Den danske jord er død - dog en lille smule levende i de øverste 10 centimeter. Man er nødt til at gøde, vande og bekæmpe skade dyr. Fødevarerne er blevet ringere for hvert år de sidste 50 år. For 10 år siden var det 25 %, der fik livstruende sygdomme. Nu er det 35 %. I 2025 forudser forskerne, at det bliver 45 %. Og inden år 2030 bliver det 50 % af os. I bedste fald smager maden ikke af noget, med mindre man tilfører salt, peber og kydderier. Det generelle er dog, at alt smager dårligere og dårligere. Maden giver ingen energi. Nu er det en tredjedel af os, der lider af angst og depression. Inden år 2030 bliver det 50 %.

Når vi starter den første Grokraft Natur-højskole (natur-kultur-mødested), er det aller-vigtigste, at vi vil tage til det østlige Polen, hvor jorden endnu ikke er totalt ødelagt - og her grave i jorden, indtil vi finder gode jord-bakterier. Dem tager vi med hjem - og opformerer i kompostbunker. De skal have super sund kost og rigeligt at drikke - samt ligge lunt dækket af halm, så der er 30 grader. I løbet af ½ år og flere generationer, vil vi skabe en bakterie-stamme, som er dem, vi skal tilføre vores jord. Jorden skal fyldes af sådanne bakterier. Og der skal være tusinder af biller, der graver gange 1½ meter ned i jorden, så der kommer frisk luft (ilt) ned til bakterierne. Jorden skal være fuld af levende og døde plante-rødder - nogle helt ned til grundvandet. Rødderne har tynde fine side-rødder, som lever et par uger. Og så spiser bakterierne dem - og drikker vand, som hele tiden føres opad fra grundvandet. Bakterierne udskiller en syrlig væske, som opløser ler og sand, hvor der er alle grundstoffer. Planterne suger denne væske til sig og får så også alle grundstoffer. Siden hen overfører vi jord fuld af sådanne bakterier til andre Grokraft-højskoler - og andre natur-kultur-mødesteder, så de hurtigt kan komme i gang med at producere sunde fødevarer.

Hvad vil vi ?
Vi vil gerne lave en stor fødevareproduktion, men bare gøre det mere effektivt og mere smart - end traditionelle landmænd gør i dag. For de kører med store maskiner, gøder, vander, bruger gift - og dræber naturen.

Vi vil gøre, som vi lærte af progressive jordbrugere i 1920'erne og 1940'erne - og som vi selv gjorde i 1970-80'erne - at vi ikke bruger maskiner, ikke gøder, ikke vander og ikke bruger gift - men genetablerer en naturlig jord.

Vi lærte i 70-80'erne, at det kunne lade sig gøre, - at det tog lige så lang arbejdstid som traditionelt landbrug - hverken mere eller mindre tid, - og at vi producerede lige så stort udbytte pr. hektar som det traditionelle landbrug.

Vi lærte, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er 100 % bio-diversitet. Masser af buske og træer - og masser af fugle. Vandhuller til padder og insekter. Alle arter af de såkaldte husdyr: katte, hunde, svin, får, geder, høns, ænder, køer og heste. Kun nogle få af hver art. Men hvert art har en særlig og nødvendig funktion i naturens balance. Hvis den ødelægges - havner man før eller siden i den situation, at man selv skal udføre deres opgaver - og det bliver så til det nuværende landbrug med maskiner, gødning, vanding og gift.

Vi kalder ikke biller for husdyr. Men de er lige så vigtige. De graver gange ned i jorden. Og så kan der komme ilt ned til bakterierne, som er dem, der sørger for, at planterne får alle grundstoffer. Hvert år blæser vestenvinden ind over vores land, og vinden medbringer små sandkorn, som indeholder de fleste grundstoffer. Når det regner, skylles disse stoffer ned i gangene, som billerne har gravet - og forsyner altså jorden med flere af de stoffer, som planterne har brug for.

