Kirken og Nadver

Oprindelige handlede "kirke" om, at man mødtes for at snakke sammen og beslutte, hvad man skulle gøre for at tjene Gud (Gudstjeneste). Man var jo Guds redskaber - og man skulle så gøre en hel masse for at fremme Guds rige her på Jorden. Det er kirken holdt op med. I den katolske kirke mener præsterne dog stadig, at de skal påvirke samfundet ved at sige, hvad de synes om det, der sker. I den protestantiske kirke har man lavet en bevidstheds-spaltning, så den ene hjerne-halvdel handler om livet her på jorden - og det blander man sig ikke i ..... og den anden hjerne-halvdel forholder sig så til familie og ens sjæl, som skal op i Himlen efter døden.

Her i Danmark fik vi dog med N.F.S. Grundtvig (1783-1872) en hel ny fortolkning af kirke, idet han mente, at man dels skulle gå i kirke for at få en åndelig "optankning" - og at man bagefter ude i samfundet skulle være med til at forandre samfundet, så det ændrede sig til et guddommeligt samfund (Gud rige på Jorden). Det har medført, at teologer i alle andre lande griner og siger, at danskerne tror, at Gud er dansk. Men Grundtvig var også en ledende kraft i højskole-bevægelsen. Og her (i højskolerne) gjorde man så det, som kirken oprindelig gjorde - nemlig at sidde sammen og snakke om, hvordan vi skal ændre samfundet - og dermed fremme Guds rige.

Grundtvig fortolkede også den bevidstheds-struktur, som alle europæere havde, idet han ikke bare oplevede, at vi havde tanker (hovedet) og var dyriske (underliv), men at der "under" tankerne var noget åndeligt (brystet). Helt op til 1960'erne kunne man i folketinget snakke om en lovs ånd. Nemlig det åndelige, som var det, som politikerne mærkede inde i sig selv, når de fortolkede en lov.

Vi fik også Søren A. Kierkegaard (1813-1855), som mente, at der eksisterede noget udenfor samfunds-bevidstheden. Det var noget guddommeligt (hoved og underliv), der omkrandsede det enkelte menneske (bryst). Og det blev til en kristen eksistentialisme - en filosofi, hvor mennesket eksisterer - inden den samfundsmæssige bevidsthed "besætter" mennesket.

Nogen mener, at K.E. Løgstrup (1905-1981) var én af de største danske teologer, der på sin egen måde kombinerer Grundtvig og Kierkegaard. Han udgav i 1956 "Den etiske fordring", som handler om, at vi mennesker mærker noget i os selv, der gør, at vi bliver tilskyndet til at gøre noget ude i samfundet.

Disse og andre "tænkere" mener altså, at vi skal gøre det, som kirken gjorde, da den startede for et par tusinde år siden. Men nu skal man ikke sidde i kirken og snakke om, hvad vi skal gøre. Det skal være det enkelte mennesker, der gør noget. Man får tilskyndelse under gudstjenester. Og så bagefter går man så ud i samfundet og gør noget.

Nadver
I alle kirker afholder man nadver i forbindelse med en gudstjeneste. Man deler brød og vin ud. Og så siger præsten, at vi skal huske på Jesus. Det er et ritual, som har en mystisk kraft, der gør, at vi på en måde har Jesus inde i os. Han kan jo ALT godt.

Baggrunden er, at der er nogle skrifter, som handler om, at Jesus til et aftensmåltid med sine venner delte brød og vin ud og sagde ..... og her er det så, at man kan fortolke skrifterne. Disse skrifter er jo om-skrevet mange gange og sandsynligvis også ændret noget. Og i skrifterne står der nu, at Jesus sagde, at man bare skal huske på ham - og han tilgiver folks synder. Der er dog intet, der indikerer, at Jesus var en selvoptaget person, som gerne ville huskes. Og meningen var da også, at man skulle huske den viden og de erfaringer, som Jesus havde.

