, så de ikke smelter hurtigt. Og midt på dagen har man så limolade-is til eleverne.

Alle disse kostskoler har et stort hul i jorden. Alt organisk affald smides ned i hullet. Og når det er halvt fuldt, dækker man hullet til - og så gærer affaldet og danner bio-gas. Med en gummislange pumper man gassen over i et stort traktor-dæk-slange. Og så placerer man den ved siden af et udendørs køkken. Fra traktor-slangen går der så en tynd gummi-slange hen til et gas-apparat. Og så laver man mad ved hjælp af denne biogas.

I USA er der familier, der har noget lignende. I stedet for et hul i jorden har de en lille boks på 60x30x30 centimeter. Her placerer de al lort fra deres afføring. Og når kassen er halvfuld, tager man en anden kasse i brug - og i den første kasse dannes der så biogas - og den pumpes over i en ballon, hvorfra der går gummislange hen til et gasapparat. Her har man erfaret, at menneskers lort danner så meget biogas, at der er nok til al madlavning - til dem, der har bidraget med deres afføring.

På Grokraft Natur-højskole har vi et lille køleskab - det tilsluttes til en gas-flaske - og så kan vi køle nogle vandflasker om sommeren, når det er meget varmt. Vi skal gerne nå frem til, at vi ikke behøver at købe gas - men kan producere den selv. Både til at køle og til madlavning.

Flere har eksperimenteret med at bruge en olietønde - både til at skaffe varmt vand og koldt vand. Vi forestiller os, at vi sætter 4 sådanne halve tønder (80 centimeter) forlængelse af hinanden = 3,2 meter. Og det gør vi 4 gange. Solfanger fladen bliver cirka 3,2 x 2,4 meter.

Hvis det skal fungere til køling, skal tøndernes åbning rettes mod det ydre rum - altså lige opad. Og det fungerer kun, når der ikke er skyer.

Så vil vi bygge en køle-hytte. Om dagen trækkes et hvidt stof hen over, så vandet ikke bliver opvarmet. Når vi går i seng, fjernes stoffet. Rørene i tønderne forbindes - og der føres et rør hen til hytten, hvor det forbindes med nogle tynde snoede rør, der afgiver kulde. En lille mini-vindmølle trækker en pumpe, der får vandet til at cirkulere gennem hele systemet, så det bliver koldere og koldere. Selv hvis pumpen ikke kører, vil placeringen af rørerne gøre, at vandet strømmer langsomt af sig selv. Om morgenen slukkes for vandstrømmen. Og hyttens isolation gør, at kulden holdes inde i hytten.

Hele processen videofilmes. Og den færdige konstruktion sejles til Afrika, hvor den placeres i en landsby, hvor folk døjer med varme i løbet af dagen. Hvis det virker godt, kan vi måske sætte en lille produktion igang - eller hjælpe nogle afrikanere med at producere sådanne køle-hytter. Så kan de overleve i 50 graders varme om dagen.

Inde på Nationalmuseet i København er der en afdeling om gammel dansk landbrug. Her er der en glasmontre, hvor der ligger et seletøj til en ko. Og så er der et skilt, hvor der står, at montren viser noget fra 1800-tallet. Det morsomme er, at sådan et ko-seletøj først blev opfundet i 1930'erne af en tysk ingeniør.

Sagen er, at en ko ikke kan bruge et seletøj, der passer til en hest. Og mange steder i u-landende bruger man okser, de har en pukkel. Og så lægger man en kraftig gren hen over oksen mellem puklen og halsen .... og herfra tov, der trækker et redskab.

Vi har overvejet, om vi på Grokraft Natur-højskole skal lave et ko-seletøj - "model tysk ingeniør". Men vi er ikke sikker på, at vi selv vil få køer. Og vi ved, at jordbrug med håndkraft egentlig er lige så effektivt som jordbrug med træk-dyr.

Fordelen ved at bruge ko i stedet for hest er, at en ko går i samme tempo som et menneske, mens en hest går i dobbelt tempo.

Men - fordelen ved at bruge hest i stedet for ko er, at man kan have en line fra hestens mund, der går tilbage og rundt om persones ryg. Så læner man sig lidt bagud - og så går hesten med små skridt, så den kommer ned i samme tempo som en ko. Og det behagelige er så, at man bliver trukket fremad, så man ikke skal bruge muskelkraft. Man skal gå i takt med hesten.

Foreløbig vil vi anbefale mennesker i ulandene at brug håndkraft - og fokusere på at lave "livgivende" dyrkning. Desværre er det sådan, at man mange steder i u-landene kun dyrker ris i dårlig kvalitet. Der mangler viden om grønsager og sund mad.

Så vi tænker, at vi måske kan lave en handel med en eller et par landsbyer, så vi leverer et par sække gulerødder og rødbeder til dem - og de leverer et par kasser bananer og appelsiner til os. (De bananer og appelsiner, som man kan købe i danske butikker, er usunde og smager dårligt).

Nogen har tænkt, at vi måske kan være med til et projekt, hvor en forholdsvis lille båd med stor laste-kapasitet sejler mellem Danmark og Afrika. Når båden sejler sydpå, medbringer den gulerødder og rødbeder mm. Og når den sejler nordpå, medbringer den bananer og appelsiner mm. Men båden kan også bruges til kultur-udveksling, hvor mennesker besøger hinanden. Altså en skipper og kæreste samt et par passagerer.

Nu: Vær med til at skrabe penge sammen til Grokraft-projektet, så vi kan komme igang. Vi skal være mange, der indsætter penge på vores forening Folk og Natur's bank konto: regnr. 8401 konto nr. 1044124.