Besøgende: Her bliver offentlig adgang. Og rundt om er der borde og bænke, hvor gæster kan sidde og spise deres medbragte mad. Der er også en café, hvor man kan købe mad og drikke.
Rundt om i arealet er der 3 ruter. Rød, gul og blå. På hver rute er der 10 poster. På en post er der en stolpe med en QR-kode. Den scanner man med sin mobil. Så kommer der et spørgsmål og 3 svar muligheder - hvor det ene er rigtigt, og de 2 er forkerte. Man snakker så sammen - og bliver enige om, hvad man tror er det rigtige svar. Og så scanner man "svaret" og bliver måske klogere. Rød rute er for små børn - og andre, der ikke ved noget om natur. Gul rute er for store børn. Og blå rute er for voksne. Når man har været igennem alle 3 ruter, ved man noget om naturen.
I løbet af dagen er der forskellige arrangementer. Og i løbet af året er der også arrangementer. Det er for eksempel kartoffel-lægger dag og tidlig kartoffel-opgravnings dag - eller lav selv æblemost, rist nødder, lav alternativ til leverpostej, fang insekter og se på dem i mikroskop.
Rundt om på arealet er der også små hytter, der er en mellemting mellem telt og hus. Tag-konstruktionen består af tynde pilestammer. Vi langhalms-tærsker vores korn, så negene bagefter bruges til stråtag. Husene "flyder" ovenpå jorden. Murene består af organisk "beton" (små stykker hampe-stængler blandet med kalk og vand). Og husene er fæstnet til jorden med nogle jord-bor og jord-spyd, så de ikke blæser væk i stormvejr. Husene kan bruges af gæster til møder, overnatning mm.
Om sommeren arrangerer vi 6 ugers sommerlejr. Vi har 2 store køkkentelte - udrustet lige så godt som en god restaurant. Vi har 3 store spise-møde-telte - borde-bænke-stole til 120 personer - vasketelt - bruser - multlokum'er - lager mm.
Huse: Vi laver også en lille "landsby" med mere traditionelle huse - dog stadig med stråtag og hampemure. I disse huse er der også en 1.sal - med værelser og tørre-loft. Der er huse til fastboende. Men der er også 6 kursist-huse, hvor der i hver kan sove 20++ personer - og hvor der er køkken, toilet, stue til spise, møder, undervisning mm.
Der skal også bygges en stor dome - en hal, der er egnet til dans, film, teater, koncerter, foredrag, seminarer, konferencer mm. Til domen er der 4 ind- og udgange: Garderobe - scene - lager til borde og stole - og storkøkken.
Rundt om husene og tæt på murene har vi dræn-kanaler, så al regnvand og vand fra optøet sne ledes væk fra husene.
Vi har et hus, hvor der produceres masser af varmt vand. Herfra sendes både koldt og varmt vand gennem rør ud til alle de andre huse.
Vandet opvarmes af solceller, jordvarme og brændeovn. Af organisk affald laver vi biogas, som bruges til opvarmning mm. En mini-vindmølle supplerer. Vi har 12-volt strøm-forsyning, som bruges til opladning af telefoner samt til belysning mm. Vi har en strøm-maskine (biobrændsel), der kan lave stærk strøm - til store koncerter, AV-projektor mm.
Vi har mult-lokum'er. Vi laver biogas af den faste del. Den flydende del opsamles i beholdere, hvorfra det pumpes over i spildevands-rensnings-anlægget, som er vores lille skov. Både lort og tis bliver næring til træer.
I vores jord bevæger vandet sig opad, gennem levende og døde rødder. Der er ingen udledning til grundvandet ... men en konstant vandforsyning fra grundvandet op til planterne.
Vi har en brønd og vandtårn. Vandet pumpes op - dels med en motionscykel - dels med el-motor og biobrændel. Vi har et vaskehus (tøj og kroppe). Vi har central varme og vandforsyning til alle huse. Vi renser og genbruger vand, så vi ikke bare leder det ud som spildevand. Vi har en branddam, slanger og pumper - og mini-brandbil.
Undervisning: Vi underviser i alt omkring natur - specielt hvordan man omlægger jorden og skabe natur-jord. Vi underviser også i at arbejde med heste og køer som trækdyr. De får "løn" - i form af lækker mad - umiddelbart efter arbejde, så de får lyst til at deltage i arbejdet sammen med os mennesker.
Vi underviser også om "naturlig krop" - bliver inspireret af forskellige kulturers kropslige og bevidstheds-mæssige mønstre. Hvordan skal vi organiserer os lokalt, så vi samarbejder med naturen.
|