Den danske jord er død - dog en lille smule levende i de øverste 10 centimeter. Man er nødt til at gøde, vande og bekæmpe skade dyr. Fødevarerne er blevet ringere for hvert år de sidste 50 år. For 10 år siden var det 25 %, der fik livstruende sygdomme. Nu er det 35 %. I 2025 forudser forskerne, at det bliver 45 %. Og inden år 2030 bliver det 50 % af os. I bedste fald smager maden ikke af noget, med mindre man tilfører salt, peber og kydderier. Det generelle er dog, at alt smager dårligere og dårligere. Maden giver ingen energi. Nu er det en tredjedel af os, der lider af angst og depression. Inden år 2030 bliver det 50 %.

Hvad vil vi ?
Vi vil gerne lave en stor fødevareproduktion, men bare gøre det mere effektivt og mere smart - end traditionelle landmænd gør i dag. For de kører med store maskiner, gøder, vander, bruger gift - og dræber naturen.

Vi vil gøre, som vi lærte af progressive jordbrugere i 1920'erne og 1940'erne - og som vi selv gjorde i 1970-80'erne - at vi ikke bruger maskiner, ikke gøder, ikke vander og ikke bruger gift - men genetablerer en naturlig jord.

Vi lærte i 70-80'erne, at det kunne lade sig gøre, - at det tog lige så lang arbejdstid som traditionelt landbrug - hverken mere eller mindre tid, - og at vi producerede lige så stort udbytte pr. hektar som det traditionelle landbrug.

Vi lærte, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er 100 % bio-diversitet. Masser af buske og træer - og masser af fugle. Vandhuller til padder og insekter. Alle arter af de såkaldte husdyr: katte, hunde, svin, får, geder, høns, ænder, køer og heste. Kun nogle få af hver art. Men hvert art har en særlig og nødvendig funktion i naturens balance. Hvis den ødelægges - havner man før eller siden i den situation, at man selv skal udføre deres opgaver - og det bliver så til det nuværende landbrug med maskiner, gødning, vanding og gift.

Vi kalder ikke biller for husdyr. Men de er lige så vigtige. De graver gange ned i jorden. Og så kan der komme ilt ned til bakterierne, som er dem, der sørger for, at planterne får alle grundstoffer. Hvert år blæser vestenvinden ind over vores land, og vinden medbringer små sandkorn, som indeholder de fleste grundstoffer. Når det regner, skylles disse stoffer ned i gangene, som billerne har gravet - og forsyner altså jorden med flere af de stoffer, som planterne har brug for.

Hvis det regner meget, fyldes gangene med vand, så der ikke dannes vandpytter i overfladen.

I det "moderne" landbrug snakker man om, at der sker en nedsivning til grundvandet. Men sådan som vi dyrker, sker det ikke. Nogle af vore græsser har rødder helt ned til grundvandet, så der altid er en vandstrøm opad. Og alle stoffer føres med opad - og ind i planterne.

Når en celle i en plante får alle grundstoffer, bliver den super sund. Den kan åbne og lukke - og indtage de stoffer, som den vil have.

For en del år siden troede man, at gifte kom ind i planterne. Og ja, det kan ske, hvis planten er underforsynet med stoffer, så cellerne altid er halvt åbne. Men ellers kommer giftstoffer ikke ind.

Erfaringerne fra 1970-80'erne er, at man ikke bliver syg, hvis man får alle grundstoffer i sin mad - og at syge mennesker bliver raske, hvis de får mad med alle grundstoffer.

Hvis man dyrker jorden på naturens præmisser, udleder planterne ikke mere CO2, end de også indtager. I dag står landbruget for halvdelen af al udledning af drivhusgasser. Alle de initiativer, som EU og regeringen finder på, ændrer intet på dyrkningmetoden og giver kun en ubetydelige formindskning af udledning af drivhusgasser.

Det er jo mærkeligt, at landmænd bruger masser af penge og tid på at gøde, vande og bekæmpe skadedyr , når man kan få naturen til at klare det alt sammen. Den dårlige udvikling startede efter 1920, hvor man bildte bønderne ind, at det var mere effektivt og mindre tidskrævende at bruge traktor i stedet for hest. Men sådan en traktor presser jorden - og dræber alt det naturlige liv - og så bliver man nødt til at vande, gøde og bruge gift.

I takt med at man skiftede fra hest til landbrugsmaskiner, er der kommet flere og flere maskiner - og færre og færre mennesker i landbruget. I dag er der lidt over 1 % af befolkningen, der arbejdet i landbruget.

Hvis man skifter til naturlig dyrkning, er der tidspunkter, hvor det kan betale sig at være mange om arbejdet. Det er om foråret, hvor der skal luges - og om efteråret, hvor der skal høstes. Og hvis man vil have naturligt korn, skal det tørre langsomt - 3 uger på marken, 3 måneder under tag - så tærskning - og 3 måneder på tørreloft. Og her er der også brug for megen håndarbejde.

Så i takt med at man afskaffer maskiner, skal der flere mennesker til. Et sundt landbrug, hvor befolkningen stort set ikke får sygdomme, vil kræve, at omkring 10 % af os skal arbejde med jordbrug.

En sidegevinst er, at man bliver super sund og kropslig meget stærk, hvis man arbejder med livgivende jordbrug. Det skal sammenlignes med, at landmænd i dag sidder og ryster på deres maskiner og får alle mulige kropslige liderelser.

I dag har vi en landbrugslov. Hvis man vil købe landbrugs jord, skal man have en landmandsuddannelse - og alle sådanne uddannelser - inklusive de økologiske - handler udelukkende om maskinelt jordbrug, hvor alt det naturlige liv er fraværende.

Der er masser af især unge mennesker, der gerne vil flytte på landet og dyrke på naturens præmisser. Men det må de altså ikke. Befolkningen bliver mere og mere syg for hvert år. Og medicin-industrien vokser tilsvarende år for år. De fleste skatte-kroner kommer fra medicin-industrien, som også sælger til udlandet og er den største bidragsyder til at skaffe overskud på handelsbalancen.

Nu er det omkring 40 % af befolkningen, der har livstruende sygdomme. Inden år 2030 bliver det 50 %. Vi lever mere og mere usundt. Men politikerne satser ikke på, at vi skal producere sunde fødevarer - vi skal bare have mere gang i medicin-industrien.

Jorden er også blevet så dyr at anskaffe, at det er næsten umuligt at købe jord. Der er et par initiativer for at hjælpe en ny landmand i gang - men kun, hvis har driver maskinelt landbrug.

Vi har brug for en mental og åndelig opvågning, hvor vi er nogle, der gerne vil gøre det rigige, så vi er 100 % CO2 neutrale, stort set aldrig syge - men super sunde. Vi kan, hvis går sammen om det.

Indhold:
Hvorfor skal vi dyrke jorden?
Planteavl
Biodynamisk jordbrug
Organisk-biologisk dyrkning
Økologisk dyrkning
Permakultur
Natural Farming

Kødproduktion
Husdyr
Kompost
Tøj og læder
Organiske byggematerialer
Vision
www.forlaget-lynet.dk