Den mest destruktive virkning af spaltningen i 1800-tallet (reifikationen) var og er, at man har fået et individualistisk JEG (den ene kropsside), mens alle de andre opleves i den anden side. I denne anden side skal der så være noget politisk samfundsmæssigt - og så vælger man nogle politikere, der skal klare det. Man kan så diskutere det politiske system i uendelighed - og det gør man.
Det, som man ikke diskuterer - men som vi i Grokraft-projektet har særlig fokus på - er det individualistiske JEG. Inden 1800-tallet var der et lokalt landsbyfællesskab, hvor man producere hinandens mad, byggede hinandens huse, producerede hinandens tøj, delte alt med hinanden osv.
Det lykkedes adelen at splitte dette fællesskab, sådan at landsbyerne i 1800-tallet skiftede til, at de enkelte gårde havde deres egne marker, og at hver familie sørgede for sig selv. Og så sad de gamle mænd på nogle sten i en rundkreds og var "begyndelsen på demokratiet" - mener man i dag.
Efter spaltningen kan europæerne ikke ret meget sammen, inden man begynder at skændes og går fra hianden. Men så har vi fået et arbejdsmarked, hvor alle er løn-slaver. Og det har udviklet sig, så der er løn-forskelle - og at hele ens overlevelse bygger på individuelt arbejde.
Sammen med det statslige og kommunale system er vi alle sammen blevet brikker i systemet. Nu er det pengene, der styrer. De aller-rigeste bliver MEGET rigere år for år. De fattigste bliver fattigere år for år. Vi udplyndrer de fattige lande mere og mere år for år. Vi kan ikke finde ud af at leve i et fællesskab. Flere og flere bliver singler.
Mennesker i andre kulturer kan godt se, at mennesker i Vesten ødelægger alting. Selv tror de fleste her i Vesten, at vi er kærlige og sociale.
|