Tilbage


Den lange version

I mange år var det adelen og kirken, der herskede. Kirken fik folk til at tro, at man støttede folket mod adelen. Men kirken mente, at Satan kunne besætte et menneskes underliv - og så blev man ond. Så dels fangede man og brændte 50.000 kvinder levende på bålet, fordi de var besat af Satan - og dels fik man alle bønderne til at hæve sig op over underlivets bevidsthed og fortrænge den dyriske bevidsthed.

Men midt i 1700-tallet kom der sømænd hjem fra Indien og fortalte om inderne. De hævede sig ikke op over deres underliv - og så måtte de jo være onde. Men det var de ikke. De var sociale og kærlige. Derfor kom der en folkelig bevægelse, hvor man lavede, hvad vi i dag kalder terapi. Efter 30-40 år medførte det en massiv oprørs-bevægelse i befolkningen. Den var rettet både mod adelen og kirken. Og den del af adelen, som gerne ville skifte til det - som vi i dag kalder kapitalisme og imperialisme - hoppede med på oprørs-bevægelse. Og de huggede hovederne af den gamle adel - og indførte en ny samfundsorden.

Den gamle adels-magt blev til den "lovgivende magt" (parlamentet). Den gamle kirke-magt blev til den "dømmende magt" (dommmerne og domstolene). Og så indførte man den "udøvende magt" (folket). Både kapitalisterne og folket var tilfredse med denne tredje magt, hvor der ikke var nogen (hoved), der skulle styre, men at man skulle mærke sin dyriske vilje (underliv) samt sine sociale følelser (bryst) - og så gøre det, som man mærkede var rigtigt. Der var filosoffer, som forestillede sig, at folk ville lave landsbyer, hvor både kapitalister, bønder og arbejdere blev et lykkeligt kollektiv.

Men der kom magtkampe mellem folket og de nye kapitalister - med små og store revolutioner i over 50 år. Kapitalisterne sejrede til sidst - og arbejderklassen tabte. Kapitalisterne mente, at arbejdere altid ville befinde sig på sultegrænsen. Hvis man gav dem lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden - og så ville de komme ned på sultegrænsen igen. Der var mange arbejdsulykker på fabrikkerne. De fleste arbejdere blev ikke mere end 30 år, inden de døde.

Arbejderne lavede strejker, men de blev altid slået blodigt ned af politiet og militæret. Men så begyndte nogle arbejdere at lave sabotager - ødelagde maskiner og satte ind til fabrikker mm. Og det medførte, at der kom forhandlinger mellem kapitalister og arbejdere - og det blev til det demokrati, som vi kender i dag.

De løbet af de følgende 150 år er den 3-delte magt trin for trin ændret til kun én magt. Parlament og regeringer har hele tiden følt, at det var nødvendigt at lave love, der begrænsede virksomheder og folks frie udfoldelse. Der var altid gode grunde til det. En virksomhed forgiftede en å. Nogle mænd voldtog nogle kvinder. Og vi ser det stadig i dag. Man finder hele tiden på nye begrundelser. Der er hele tiden nogle problemer, som man bør løse. Og så indklader man eksperter og interesse-organisationer til forarbejdet med en ny lov. Og der er høringer og politiske debatter. Og til sidst ender det med at lave en ny lov.

Vi er endt i den situation, at der stort set er love for alting. Et hvilket som helst lille fænomen er der lovgivet for. Alt hvad der ikke er tilladt er nu forbudt. Embedsmænd og dommere skal nu også rette sig efter lovene. Magthaverne mener, at vi i dag har den højeste form for demokrati. Men mennesker i andre kulturer mener, at Vesten er blevet et monster, der er ved at smadre hele kloden.



Ligesom i 1700-tallet rejser der sig nu en folkelig bevægelse.
Denne gang kommer inspirationen fra gammel kinesisk visdom.


USA har siden 1950'erne formået at være et slags verdens-politi, hvor man har grebet ind overfor ikke-vestlige regimer. Hver gang mener man, at disse regimer har en despot som regent, fordi vedkommende ikke har den vestlige bevidsthed og tankegang.