Kirken og Jesus bevægelserne
Kirken blev dannet af nogle grækere, der kombinerede græsk og jødisk bevidsthed. Ifølge græsk tankegang kom sjælen op i himlen efter døden. Ifølge jødisk tankegang, høstede Gud Jahve de dødes erkendelser.

Kirkens folk kendte ikke den historiske Jesus. De læste om ham. Han var død, så han - efter græsk tankegang - befandt sig i Himlen. De læste også, at han kunne lave vand om til vin - og at han kunne gå på vandet. Så han måtte være en hel særlig ånd sendt fra Himlen. De kaldte ham derfor Jesus Kristus - altså den, der skulle komme fra Himlen og frelse alle. Og fordi han - Jesus - ikke havde frelst alle, ville han snarest komme tilbage til Jorden for at fuldføre sit frelse-arbejde - mente kirkens folk.

Allerede før Jesu tid havde man på det græske universitet i Alexandria (i det nordlige Ægypten) arbejdet med denne dobbelte bevidsthed, hvor man havde det græske energimønster i højre side (og venstre hjernehalvdel) og det jødiske i højre side (og venstre hjernehalvdel). Dengang kendte man ikke til hjernehalvdele, men man mærkede bevidsthederne i kroppens højre og venstre side.

Problemet var (og er), at de to bevidstheder trækker i modsat retning. Vil man det ene, kan man ikke det andet. Man kan ikke gå til højre og venstre samtidig. På universitet opfandt man så begrebet healing, hvor de to sider skulle smelte sammen til et hele. Og man fandt på en række teknikker, som blev kaldt terapi. Alt mislykkedes. Og i dag ved vi, at disse to bevidstheder ikke kan forenes.

Men da man dannede den kristne kirke, mente stifterne, at den ene (græske) bevidsthed skulle bruges om forhold her på jorden, og at den anden (jødiske) skulle bruges om forhold i Himlen. Og sådan har kirken det stadig i dag.

Den historiske Jesus kombinerede jødisk bevidsthed med indisk bevidsthed, fordi Jerusalem var knudepunkt for kamel karavaner mellem Indien og Mellemøsten.

Jesus tog afstand fra det indiske kastesystem, hvor der var 4 kaster - med hver deres bevidsthedsmønster, og hvor folk altså var stivnet i deres kastes energimønster. Jesus mente, at man frit kunne skifte mellem alle energimønstrene og deres bevidstheder. Og når man gør det, medfører det, at man ikke kan lade være med at danne fællesskaber med fællesøkonomi, ligestilling mellem mænd og kvinder, frihed for børnene og stor kærlighed mellem alle medlemmer i kollektivet.

Der opstod tusindvis af sådanne kollektiver, og i dag kalder vi dem for Jesus-bevægelserne. De bredte sig rundt om hele Middelhavsområdet.

Der var dog et problem, hvis man ville være med i sådan et kollektivt fællesskab. Ens bevidsthed skulle også ændres. For hvis man hang fast i den jødiske eller den græske bevidsthed, mislykkedes alt.

Sagen er, at energimønstrene er elektriske ladninger på kroppens overflade. Og dem mærker man tydeligt. Når folk i dag ikke mærker det, skyldes det udelukkende, at man er stivnet i ét energimønster - og så føler man bare, at man er levende. Men når man kan skifte mellem flere energimønstre, opdager man, at bevidstheden også skifter.

Og for at indgå i et kollektiv og opnå en kollektiv bevidsthed, skal man kunne skifte rundt mellem alle energimønstrene.

Problemer er så bare, at ens gamle stivnede bevidsthed har dannet et stivnet mønster inde i hjernen. Og så kan man godt "lege" med de "nye" energimønstre og bevidstheder. Men når legen stopper, glider man ind i ens gamle stivnede bevidsthed igen. Så hvordan opnår man, at ens gamle bevidsthed helt forsvinder - og at man opnår evnen til at kunne have flere bevidstheder, som man kan skifte rundt mellem.

Dem, der dannede den kristne kirke, havde jo den græske bevidsthed, som danner to poler i hjernen, så man kan analysere og "forstå". Og de mente, at man skulle forstå de nye bevidstheder - og når man havde forstået dem, kunne man bruge dem.

