Helse kost
Hvis man i en normal butik spørger, om de har nogle hvide bønner, er det, fordi man vi have sit lille lager af hvide bønner fyldt op. Men så spørger ekspedienten, om det skal være på dåse. Her er bønnerne allerede kogte - de skal bare varmes. Og de har kun bønner på dåse.

Nå, så går man hen i en helsekost forretning. Her kan man også få bønner på dåse, men enkelte bønne-sorter kan man få u-kogte i en plastikpose. Inden for de sidste 10 år er arealet af fødevarer indskrænket. Og en tredjedel af butiks-lokalet er nu erstattet med kosmetik. I stedet for at blive sund med naturlig hud, kan man nu smøre huden med præparater, så den ser sund ud.

Det karakteristiske for alle fødevarerne er, at de kun indeholder en tredjedel af de grundstoffer (mineraler), som vore kroppe har brug for. De indeholder ingen olier. Man kan fylde maven; men maden giver ingen energi. Mange af produkterne har et Ø-mærke. Det betyder, at staten garanterer, at varerne er økologiske. Reelt betyder det bare, at der ikke er sprøjtet gift på planterne, og at der ikke er brugt kunstgødning. Men planterne indeholder stadig kun en tredjedel af de stoffer, som vi har brug for.

Derfor har helsekost butikkerne også fået hylder, hvor der er medicin og kosttilskud. Man skal spise noget, der ikke giver energi - og gør, at man bliver syg. Men så skal man bare tage nogle piller - samt smøre huden med noget, så man ser ud, som om man er sund.

Det er ikke butikkerne og ekspedienterne, der har forårsaget denne udvikling. Det er kunderne. Man vil have mad, der bare skal varmes. Og man vil have noget, der gør, at huden ser sund ud - her og nu.

Der kommer hele tiden nogle nye avlere og distributører, som bilder sig selv og forbrugerne ind, at de har noget, der er sundere.

På Grokraft natur-højskole producerer vi 100 % sunde fødevarer, der gør, at man ikke bliver syg - og at syge mennesker bliver raske. Vore fødevarer indeholder alle gundstoffer (mineraler). Maden smager fantastisk godt. Og man får masser af energi. Vi kalder det livgivende jordbrug - og livgivende fødevarer.

Det varer sikkert et par år, inden der er nogle smarte forretningsfolk, som kalder deres produkter for livgivende helsekost - fordi de har tilsat en masser sukker.

Vores mad
Rundt om på vores areal vil der være mange buske og træer. Men der skal også være mange brændenælder og alle andre slags urter. Det er krydderier til maden, men skal også være til urte-te. Måske vil vi have mysli til morgenmad. Vi har dyrket havren selv, så kernerne indeholder alle grundstoffer. Kernerne skal tørre langsomt – og det tager ½ år. Så skal de valses til havregryn. I drivhuse har vi vindruer, der skal tørre og bliver til rosiner. Og vi har nøddetræer, så vi får nødder. Så laver vi havredrik. Havren koges og saften presses fra. Det bedste til myslien er en blanding af sådan noget havredrik, urte-te og æblemost.

Vi skal have et helt urte-apotek med urter, der klarer forskellige sygdomme, men også urter til spændende urte-teer. I stedet for kaffe, skal vi riste nogle rødder og nødder – og blande med urter. Vi gider ikke leverpostej, men laver mange andre gode postejer. De kan bestå af kogte og mosede kartofler, gulerødder, rødbeder mm tilsat urter. Vi kan også kværne solsikkekerner, hvedekerner og tilsætte tørrede brændenælder.

Løg høstes i august – de skal lægges på rammer, der i 10 etager står på tørreloft og tørrer en måneds tid. Kornet slås i september. Negene tørrer 3 uger på marken – skal så ind under et tørreloft i 3 måneder – så skal kernerne slås af – og de skal så ligge 3 måneder på tørreloft – og er så klar til madlavning. De er så olieholdige, at de kan holde sig i 7 år, inden de skal bruges.

Vi behøver ikke smør til brødet, fordi vores korn er meget olieholdigt. I stedet for kødpålæg laver vi rod-pålæg af gulerødder, selleri, pastinak, rødbeder mm. Det skæres i skiver og steges i olie med krydderier. Måned efter måned om sommeren er der forskellige bær. Vi laver også syltetøj – til brug om vinteren.

Vi har tidlig æblesort, der høstes i august - men ellers æbler og pærer, der høstes og opbevares i jordkælder. Vi laver æblemost måned for måned, så det drikkes, inden det bliver dårligt.

Agurk og tomater må aldrig blandes, fordi de udsender lugte, der ødelægger hinanden. De spises i sæsonen – og gemmes ikke. Vi skal lave flere jord-kældre, hvor fødevarer opbevares en meter nede i jorden, hvor der året rundt altid er 8 graders varme. Vi skal også have mange kuler. Der er store bunker af grønsager, der er dækket af et lag halm.