Det første "store" slag var i Korea, som endte med en opdeling i Syd og Nord. Og lige siden har Nord-Korea oprustet mere og mere - og er nu en reel trussel mod Vesten. Næste stor "slag" var i Vietnam, hvor USA til sidst træk sig ud efter 20 år kamp. Det var en krig mellem det stærke USA og nogle svage partisaner. Og det var de svage, der vandt.

Tredje store "slag" var 20 års krig i Afghanistan, hvor USA også til sidst trak sig ud. Det var ikke, fordi afghanerne var stærkere. Det var, fordi afghanerne havde lært af historien. I stedet for at føre traditionel krig, nøjedes de med at nedslide amerikanerne psykisk. I hver landsby var der et par mænd med et par geværer og nogle patroner. Og når amerikanske soldater kom forbi, sketde det ofte, at sådan en soldat blev skudt - uden at man kunne finde ham, der skød. Så til sidst turde amerikanerne kun være på derres baser.

Kina, Indien, Rusland og en lang række fattige lande er nu i gang med at skabe en ny verdensorden, hvor de vil handle med hinanden - og ikke mere være en del af Vestens handels-system. USA og Europa reagerer med militær oprustning.

Den slags krige, som der har været rigtig mange af i de fattige lande, er nu rykket nærmere os i Vesten. Det sker i Palæstina og i Ukraine. På lang sigt medfører det, at Vesten ikke længere kan herske og udplyndre fattige lande.

Ifølge vestlig psykologi er mennesker dybest set onde. Det er kun os i Vesten, der har hævet os op over det dyriske, at vi er skiftet til "det gode". Så lige gyldigt hvad andre landes regenter siger - er det kun løgn, der dækker over deres ondskab. Nede i vores eget underliv har vi en indespærret bevidsthed, som vi tydeligt mærker. Men den er projiceret udenfor JEG'et. Ergo er det noget, som kommer fra andre. Det er despoterne i de andre kulturer.

Vi har "skabt" De Forenede Nationer (FN) som en verdens regering, der skal løse konflikter. På den ene side indsætter Vesten militær, når der er konflikter - og på den anden side forsøger man at forhandle sig til fred. Hvis man læser, hvad unge forskere i andre verdensdele mener om FN, er det ret entydigt: FN er en slags propaganga-kontor for Vesten. Og de vestlige mennesker fatter intet af, hvad der foregår i de fattige lande.


Vestlige firmaer har opkøbt de fattiges jorde i Afrika, så de fattige nu bor i slum rundt om storbyerne. De vestlige firmaer har nu enormt store marker, hvor de producerer palmeolie, foder mm.

Over 80 % af ulandshjælpen er gået til at bygge jernbaner og havne, så de vestlige firmaer kan transportere deres produkter og varer med tog til havnene, hvorfra det så sejles her til os.

For et par år siden udbredte FN det "glade budskab", at sulten var halveret på verdensplan. I 1990 var der 600 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen. Og i 2012 var der 900 millioner. Det er en halvering ?????

Sagen var, at der dels var sket en befolkningstilvækst i de år - og at der var opstået en mellemklasse af arbejdere, som arbejdede på vestlige fabrikker. Hvis man regner i procent, havde FN "ret". Det antal procent, som i 2012 var under fattigdomsgrænsen, var det halve af det antal procent, som var under fattigdomsgrænsen i 1990.

Men den fattigste tredjedel i ulandene er i de sidste mange år blevet fattigere og fattigere.

År for år overføres der flere og flere råvarer og fødevarer fra de fattige lande til os. Det meste heraf bliver industrialiseret - og det har medført mere og mere udledning af CO2, som har givet den globale opvarmning.

Det er især i Afrika (og andre fattige lande), at opvarmningen er et stort problem. Der kan høstes mindre og mindre. Folk sulter mere og mere. Og flere og flere dør af sult eller flygter.

Lige nu er det de velstående, der flygter. De er desperate. De forsøger at komme til Europa, hvor der ikke er sult. Antallet af sådanne flygtninge stiger år for år.