Men hvis man gør det, befinder man sig hele tiden i det græske energimønster. Og når man så forsøger at gøre "det nye", gør man det stadig med den græske bevidstheds-struktur.

Og her er det, at Jesus mente, at man skal skifte energimønster og opleve "det nye" rent kropsligt og socialt. Og så bagefter får man en "aha-oplevelse" - og først så forstå man det nye. Og så glider det gamle bevidsthedsmønster i hjernen væk - og erstattes af et nyt, der indeholder flere forskellige del-bevidstheder - hvor hver af dem knytter sig til de energimønstre, som man har udfoldet kropsligt og socialt.

Og ved et aftensmåltid sammen med sine venner deler Jesus brød og vin ud og siger: Husk det nu! Man kan kun lære det nye at kende ved at få det ind i kroppen - lige som man spiser og drikker.

Han brugte ikke ordene kropsligt og socialt, for Jesus talte aramæisk. Og i det sprog var der ingen abstrakte begreber, som vi kender dem i dag. Hvis man mente, at en person havde styr på sine følelser, sagde man, at han kunne gå på vandet. Hvis to personer diskuterede, sagde man, at de hver kastede en slange - og så var der to slanger der kæmpede med hinanden. Og hvis ens slange åd den anden slange, betød det, at man havde overbevist den anden om noget. Man kunne også lave vand om til vin. Det betød, at man kunne tage noget almindeligt dagligdags og gøre det til noget kraftfuldt. Og når man spiser og drikker noget, betyder det, at man tager noget ind, der ændrer ens tanker, følelser og handlinger.

Ligesom vi i dag kender en masse abstrakte begreber, kendte folk dengang til en masse sådanne sproglige billeder, der betød det, som vi i dag har abstrakte begreber for.

Terapi
I 1970-1990'erne lavede mange af os terapi, hvor vi forsøgte at hjælpe folk ud af deres stivnede bevidsthed - og over til at kunne skifte rundt mellem alle energimønstrene. Typisk lavede man dels kropslige kurser - og dels bevidsthedsmæssige kurser - men holdt dem adskilt. Der var teori, og der var praksis. Og man kunne ikke forbinde dem.

I dag er flere og flere af os blevet klogere. Det er som om, at den indsigt og forståelse, som Jesus havde, er dukket op igen. Dengang efter Jesus's død brugte man et billedsprog - at sagde, at engang i fremtiden vil Jesus komme tilbage på Jorden. Med nutidens abstrakte sprog, mente man, at hans bevidsthed ville komme igen. Og det handler om, at "den nye bevidsthed" om energimønstre skal "komme ind i kroppen på samme måde som man spiser og drikker". Først når der har fundet sted, opstår en forståelse efterfølgende.

I dag mener kirken, at Jesus - som person - engang vil komme igen på Jorden. Men dengang betød det, at hans bevidsthed ville komme igen.

Oversat til nutidens abstrakte sprog handler det om, at vi skal holde møder, hvor vi anvender alle energimønstrene og deres bevidstheder - og ikke som i dag, hvor møder kun anvender den græske bevidsthed med dagsorden osv. Og når vi snakker sammen, skal vi skifte rundt mellem alle 8 energimønstres bevidstheder - ellers bliver det kun "snak", der ikke kan omsættes til forvandlende handlinger.

Og vi skal ikke "opdrage" børn, sådan som det er normalt i dag - hvor børn skal lære, at der kun er 2 gode bevidstheder (gammel græsk og gammel jødisk). Faktisk kan børn alle 8 energimønstre og deres bevidsthed fra fødslen. Det er os voksne, der skal lære af børnene. Jesus sagde, at man kun kommer ind i Guds rige, hvis man er som små børn. Og med Guds rige - igen et billede sprog - mente han et samfund bestående af fællesskaber, hvor magt er erstattet af kærlighed. Og når han sagde små børn, mente han ikke kropslige børn, men den bevidsthed, som små børn har - og det er, at de skifter rundt mellem alle energimønstrene og deres bevidstheder.

