Den lille istid (fra 1300-1920)
I 1300-tallet begyndte sommer-temperaturen at falde. I 1400-tallet var sommer-temperaturen faldet så meget, at kirken besluttede, at der hvert år skulle være en faste-måned i februar, fordi man ikke længere kunne producere tilstrækkeligt med grønsager. Omkring Østersøen fiskede man flere og flere fisk, så man ikke sultede. Faktisk fiskede man så meget, at der ikke var flere fisk at fange.

Nogle klostre begyndte at forædle strandplanter. Det var blandt andet nogle små tynde planter (vild kål, vild gulerod m.fl.) Hvert år valgte man de største planter - og såede frø fra dem - og efter en del år fik man det, som vi i dag kalder grønsager.

I 1600-tallet var sommer-temperaturen faldet så meget, at halvdelen af bonde-befolkningen i Europa døde af sult. De overlevende klarede sig med jagt, så man begyndte at spise meget kød. I 1700-tallet opstod en folkelig bevægelse, hvor man dannede grupper, hvor man ville lave nye landsby-fællesskaber, hvor man dyrkede jorden mere intensivt. Adelen bekæmpede det - myrdede mange bønder. I slutningen af 1700-tallet kom der revolution.

En del af adelen begyndte at sejle til og fra Afrika, hvor man havde slaver, der producerede foder, der blev sejlet til Europa, hvor man kunne øge antallet af slagte-dyr, så man fik mere kød. Denne del af adelen (kapitalisterne) huggede hovederne af den gamle adel. Og man oprettede et Parlament, hvor kapitalisterne sad og bestemte alt.

I 1800-tallet skaffede kapitalisterne sig kolonier, som de udplyndrede - og overførte især foder, som blev sejlet til vores del af verden - så man kunne øge antallet af slagtedyr endnu mere.

I 1880'erne begyndte sommer-temperaturen at stige. Og der opstod en vegetar-bevægelse, hvor man begyndte at producere grønsager. I 1920'erne kom sommer-temperaturen helt op på det niveau, som der var i 1300-tallet - og så opstod en veganer-bevægelse, hvor deltagerne ikke længere spiste kød, men kun plante-føde. Det var slut på den lille istid.

De traditionelle landmænd i dag bruger jorden til noget, hvor planterne kan stå lodret og vokse. Det kunne også være et lag grus eller et lag glasskår. Så skal planterne have noget næring. Og det er kunstgødning - altså nogle kemikalier. Det importeres især fra Syd-Amerika. Planterne skal også have vand - så enten regner det, eller også vander landmanden. Så kommer der fra luften nogle meget små organismer og "skadedyr", som ødelægger planterne. Og med vinden kommer der også frø fra såkaldte ukrudts-planter. Og de "stjæler" en del af kunstgødningen. Men så sprøjter landmanden noget gift ud, som dræber alt det uønskede. 60 % af Danmarks areal bliver brugt på denne måde. Og på 80 % af denne jord, dyrker man foder til dyr. Men man importerer meget mere foder fra de fattige lande.

Traditionelle landmænd skaffer sig kunstgødning, der indeholder kvælstof - og de behøver så ikke at have kvælstof-samlende planter.

Landbrug
I Europa fortsætter de fleste bønder med at producer kød. Men i 1920 fik vi også "biodynamisk" landbrug. Det vigtigste her var at reducere antallet af køer. Hvor et landbrug tidligere måske havde 20 køer, skulle man fremover kun have 2. Og så skulle man især producere grønsager.

Udplyndringen og overførslen af foder fra Syd-Amerika blev indskrænket meget - for et par hundrede år siden, fordi de europæiske lande begyndte at bekæmpe hinanden. Der kom mindre og mindre foder til Europa. Og resultatet var, at mange europæer døde af sult. I Danmark havde man masser af god landbrugsjord, hvor man kunne producer foder. Det blev spist af køer, som man fik flere og flere af. Og der kom en konstant vandring af tusinder af køer ned gennem Jylland til Tyskland, hvor man solgte dem. Danskerne blev rige. Tyskerne overlevede.

I slutningen af Anden Verdenskrig kunne alle indse, at Tyskland ville tabe krigen - og så skyndte danskerne sig til at stoppe kød-eksporten til Tyskland - og skiftede over til at samarbejde med Vestmagterne (England, USA, Frankrig m.fl). Efter krigen dannede man NATO, som Danmark stadig er med i.

Overførslen af foder fra de fattige lande startede op igen. Og år efter år er denne overførsel vokset og vokset. Det har medført, at danske bønder år efter år har øget produktionen af kød, så man nu årligt sælger kød til overklassen i de fattige lande. Samlet set producerer danske bønder nu kød til cirka 50 millioner mennesker.

Det var i mange år den største indtægt, som Danmark fik via handelen med udlandet.

Industri
I 1960'erne blev Danmark et industriland. Man kunne ikke konkurere med udlandet, der allerede havde industri. Men når det drejede sig om gift, ville andre lande ikke producere noget. Så Danmark startede en gift-industri - både med private virksomheder og statslige. Det banede vejen for anden industri. Og Danmark har især fået medicin-industri.