Hvis det regner meget, fyldes gangene med vand, så der ikke dannes vandpytter i overfladen.

I det "moderne" landbrug snakker man om, at der sker en nedsivning til grundvandet. Men sådan som vi dyrker, sker det ikke. Nogle af vore græsser har rødder helt ned til grundvandet, så der altid er en vandstrøm opad. Og alle stoffer føres med opad - og ind i planterne.

Når en celle i en plante får alle grundstoffer, bliver den super sund. Den kan åbne og lukke - og indtage de stoffer, som den vil have.

For en del år siden troede man, at gifte kom ind i planterne. Og ja, det kan ske, hvis planten er underforsynet med stoffer, så cellerne altid er halvt åbne. Men ellers kommer giftstoffer ikke ind.

Erfaringerne fra 1970-80'erne er, at man ikke bliver syg, hvis man får alle grundstoffer i sin mad - og at syge mennesker bliver raske, hvis de får mad med alle grundstoffer.

Hvis man dyrker jorden på naturens præmisser, udleder planterne ikke mere CO2, end de også indtager. I dag står landbruget for halvdelen af al udledning af drivhusgasser. Alle de initiativer, som EU og regeringen finder på, ændrer intet på dyrkningmetoden og giver kun en ubetydelige formindskning af udledning af drivhusgasser.

Det er jo mærkeligt, at landmænd bruger masser af penge og tid på at gøde, vande og bekæmpe skadedyr, når man kan få naturen til at klare det alt sammen. Den dårlige udvikling startede efter 1920, hvor man bildte bønderne ind, at det var mere effektivt og mindre tidskrævende at bruge traktor i stedet for hest. Men sådan en traktor presser jorden - og dræber alt det naturlige liv - og så bliver man nødt til at vande, gøde og bruge gift.

I takt med at man skiftede fra hest til landbrugsmaskiner, er der kommet flere og flere maskiner - og færre og færre mennesker i landbruget. I dag er der lidt over 1 % af befolkningen, der arbejdet i landbruget.

Hvis man skifter til naturlig dyrkning, er der tidspunkter, hvor det kan betale sig at være mange om arbejdet. Det er om foråret, hvor der skal luges - og om efteråret, hvor der skal høstes. Og hvis man vil have naturligt korn, skal det tørre langsomt - 3 uger på marken, 3 måneder under tag - så tærskning - og 3 måneder på tørreloft. Og her er der også brug for megen håndarbejde.

Så i takt med at man afskaffer maskiner, skal der flere mennesker til. Et sundt landbrug, hvor befolkningen stort set ikke får sygdomme, vil kræve, at omkring 10 % af os skal arbejde med jordbrug.

En sidegevinst er, at man bliver super sund og kropslig meget stærk, hvis man arbejder med livgivende jordbrug. Det skal sammenlignes med, at landmænd i dag sidder og ryster på deres maskiner og får alle mulige kropslige liderelser.

I dag har vi en landbrugslov. Hvis man vil købe landbrugs jord, skal man have en landmandsuddannelse - og alle sådanne uddannelser - inklusive de økologiske - handler udelukkende om maskinelt jordbrug, hvor alt det naturlige liv er fraværende.

Der er mange unge mennesker, der gerne vil flytte på landet og dyrke på naturens præmisser. Men det må de altså ikke. Befolkningen bliver mere og mere syg for hvert år. Og medicin-industrien vokser tilsvarende år for år. De fleste skatte-kroner kommer fra medicin-industrien, som også sælger til udlandet og er den største bidragsyder til at skaffe overskud på handelsbalancen.

Nu er det omkring 40 % af befolkningen, der har livstruende sygdomme. Inden år 2030 bliver det 50 %. Vi lever mere og mere usundt. Men politikerne satser ikke på, at vi skal producere sunde fødevarer - vi skal bare have mere gang i medicin-industrien.

Jorden er blevet så dyr at anskaffe, at det er næsten umuligt at købe jord. Der er et par initiativer for at hjælpe en ny landmand i gang - men kun, hvis har driver maskinelt landbrug.

