Hvis man læser i de aller-første skrifter fra omkring år 1500 før 0, er det tydeligt, at kvinder var ligestillet med mænd. Nogle forskere mener ligefrem, at der dengang var matriarkat, fordi kvinder også dannede kvindefællesskaber.

I det centrale Europa i byerne i 1400-tallet var der lokale fællesskaber. Og kvinderne heri udgjorde en kvindegruppe. Et skrift fra dengang fortæller om en mand, som var grov overfor kvinder. Men den lokale kvindegruppe fangede ham, tog tøjet af ham, bandt en snor om hans nosser og trak ham rundt i byen, mens de råbte ad ham.

Kirken begyndte så at mene, at der ikke kun var Gud, men også Satan. Og han kunne besætte et menneskes underliv. Sex var derfor syndigt. Man skulle giftes, og så måtte man godt have sex med sin ægtefælle - for at sætte børn i verden.

Siden hen er kvinder blevet undertrykt mere og mere. I 1500-1700-tallet brændte man 40-50.000 kvinder levende på bålet, fordi de ikke magtede at hæve sin bevidsthed op over underlivet. Disse hekse-afbrændinger holdt man op med i slutningen af 1700-tallet. Men i 1800-tallet skulle en kvinde slås i enden mindst hver tredje uge. I England brugte man spanskrør. I Tyskland brugte man læderremme. Og i Danmark brugte man birkegrene.

Nu er der kommet en frigørelse. Kvinder har ret til at deltage i samfundslivet, hvis de bare opfører sig i overensstemmelse med patriarkalsk tankegang. Hvis de vil have anerkendelse, skal de dog male ansigtet hver dag, så de ligner er idealkvinde. Så kan mænd se hende som et objekt, fordi hendes indre er skjult bag masken.

Ind imellem er der dog vold mod nogle kvinder. Og det gør, at kvinder har en selvundertrykkelse, så de indretter sig efter andre.

Efter 70'ernes kvindeoprør var der nogle år, hvor der var kvindegrupper, der anvendte de kvindelige energimønstres bevidstheder, hvor man var meget mere social - og hvor man ikke behøvede at forsvare, hvad man sagde og gjorde. Men der kom hurtigt nogle venstreorienterede "revolutionære" kvinder, der argumenterede for, at der ikke fandtes nogen kvindebevidsthed. Kvinder havde måske lidt andre interesser end mænd. Men deres bevidsthed var ikke anderledes end mænds.


Der eksisterede kun én slags bevidsthed - mente disse "revolutionære" kvinder. Det mener (alle) de venstre- orienterede stadig.


De mest "revolutionære" socialister mener ikke, der er behov for en særlig kvinde-kamp. Der er brug for klasse-kamp, hvor alle i arbejderklassen får det bedre. Og det får man, når der er lavet revolution, og arbejderklassen sidder på magten. Man skal ikke skifte bevidstheds-struktur; der er kun én bevidstheds-struktur - mener de.

Den europæiske kultur stivnede i dette energimønster og tilhørende bevidsthed.



I 1400-tallet hævede man sig op over underlivet, som kirken mente var dyrsik og ondt.



Det har medført, at de fleste har undgået at komme i kontakt med dette energimønster, som giver en bevidsthed om en primærgruppe med et JEG/VI.


I 1800-tallet fik man en spaltning mellem højre og venstre side, hvorefter man identificerer sig med den ene side - og får et tomrum i den anden side, som en kæreste skal udfylde. Det har skabt det europæiske parforhold, hvor den ene har højre sides (mande) bevidsthed - og den anden har venstre sides (kvinde) bevidsthed. Det har samtidig umuliggjort dannelse af egentlige fællesskaber.

Det har givet de venstre-orienterede og de højre-orienterede. De venstre- orienterede analyserer og får teorier. De højre-orienterede føler, hvad der er rigtig - og så gør de det. De venstre-orienterede har en patriarkalsk (mande) tankegang. De højre-orienterede har en matriarkalsk (kvinde) tankegang.