Medicin firmaer i udlandet voksede kun langsomt. Hvis noget medicin viste sig at have alvorlige bi-virkninger, kunne de ramte patienter få en stor erstatning. Men de danske politiker besluttede, at hvis danske patienter fik alvorlige bivirkninger af dansk medicin, skulle de kun få små symbolske erstatninger. Sådan er det stadig. Og derfor klarer danske medicin-virksomheder sig meget bedre end medicin-industrien i andre lande.

De årlige meget store milliard-overskud på den danske betalings-balance med udlandet .... skyldes medicin-industrien.

Tidligere har de danske politikere sørget for en masse økonomiske støtte-ordninger til danske landmænd. Det er der stadig - men i langt mindre omfang end tidligere. Hovedparten af de milliard store overskud i statens pengekasse kommer fra medicin-industrien.

I 1960-70'erne skiftede dansk landbrug også over til industri. I stedet for 10-20 personer er der nu kun én landmand - men en masse maskiner. De trykker jorden, så der ikke kan komme ilt og kvælstof ned i jorden. Derfor er der nu kun liv i de øverste 10 centimeter. Længere nede er jorden totalt død.

Derfor bliver man nødt til at tilføre alt det, som jorden og naturen sørgede for tidligere. Det oprindelige og naturlige er, at der er rødder helt ned til grundvandet, så der er en konstant vandstrøm opad til planterne. Det er der ikke mere. Så derfor skal det enten regne - eller også skal landmanden vande.

Tidligere var jorden fuld af bakterier. De spiste små døde sideskud på rødderne - og de udskilte noget, som var syrligt - og som opløste sand og ler og dannede en væske fuld af samtlig grundstoffer (nærings-stoffer), som planterne optog. I dag er der kun sådanne bakterier i overfladen af jorden. Og landmanden er derfor nødt til at tilføre "gødning". Det kan være organisk eller bare kemikalier.

Hvis der kun tilføres noget organisk til det danske landbrug, kan man kun producere kød til 5-6 millioner mennesker. Men der er en meget stor import af kunst-gødning fra Syd-Amerika, så dansk landbrug i dag producerer kød til 50 millioner mennesker. Og der kommer hele tiden flere store kød-producerende landbrug.

Den globale opvarmning skyldes, at der kommer flere "drivhus-gasser". Disse gasser får atsmofæren til at fungere som et drivhus, så der bliver varmere her på jorden. Cirka halvdelen af drivhus-gasserne kommer fra det animalske landbrug.

Naturlig jordbrug
I Japan var der i 1970'erne en landmand, som lavede "Natural Farming". Han mente, at man skulle holde op med alle teorierne - og i stedet bruge sin tid på at opleve naturen. Det var vi nogle, der var inspireret af. Det biodynamiske jordbrug udviklede sig sådan, at de biodynamiske avlere skiftede over til noget, som Rudolf Steiner skrev i midten af sit forfatterskab: Fra himmellyset kommer der en åndelig energi ned gennem køernes horn. Denne energi kommer ud med deres afføring, som landmanden så bruger som gødning. Det medfører, at planterne får den åndelige energi, og når mennesker så spiser disse planter, får menneskene også denne åndelige energi, så de bliver til ånder, når de dør.

I midten af 70'erne var vi nogen, der startede med økologisk jordbrug. Vi var enige om, at vi skulle gøre som de organisk-biologiske landmænd gjorde i 1940'erne i Tyskland; men fordi de var nazister, ville vi kalde det noget andet - og det blev til "økologisk dyrkning". Fokus var på, at jorden i flere meters dybde skulle være fuld af gode bakterier, som vi hentede fra den vilde natur. De bruger ilt ligesom planter, dyr og mennesker. Og derfor skulle jorden være løs, så ilten kunne komme ned til disse bakterier.

Nogle af os, der er i gang med at starte Grokraft Natur-højskole, var med dengang. Vi overtog en jord i 1978 - grubbede (løsnede) den - tilførte bakterier fra den vilde natur - såede græsser med rødder helt ned til grundvandet. I de følgende år vandede vi aldrig - gødede aldrig, bekæmpede ikke skadedyr (fordi de jo er gavndyr - opdagede vi). Vore planter blev aldrig syge. Vore husdyr blev aldrig syge. Vi selv blev aldrig syge. Og når syge mennesker besøgte os og boede et par dage, blev de raske - uanset, hvad de fejlede.

Der kom så en "økologisk" landbrugsskole. Og lærerne mente, at det vi gjorde ikke kunne lade sig gøre. De var overbevist om, at vi sneg os ud om natten og strøede kunstgødning ud på markerne. Vi selv havde en følelse af, at vi levede i en paradisisk have - med harmoni mellem alt liv.

Det økologiske landbrug har så udviklet sig. Man dyrker meget traditionelt, men bruger ikke gift eller kunstgødning. Der er kommet en "Øko-vejledning" - og staten kontrollerer økologerne, så de kan sælge med Ø-mærket og få en mer-pris, fordi deres fødevarer er økologiske.