Vi har brug for en mental og åndelig opvågning. Vi vil gøre det rigtige, så vi er 100 % CO2 neutrale, stort set aldrig syge - men super sunde. Vi kan, hvis går sammen om det.

Indhold:
Hvorfor skal vi dyrke jorden?
Planteavl
Biodynamisk jordbrug
Organisk-biologisk dyrkning
Økologisk dyrkning
Permakultur
Natural Farming

Kødproduktion
Husdyr
Kompost
Tøj og læder
Organiske byggematerialer
Vision
www.forlaget-lynet.dk

Dyrknings-metoder
Inden 1600-tallet dyrkede man jorden i 3 år - og så lå den brak i 12 år - og så kunne man igen dyrke i 3 år osv. Men i 1600-tallet kom så kvælstof-revolutionen. Man opdagede, at planter kun kunne vokse, hvis de fik kvælstof. Hvis man ikke gør noget, bruger planterne al kvælstof i jorden i løbet af 3 år. Og så skal man altså vente i 12 år, indtil der igen er kommet kvælstof ned i jorden. Man opdagede så, at kløvergræs, ærter, bønner og visse andre planter har kvælstofsamlende bakterier på deres rødder. Så i stedet for at vente 12 år, skal man så nogle af disse planter. Efter 1 år er der så kommet kvælstof ned i jorden - og så kan man høste afgrøder i 3 år - og så skal man igen et år så kvælstofsamlende planter - og så kan man igen høste i 3 år osv. I praksis har man græsmark med kløvergræs hver fjerde år.

Første år efter græsmark kan man høste kål og selleri, fordi de skal bruge megen kvælstof. Næste år kan man høste kartofler og korn - de skal bruge lidt mindre kvælstof. Og på tredje år kan man høste gulerødder og løg, for de skal ikke bruge så megen kvælstof. Og på fjerde år skal der så igen være kvælstofsamlende kløvergræs.

Biodynamisk jordbrug. Det vigtigste i starten var, at man reducerede antallet af dyr, fordi de trampede på jorden, så der ikke kunne komme ilt og kvælstof ned. Og så skulle man samle sunde jord-bakterier i den vilde natur - opformere dem - og sprede dem ud på jorden.

Senere fik man den tanke, at der kom åndelige energier ned fra himlen. Disse energier blev opsamlet af køernes horn, så køerne blev åndelige. Når de lavede ko-lort, var lorten åndelig. Og når den kom ud på jorden tilførte man ånd til jorden, som så blev åndelig. Og når man høstede planter og spiste dem, blev man selv åndelig. Og efter døden blev man så en ånd.

Når man så samler jord med gode jordbakterier ude i den vilde natur, sørger man for, at de bliver åndelige. Man lægger jorden (med bakterierne) i et ko-horn, som man graver ned i jorden med spidsen opad. Og efter et år er bakterierne så blevet åndelige. De hedder så præparater. Og når man laver komposter, tilfører man disse præparater. Og når komposten spredes ud på jorden, får man en åndelig jord.

Økologisk jordbrug. Da vi i 1970'ere stiftede den økologiske jordbrugsforening, var alle enige om, at vi skulle anvende den organisk-biologiske dyrknings-metode, hvor målet var, at jorden skulle fyldes med naturlige bakterier. Men vi besluttede også, at der skulle være en blid overgang, så det var OK, hvis en traditionel landmand brugte op til 12 år på en omlægning. Han måtte så gerne fra første år kalde sig økologisk avler.

Man indførte i Danmark en statslig kontrol, hvor man fik det røde Ø-mærke mod at blive kontrolleret hvert å. Og Staten udfærdigede en Øko-vejledning med regler for økologisk dyrkning. Her er der en positiv-liste over, hvad man må tilføre jorden. Alt hvad der kommer fra den vilde natur er forbudt. Hvis man tilfører bakterier fra den vilde natur, mister man rettet til at kalde sig økologisk. Hvis man bekæmper svampe med den vilde plante padderok - er det meget effektivt - men det er forbudt, fordi padderok ikke er på positivlisten.