Når man først har opdaget og taget energimønstrene til sig, er det helt selvfølgeligt at skifte rundt mellem dem. Det er lige så let som at skifte fra at kigge til højre - til at kigge til venstre. Man tænker ikke over det. Det er bare noget, som man gør.

Religion
De kristne stivnede i det græske energimønster (højre side) og jødiske energimønster (venstre side), fordi de troede, at man skulle styre og kontrollere alt. Og de troede, at de havde Gud med sig.

Araberne kritiserede de kristne, fordi de kristne undertrykte kvinder og ødelage jorden - og araberne skiftede til dette energimønster, hvor alle mennesker er ligeværdige, og hvor man underlægger sig Guds Allahs vilje.

Republikanere fik deres bevidsthed i Europa i 1700-tallet med et terapeutisk-revolutionært opgør mod den gamle kristne bevidsthed, hvor adelen og kirken styrede og kontrollerede.

I dag er der mange, der klynger sig til én af disse 3, fordi de kan se, at der er noget godt og nødvendigt i disse tankegange. Men hele verdens befolkning er i disse år ved at støde sammen - både på internettet, i skrifter og på turist rejser.

Og nogen mener så, at man skal konvertere fra den ene til den anden, fordi man har indset det stivnede i ens egen gamle bevidsthed - og indset det rigtige i én af de andre kulturers bevidsthed.

Men hvis man har åbnet sig for at anvende alle energimønstrene frit, føles det som en spændetrøje, hvis man kun anvenden én (eller to) af disse stivende tankegang.

Menneskeheden står over for en udfordring og en fantastisk mulighed. Vi kan se frem til en verden, hvor vi forstår hinanden. Det bliver - som de gamle profeter forudså - en verden uden krig og undertrykkelse. Altså Guds rige på Jorden, sådan som kirken oprindelig troede, at det ville blive i fremtiden.

Hvordan gik det?
Jamen, hvordan ved jeg, hvad Jesus sagde og mente? Jo, det står i skrifterne. De kristne har taget og tager ordene for en direkte sandhed: Jesus kan lave vand til vin. Han kan gå på vandet osv. Men når man som jeg fortolker de læste ord, ved jeg, at Jesus ikke havde abstrakte begreber, men brugte det aramæiske billede-sprog.

Det fremgår også af skrifterne, at Jesus tog afstand fra græsk tankegang, hvorimod kirken fra starten mente, at Jesus var kommet op i himlen, sådan som de gamle grækere tænkte, at alle sjæle gjorde.

Og jeg ved også fra nyere historisk forskning, at Jesus formåede at danne masser kollektiver, hvor man kombinerede jødisk og indisk bevidsthed. Disse Jesus-bevægelser - kalder forskerne dem - var en væsentlig årsag til, at Romerriget smuldrede ideologisk. Romerne troede, at de kunne skabe en fredelig verden, hvis de havde en stærk hær, der kunne bekæmpe alle andre hære. Jesus-bevægelser blev kendt for deres kærlighed, og at man skulle skabe fred og glæde.

Kirken bekæmpede disse Jesus-kollektiver ved at angribe dem med køller. Og i 1200-tallet slagtede Pavens hær alle sådanne kollektiver på den Ibiriske halvø (Portugal og Spanien). Siden har kirken formået at brænde 50.000 kvinder levende på bålet. Og siden - at en kvinde skulle have smæk mindst hver tredje uge for at slå Satan ud af hende.

I dag er der felt-præster, når USA går i krig. De har det lige som romerne. De tror, at en fredelig verden kun kan opnås, hvis man har en stærk hær, der kan herske over hele kloden. Og så holder man gudstjeneste med nadver, hvor man uddeler brød og vin - og mener, at man så får Jesus ind i sig ........ mens man med forståelse for det aramæiske sprog mener, at man hermed kommer til at huske den visdom, som Jesus havde og videregav.

Hop til Fader Vor