Vi er mange, der har erfaret, at de økologisk fødevarer er blevet dårligere og dårligere. De smager dårligt, og man får det dårligt. Og der er derfor opstået nogle nye dyrknings-metoder.

Først var det "perma-kultur". Det var en australsk landmand, som fandt på navnet. Det er lidt anderledes end det økologiske. Det har udviklet sig, så de nu behandler jorden, som om det var skovbund. Men de får liv i de øverste 25 centimeter.

Så er der kommet "regenerativ jordbrug". Her er fokus på, at der skal bakterier ned i jorden - ikke sådan som i 20'erne og 40'erne - og som vi gjorde i 70'erne, hvor vi hentede bakterier ude i den vilde natur. Det skal bare være de bakterier, som er overalt. De har særlig fokus på, at man ikke skal pløje. For de har også kun liv i de øverste 25 centimeter. Og de bakterier, som lever i de øverste 10 centimeter, bruger meget ilt. Og de bakterier, som lever længere nede, skal kun have lidt ilt. Og hvis man pløjer, kommer de ilt-krævende bakterier ned, hvor der er for lidt ilt - og de bakterier, som trives med kun lidt ilt, kommer op, hvor der er for meget ilt. I begge tilfælde dør bakterierne.

Os, der laver naturligt-livgivende jordbrug, har en meget løs jord. Der er tusinder af biller, der gaver gange 2 meter ned i jorden, så der kommer masser af ilt ned - og vi har kun de ilt-krævende bakterier. De kommer fra den vilde natur. Og vi op-formerer dem i kompostbunker.

Fremtidens jordbrug
De venstreorienterede partier har kun teorier - og ved intet om jord. Tidligere gik de ind for socialisme. Nu går de ind for øko-socialisme. De vil gerne begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser, så den globale temperatur ikke stiger så meget. Derfor skal en del af landbruget omlægges til "vild natur" - kalder de det. Det er en græsmark - nogle træer og nogle græssende dyr. Det ser grønt ud. Og der kommer også lidt flere sommerfugle ... så det går i det rigtige retning - tænker de.

Mange af de traditionelle landmænd er højre-orienterede - og de hæfter sig ved, at mange af de husdyr, der holder til på økologiske jorde, har det dårligere - end de husdyr, der er på traditionelle landbrug. Der er også undersøgelser, der viser, at mange økologiske jordbrug forurener grundvandet mere end traditionelle landbrug ..... men jo, der er også det modsatte, at nogle økologiske jordbrug er mere natur-venlige end de traditionelle.


I vores Grokraft-projekt vil vi lave en natur-højskole, hvor
vi vil have forskellige forskere til at dokumentere, hvad der foregår.

De vil så opdage, at vore fødevarer smager meget bedre
end dem, man kan få i dag. Og de vil også opdage, at syge mennesker bliver raske, når de spiser vore fødevarer.

De vil komme til den erkendelse, at vores form for jordbrug er oprindelig vild natur. Mennesket er nemlig en del af den vilde natur - hvis man altså lever oprindeligt og naturligt.

Hvor meget arbejde? - og hvor meget udbytte?
De fleste "ved", at de forskellige økologiske dyrknings-former kræver mere arbejde - og får mindre udbytte - end traditionel gift-industriel landbrug. Men på Grokraft Natur-højskole vil vi gøre, som nogle af os gjorde i 1970'erne. Vores "arbejde" var meget anderledes end andre landmænds - men vores og deres arbejdstid var nogenlunde den samme.

De økologiske dyrknings-metoder opnår kun 3/4 udbytte på deres marker - sammenlignet med gift-industrtiel dyrkning - fordi der hele tiden skal ligge 1/4 af markerne i græs for at samle kvælstof. Men fordi vi havde - og vil få - liv i de øverste 2 meter, bliver der her opsamlet så meget kvælstof, at vi kan få lige så store udbytter som traditionel dyrkning.

Vi vil stadig have kvælstof-samlende marker - altså, at de forskellige mark-stykker på skift ligger i kløvergræs - og at det enkelte markstykke hvert fjerde år er kløvergræs. Men vi opsamler så meget kvælstof, at vi kan dyrke mere intensivt - altså, at planterne står tættere.

I 1970'erne var der nogle avlere, som udnyttede det helt ekstremt. Uover over at et markstykke lå i kløvergræs hvert fjerde år, lavede man i de 3 andre år rækker, så hver anden række bestod af kvælstof-samlende planter - og i de andre rækker stod planterne helt tæt. Der kunne være en selleri-plante. Og ved siden af den kunne der står en gruppe af 16 gulerødder, der stod helt tæt i en firkant. Og ved siden af dem var der så en kartoffelplante. Og dernæst 9 porre-planter - også helt tæt på hinanden osv.

På Grokraft Natur-højskole vil vi gerne vise nogle forskellige "dyrknings-modeller" .... nogle, der passer til en lille have - andre, der passer til en stor mark.