Det var i 70'erne, at mange af os skiftede fra at opfatte naturen som ond og dårlig - til at mene, at den var god. Men stadig i dag mener man i Landbrugsministeriet, at naturen er dårlig. Som økologisk avler må man ikke tilføre noget fra den vilde og urørte natur.

Positivlisten indeholder mange ting, som man godt må tilføre jorden. Og langt det meste er u-naturligt. Mange traditionelle landmænd er skiftet til "økologi" - og udnytter positvlisten til det yderste, så deres fødevarer kun indeholde det aller mest nødvendige, for at deres planter kan vokse. I løbet af de sidste 25 år er de økologiske fødevarer (som man kan købe i butikkerne) blevet dårligere og dårligere. De smager nu elendigt. De giver ikke energi. Og de indeholder så få grundstoffer, at man bliver syg af at spise dem.

Flere og flere traditionelle landmænd er skiftet til økologi, fordi det giver en mer-pris.

De politiske partier går også ind for økologi, fordi man tror, det hjælper naturen. Der er lavet undersøgelser, der viser, at økologiske avlere i gennemsnit forurener grundvandet mere end konventionelle avlere. For nylig er der lavet en undersøgelse, der viser, at økologiske grise har det dårligere end traditionelle.

Flere og flere unge mennesker har erfaret, at de økologiske fødevarer er så dårlige, at mange er begyndt med permakultur - og regenerativ dyrkning.

Permakultur. Oprindelig (i Australien) var det bare at lade være med at ødelægge jorden med traktor og kunstgødning og gift. Men i USA og nu i Danmark er det blevet til noget helt nyt. I USA er permakultur blevet til et skældsord, fordi alt er mere religion end landbrug. I England er der eksempler på permakultur, hvor man høster hvert år, man aldrig sår nogle frø og heller aldrig laver jordbehandling.

Man behandler jorden, som om den er skovbund. Det lykkes at få "liv" i de øverste 25 centimeter. Man har ikke brug for bakterier, som ellers er dem, der udskiller syre, opløser ler og sand - og danner en næringsvæske med alle grundstoffer, som planterne opsuger. Til gengæld har man en jord med mange svampe-tråde, der forbinder alle planter. Man har forholdsvis få planter. Og det karakteristiske er, at man også har dyr, som man kan spise.

Tilhængerne af metoden har bereget, at der kan bo 2½ milliard mennesker på Jorden og leve af permakultur. Nu er der over 8 milliarder. Så der er mange, der skal uddø.

Man inddeler sin jord i områder, hvor man i hvert område har det samme hvert år i evighed. Alle planter er flerårige. Det betyder, at man ikke kan dyrke korn og grønsager, der er et-årige planter.

Tilhængerne tror, at de er med til at binde CO2, fordi de konstant har 25 centimer med organisk materiale i jorden. Men på lang sigt frigives CO2'en, så det er kun midlertidig binding.

Regenerativ jordbrug. Vi der i 70-80'erne lavede jordbrug med fokus på, at det var bakterierne, der tilførte stoffer til planterne, blev dengang beskyldt for at snyde. Lærerne på den føste økologiske landbrugsskole mente, at vi om natten sneg os ud på marken og tilførte kunstgødning. Men efter år-tusinde-skiftet har flere og flere erkendt, at det er fornuftigt at tilføre bakterier til jorden.

I Danmark har vi så fået en ny dyrknings-metode, der hedder regenerativ jordbrug. Det er økologer, som nu også tilfører bakterier. Det foregår på den måde, at man laver komposter, som man dækker med et tykt lag halm, så temperaturen inde i konmposten kommer op på 60-70 grader, hvorved alle bakterier inde i komposten dør. Formålet er, at man hermed dræber sygdoms-bakterier. Så omstikker man komposten - altså fjerner halmen og bygger bunken op igen.