I Europa forsøger man at løse problemet med mere grænsepoliti. Vi vil godt have alle varerne fra Afrika. Vi vil ikke have afrikanerne.


Vores mave-tarm system passer til, at vi er plantespisere. Men den såkaldte "lille istid" medførte, at halvdelen af de fattige mennesker i Europa døde af sult i 1600-tallet. Og så blev vi kød-spisere. Kød giver en rus, der svarer til narkotikum. Man bliver sløv og mat. Og det føles behageligt. Men det giver også syre i blodet. Syren opløser årerne indvendigt, så der flyder flager rundt i blodet - og det giver blodpropper mm. Og syren ætser også alle organer, muskler mm.

Visse steder I Asien ser man mennesker, der 100 år gamle, men ligner en vesterlændig, der er 25 år. Og det er, fordi menmnesker er plantespisere. Her i Vesten ætser syren kroppen overalt. Og man ser mere og mere "gammel" ud - kalder man det. Det ses tydeligst i ansigtet, hvor de små muskler langsomt bliver mere og mere stive - og hænger på kraniet. Men de fleste over 30 år har små og store smerter - og skal have smertestillende medicin.

De fleste over 60 år skal have nye hofter og/eller knæ, fordi leddene er ætset væk.

Efter 1920 er temperaturen steget, så man nu kan dyrke rigeligt med planteføde. Men følelsen af at have syre i blodet gør, at man har det ligesom narkomanerne, at man får store abstinenser, hvis man standser med kød-spisning - og at man så heller ikke får den behagelige følelse, hvor man ikke mærker sin krop, men mærker en lækker strøm gennem kroppen.


Efter 1920 skiftede landmændene fra at bruge heste til at bruge traktor. Og i de følgende mange år blev der færre og færre mennesker i landbruget, men flere og flere maskiner. Disse maskiner presser jorden, så der nu kun er liv i de øverste 10 centimeter, mens alt nedenunder er dødt.

Der var dog enkelte avlere i 20'erne og i 40'erne, der arbejdede med at skabe liv i jorden. Og i 1970'erne var nogle af os i Grokraft med til det samme. Vi grubbede jorden, så der kom dyb revner. Vi såede græsser med rødder helt ned til grundvandet. Vi tilførte bakterier fra den vilde natur til markerne osv. Efter et par var jorden vokset 30 centimeter, mens alle sten blev nede. Der var konstant vanding nedefra, fordi der var rødder ned til grundvandet. Bakterierne "tissede" - og det var en syre, der opløste sand og ler - og dannede en næringsvæske med alle grundstoffer, som planterne optog. Biller gravede gange ned i jorden, så der kom ilt ned til bakterierne - og kvælstof til til særlige knold-bakterier, der opsamlede kvælstoffet og videregav det til planternes rødder. Planterne blev super sunde - og aldrig syge. Så vi havde ikke brug for gift eller andet til at bekæmpe sygdomme. Hele den øverste 1½ meter jord var fuld af al slags liv.

Det viste sig hurtigt, at det kun var os, der kunne forbinde underlivets bevidsthed med hovedets bevidsthed - som kunne finde ud af at dyrke jorden på den måde.

Flertallet havde sit JEG i hovedet. Og den dyriske bevidsthed i underlivet var projiceret udenfor JEG'et. Det betød, at al tankegang om dyrkning handlede om det, der var over jordens overflade, mens det, der var under - bare var død jord. Der er kommet et par alternative dyrknings-metoder, hvor man får liv ned i de øverste 20-25 centimeter. Og så tror man, at man er meget progressiv. Det "levende" skabes oppefra - og kan altså gå 20-25 centimeter ned.

I de seneste 30-40 år har flere og flere mennesker fået livstruende sygdomme. Det er astma, allergi, sukkersyge, kræft og mange andre tilsvarende "livsstils"-sygdomme. Medicin-industrien er vokset tilsvarende. Og den primære årsag er sandsynligvis, at maden kun indenholder under halvdelen af de stoffer, som kroppen har brug for. I andre verdensdele, hvor man dyrker mere på naturens præmissser, er der stort set ikke disse sygdomme.