I begyndelsen af 70'erne kom der en kvindefrigørelse, hvor kvinder ikke længere bare skulle fungere som andenklasses mænd. I kvindegrupperne begyndte man at snakke med denne bevidsthed, hvor det er følelserne (bryst), der styrer snakken.

Når mænd udtrykker noget følelsesmæsssigt, skal de straks begrunde og forklarer, hvorfor de føler, som de gør. Med kvindebevidstheden kan man godt have en lang snak, hvor man ikke efter hver følelse skal begrunde og forklare .... men kan komme med mange sætninger efter hinanden, hvor hver sætning indeholder en følelse. Det gør det meget lettere og sjovere at snakke.

De højreorienterede mænd har en lignende bevidsthed. Men de snakker ikke. De har organiseret sig som selvstændige, hvor der ikke skal forklares noget, men hvor man bare gør det, som man selv synes. I bedste fald meddeler de nogle kendsgerninger til andre.

Hver gang der har været store revolutionære forandringer i samfundet, er det startet med folkelige bevægelser, hvor man har anvendt alle de grundlæggende energimønstre og deres bevidstheder.

Vi var mange, der oplevede det i 1970'erne. Kvinderne begyndte at danne kvindegrupper, hvor de snakkede og samarbejdede på en helt ny måde. Pædagogerne skiftede fra at undervise til at formidle læring. Børnene blev meget mere frie. TV-værterne skiftede fra en mands-agtig nedladende snak til en mere kommunikerende form. Alle organisationer skiftede fra top-styring til mere demokratisk ledelse - og videre til en slags familie-agtig samværs-form.

Det meste er forsvundet. Der er så kommet en tredje spaltning i europæernes bevidsthed, så mænd og kvinder nu tænker og opfører sig ens. Alle har fået et abstrakt JEG i hjernen, og kroppen er blevet til noget mekanik, som lægerne tager sig af.

Uanset køn accepterer vi på Grokraft ingen form for fysisk eller psykisk vold - eller nogen nedværdigelse eller selvhævdelse på andres bekostning.

Vi har nul-tolerence. Og vi griber ind straks og direkte, hvis vi oplever noget.

Vi ved, at der er en hundrede-årig tradition for, at mænd misbruger og latterliggør kvinder - både når mænd er sammen med kvinder - og når mænd er sammen med hinanden og fortæller nedgørende vittigheder om kvinder. Det tager vi afstand fra.

Vi ved også, at der på langt de fleste arbejdspladser er en mandekultur, hvor kvinder behandles som mindreværdige. Det sker ikke på Grokraft. Den almindelige "brug" af mennesker som "arbejdskraft" - tager vi også afstand fra.

Det er hele vores kultur, der skal ændres. Og Grokraft er som en slags åndelig livmoder, hvor man kan blive genfødt. Og vi er også en slags mental oase, hvor man kan opleve, hvordan man skal opføre sig.

Hos os giver man kun knus, hvis det er tydeligt, at begge parter ønsker det. Det er på mode, at man først spørger, men gør det, inden "den anden" kan sige ja eller nej. Hos os holder vi afstand, indtil man får et tydeligt ja.

Hos os kommer der også folk fra andre kulturer, hvor man ikke giver knus - og heller ikke giver hånd. I alle tilfælde holder man afstand, indtil begge parter kan se, hvad der er rart for begge parter.

Vi gramser ikke på andre. Og vi flirter ikke. Hvis man vil noget kropsligt med et andet menneske, skal man sige det i klart sporg. Hvis vedkommende så også siger, at han/hun gerne vil det - kan man gøre det - ellers ikke.

Belært af erfaringer fra andre projekter vil vi udpege en eller et par kvinder, som skal fungere som en slags klagekontor, som andre kvinder kan henvende sig til. Formålet er at sikre, at vi får en seksual-kultur, hvor der er ligeværdighed mellem mænd og kvinder, og hvor ingen unge udnyttes af ældre og mere erfarne.