Grønsagerne er jo levende – de trækker vejret – indtager ilt og afgiver kuldioxid. Derfor skal der være luftkanaler i kulerne. Laget af halm skal variere i løbet af året, så der konstant er en temperatur inde i en kule nær på 8 grader. Ligesom vi mennesker har en kropstemperatur på 37 grader, har grønsagerne en temperatur på 8 grader. Inde i vore huse skal vi bygge køleskabe, hvor temperaturen også er 8 grader – og hvor der er ventilation, så grønsagerne kan trække vejret. I forhold til almindelige huse, der kun er beregnet til mennesker, skal vore huse også indeholde rum og faciliteter til korn, grønsager og frugt.

De grønsager, som du har købt i supermarkedet, er ikke rigtigt levende. Dels indeholder de kun en tredjedel af de stoffer, som de burde. Og dels har de ligget i månedsvis i kølerum med 3 graders varme (kulde), så de næsten ikke har trukket vejret. De vil efter et par uger begynde at rådne - men kan måske klare sig en uge mere, hvis dit køleskab er indstillet til meget lav temperatur.

Alle dyrene skal sove ude i stalden. Om dagen kommer kattene ind i menneske-husene, hvor de sover det meste af tiden. De smides ud sidst på aftenen, så de om natten fanger mus og rotter. Vi har ikke kød-produktion, men ind imellem er vi nødt til at slagte et dyr for at holde bestanden nede. Så får vi kød til hunde og katte – men også til kød-retter for mennesker. Vi kan godt tåle små mængder af kød – hvis man efter kødspisning lader der gå 3-4 uger, så kroppen igen bliver syre-fri. (Ellers ætses kroppen mere og mere). Når et dyr dør, vil vi ofte bruge dets hud til skind og læder.

Når vi bager brød, sker det ved 80 graders varme – og så bages der i 8-12 timer. Så bliver brødet sundt og smager fantastisk godt. I stedet for at gå på arbejde ude i det destruktive erhvervsliv og tjene penge, så man kan købe færdig-mad … kan vi blive hjemme og arbejde med mad-produktion, opbevaring og tilberedning. Det er en meget stor fordel, hvis man er en gruppe voksne, hvor man fordeler arbejdet imellem sig. I stedet for en kernefamilie, bliver man en gruppefamilie, hvor man specialiserer sig og påtager sig bestemte opgaver.

Det er en omstilling fra at være i brik i et industrielt system - til at være med i et fællesskab, hvor vi knytter os til naturen og hinanden.

Lær at producere livsgivende fødevarer
På Grokraft vil vi have weekend-kurser, uge-kurser, måneds-kurser, halvårs-kurser, helårs-kurser i jordbrug.

Grokraft har fra starten hentet sunde bakterier i den vilde natur - og opformeret dem. Andre kan så få sådanne gode bakterier fra Grokraft - og opformere dem og sprede dem ud på egen jord.

Man lærer, hvordan man omdanner fra død til levende jord. Man lærer om, hvordan man dyrker, høster og opbevarer levende fødevarer.

Man lærer også om dyr - samt hvordan man kan arbejde med hest som trækdyr.

På Grokraft tilbyder vi også korte forløb for patienter med livstruende sygdomme. Vores erfaring fra 1970'erne er, at man bliver rask i løbet af ½ uge - uanset, hvad man fejler - bare man spiser vore fødevarer (med alle grundstoffer/mineraler). Dengang kendte vi ikke til kræft. Så vi er spændt på, om kræft-patienter også bliver raske. Vi vil gøre forsøget. Og vi tror, det vil lykkes.

Helbredelse
Fra flere andre tilsvarende steder i Østen ved vi, at kræft ikke kun handler om sund mad med alle de stoffer, der er i naturen, men også om spændinger i kroppen - og især, at alle celler "føler" sig som en del af et fælles "vi/jeg". Derfor er det nødvendigt at slippe muskelspændingerne og de 3 europæiske spaltninger i bevidstheden. Hvordan man gør det - underviser vi også i.

Dels skal man have fjernet alle over- og underspændinger i musklerne. Og når man så tænker på sin højre lilletå, skal man ikke tænke på sin højre lilletå. Så skal man tænke "MIG". Når man tænker på og mærker sin lever, skal man også tænke "MIG". Og når man mærker sine kønsdele, skal man tænke "MIG" osv. Når man holder sig på brystet, mærker man ikke sit bryst - så mærker man sig selv. Og når man mærker sin venstre pegefinger, mærker man hele sig selv - både sine tæer, sin mave, sine ører osv. Alle ens celler udgør et samlet "JEG". Sådan har mennesker det i alle frie kulturer, hvor der stort set ikke er kræft.