I gamle dage opstod forskellige kriser; men naturen sørgede for en genopretning. Men i de senere år er der kommet en ny slags kriser, hvor naturen ikke magter nogen genopretning. Det er Vesten, der er skyld i disse kriser. Vi ødelægger havene med al vores skibs-trafik. Vi ødelægger naturen med gifte. Vi udrydder flere og flere dyre-arter. Vi udleder flere og flere drivhusgasser, så vi får en global opvarmning. Den økologiske balance, som der var mellem alle planter, dyr og mikro-organismer fungerer ikke mere.

De gode, sunde og nødvendige bakterier i jorden er næsten forsvundet. De fleste insekter er også væk. Vi har næsten fjernet første led i fødekæden. Og når man snakker om natur-genopretning, handler det om, at et par heste kan gå på et areal, som kaldes "vild" natur, men som reelt er død natur.

Naturen reagerer med mere og mere voldsom storm. Isen på Grønland og i bjernene smelter. Havene stiger. Politikerne har fundet på den "grønne omstilling". Det handler om, at vi fortsætter som vi plejer, men at vi gør det på en ny måde, så temperaturen ikke stiger mere end 1 grad - hed det oprindelig. Nu hedder det 1½ grad.

I 2021 steg temperaturen med 1½ grad. Og vi fik flere af de storme og oversvømmelser, som man stadig kalder 20-års-hændelser, men som nu kommer et par gange om året.

Der satses på solfangere og vindmøller. Men produktionen af dem øger bare den globale opvarmning. I teorien - på lang sigt - håber man på, at de standser den globale opvarmning. Man satser også på el-biler. Men produktione af dem vil også i mange år betyder mere global opvarmning.

Det er især landbruget og cement-industrien, der er de største miljø-syndere. Men de er fredet af politikerne. De skal kun have små afgifter ..... så det går i den rigtige retning - mener man.


Der kommer flere og flere psykisk syge. Inden år 2050 har halvdelen af os fået en ellere flere perioder med angst og depressioner.

På de landsdækkende TV-kanaler er der kommet flere og flere programmer, hvor man viser noget om de psykiske problemer - og hvor man har fokus på, at samfundet hjælper disse stakkels mennesker.

Men man har endnu flere programmer, hvor man griner hele tiden. Tidligere var der konkurrencer. Nu er det også studieværter. Behovet for at grine er overvældende. Hvis man ikke griner, begynder kroppen at græde.

Mange går til stand-up shows, hvor der står en person og snakker - og hvor man griner efter hver sætning.

Der er sket noget tilsvarende ved sportskampe. Tilskuerne hopper, råber og skriger. Der er et massivt pres for at afreagere ens indre følelser, som ellers er stivnede - og hvor man ikke kan mærke noget som helst.


På Grokraft's sommerlejre har vi erfaret, at det tager 3-4 dage, inden folk kan begynde at mærke sig selv. Vi kan også se det i de organisationer, som gerne vil ændre samfundet i en bedre retning. De holder møder, og de går til demonstrationer. Men deres bevidsthed er hele tiden låst fast inde i deres hjerner, hvor de ikke kan se andet.

Flere og flere kan dog godt indse, at vi ikke kan fortsætte. Men hvis man forsøger at skifte bevidsthed, ser man kun mørke. Man befinder sig i nogle hjerne-celler. Enten er man dér. Eller også er der ingenting. I bedste fald mener man så, at man skal have mindre af noget - og mere af andet.

Der er desperat brug for, at der sker noget helt andet. Og vi inviterer alle til at deltage i Grokraft. Her er ingen regler. Her er ingen ledelse. Her er ingen facit-liste. Men her er mennesker, der er i gang med at komme ud af deres hjernes mørke - se lyset - mærke kærligheden - og opbygge fællesskaber.

Du er hjertelig velkommen.    

kontakt@grokraft.dk