Man tilfører ingen bakterier, fordi man mener, at der altid er masser af bakterier overalt. Nu lægger man kun et tyndt lag halm på, så temperaturen kun kommer op på 30 grader - og derfor formerer bakterierne sig.

Så strør man komposten ud på marken - hvorved man altså tilfører organiske materiale - men især bakterier. Disse bakterier er altså ikke sådanne jord-bakterier, som biodymanikerne og der organiske-biologiske avlere hentede ude fra den vilde natur.

På landbrugsskolerne lærer man, at der er ilt i de øverste 10 centimeter af jorden - og her lever bakterier, der bruger megen ilt. Længere nede er der andre bakterier, der ikke bruger ret megen ilt.

Og den regenerative dyrkningemetode er så, at man aldrig må pløje. For hvis man gør det - og i dag pløjer med typisk i 20-25 centimeters dybde - så kommer de ilt-krævende bakterier fra de øverste 10 centimeter ned, hvor der ikke er ret megen ilt - og så dør de. Og de bakterier, som er under 10 centimer nede - kommer op, hvor der er megen ilt. Og så dør de også.

Ved ikke at pløje bevarer man altså bakterierne i jorden.

Livgivende jordbrug. Vi pløjer i 10 centimeters dybde. Vi skærer altså alle planters stængler over 10 centimeter nede. De dele af rødderne, der går længere ned, rører vi ikke. I disse rødder arbejder vandet sig opad af sig selv - og fugter altså jorden. Så strør vi kompost ud - altså tilfører sunde jordbakterier. Vinden sørger for, at der lander frø fra vilde planter. Og vi trækker så en rive eller let harve gennem jorden, så alt blandes.

Det viser sig så, at der hvert år er en bestemt ukrudtsplante, der dominerer - altså vokser bedre end andre. Sagen er, at alle planter gennem deres rødder trækker bestemte grundstoffer op nedefra. Og disse stoffer aflejrer sig så i de øverste 10 centimeter. Og det interessante er, at en ukrudtsplante, som har trukket et bestemt stof op, ikke vokser særlig godt det følgende år. En anden ukrudstplante - derimod - kan vældig godt lidt det stof, der er trukket op. Og den vokser så bedre end andre planter. I løbet af året trækker den et andet stof op i overfladen. Og næste år vil dens frø så ikke vokse - hvorimod der er frø fra en anden ukrudtsplante, der gerne vil.

På den måde skifter det fra år til år, så der altid er én ukrudtsplante, der dominerer. Vi "luger" - altså fjerner mange af disse ukrudtsplanter, mens de er små. Men vi lader også en del af dem overleve, fordi vi ved, at de udfører et godt og nødvendigt arbejde med at tilføre mere af et bestemt grundstof til det øverste af jorden. I løbet af årene får vi så en overflade-jord med alle grundstoffer.

De små planter lever af det, der er i det øverste af jorden. Når vi "luger", beskytter vi de planter, som vi har sået, så de klarer sig godt.

Vi har rødder ned til grundvandet, så der er en konstant vandstrøm opad. Biller graver gange og kanaler ned i jorden, så der kommer ilt ned til bakterierne. Det er bakterier, som vi har hentet ude fra den vilde natur - og som vi år efter år formerer videre i kompostbunker.

Bakterierne "tisser" og opløser ler og sand - og danner en næringsvæske med alle grundstoffer, som planterne suger til sig. Der kommer også kvælstof ned i jorden - og det opsamles af særlige bakterier, som videregiver kvælstoffet til planterne.

Vi vander aldrig. Vi gøder aldrig. Og planterne bliver super sunde, så der ikke er brug for gift til at bekæmpe noget som helst. Og vi kører aldrig med traktor eller tunge maskiner, fordi de trykker jorden, så der ikke kommer ilt ned i jorden - og så bliver alt liv kvalt.