Tilbage


Revolution

Revolution handler om at skifte værdier. Det, som man har troet på, duer ikke mere. Der skal ske noget nyt. De tidlige revolutionære teoretikere Proudhon og Marx fokuserede på den virkelige virkelighed - og ville genforene sig med naturen og hinanden ... sådan som vi i Grokraft-projektet også gerne vil.

De nuværende revolutionære teoretikere vil noget andet - nemlig, at magthavere skal smides ud af regeringskontorerne - og så skal der ske forandring i den måde, som man styrer alting på. Hvad der sker ude i den virkelige virkelighed - med jorden, planterne, dyrene, vore kroppe ... med børn, unge og ældre osv ... er uinteressant.
De revolutionære ønsker bare selv at sidde på magten. Og når de har opnået den position, bliver alt godt, fordi man jo er god - i modsætning til kapitalisterne.


Det er interessant at læse de socialistiske teoretikere Marx, Engels og Lenin, fordi de har spillet en stor og afgørende rolle for, hvordan arbejderklassen har organiseret sig.

Marx mente, at bevidstheden ændrede sig igennem den historiske udvikling – og han mente, at den havde denne struktur (tegningen) på Marx’s tid.

I 1858-59 skrev både Marx og Engels det ”samme skrift”. De havde begge to samarbejdet om for-arbejdet. Men når man læser de to skrifter, ses det, at de er uenige.

Marx mente, at det var menneskers samfundsmæssige væren, der bestemmer deres bevidsthed. Engels mente, at det var de materielle livsbetingelser, der bestemte deres bevidsthed.

Marx: ”Den måde, hvorpå det materielle liv produceres, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed.” (Marx understregede ikke).

Engels citerer Marx, men i stedet for "samfundsmæssig væren" skriver han "materielle livsbetingelser" (Engels understregede ikke)"






Jesus-bevægelserne, som opstod i årene 20-30, var et sammenstød og sammenkobling af jødiske og indisk bevidsthed. Disse Jesus-kollektiver fik stor betydning på lang sigt for Romerrigets opløsning.


Når man kigger på de folkelige nye bevægelser, der opstod i sidste halvdel af 1700-tallet, var årsagen også en sammen- kobling af europæisk og indisk bevidsthed. Men her var det især den laveste kaste (bønder og arbejdere), hvis bevidsthed, som man var inspireret af.

Kirken havde overbevidst folk om, at underlivet var dyrisk og syndigt – og at man skulle hæve sig selv op over underlivets bevidsthed. Men i 1700-tallet opdagede folk, at inderne ikke hævede sig op over deres underliv – og de var ikke dyriske eller onde. Ergo tog kirken fejl. Man ville heller ikke have en hjernemæssig overordnet styring. Og derfor opstod nogle fællesskaber, som en fransk filosof i 1810 kaldte socialisme.


Denne tidlige ”utopiske” socialisme mente Marx ikke kunne ændre samfundet. Han mente, at man også skulle have hovedet og forstanden med.


Men Marx blev inspireret af filosoffen Hegel - og Marx læste også en masse skrifter fra de sidste 150 år - og her erkendte han, at den europæiske bevidsthed ganske vist bestod af både underliv, bryst og hoved, men at der var en bestemt struktur, sådan at der faktisk var 3 bevidstheder, som hele tiden spejlede sig i hinanden. Og han mente så, at denne bevidstheds-struktur var opstået gennem den historiske udvikling - og at man skulle bygge videre på den.

Både Hegel og Marx mente, at alle 3 del-bevidstheder spillede en rolle i udviklingen. Hegel mente dog, at det var Gud, der satte processerne i gang - og påvirkede direkte bevidstheden i folks hjerte og bryst. Marx var ikke religiøs - og kaldte denne del-bevidsthed for menneskets samfundsmæssige væren. Og det var den, der satte forandring og udvikling i gang.

Inden Marx døde, læste han i Biblen og opdagede, at Paulus (1800 år tidligere) havde præcis samme bevidstheds-struktur - og så erkendte Marx, at denne bevidstheds-struktur ikke var resultatet af nogen historisk udvikling.

Marx døde i 1883. Ved begravelsen holdt Engels en tale, hvor han roste Marx for altid at have fokus på det enkelte menneskes følelser og vilje. Engels mente altså, at Marx’s psyke var menneskekærlig. Men ifølge Marx’s skrifter var det enkelte menneskes samfundsmæssige væren noget helt afgørende for at skabe en revolutionær udvikling.


Efter Marx’s død i 1883 formulerede Engels en ”forbedret” marxisme. Hele bevidstheden i venstre side kaldte han falsk. Det var en illusion, som kapitalisterne havde fundet på. Der var kun én rigtig bevidsthed – og det var den i højre side. Engels var inspireret af Darwins evolutions-teori, hvor vi kommer fra aberne – og hele tiden bliver klogere.


Kapitalisterne har hævet sig halvvejs op over det dyriske og er havnet i følelserne.




Socialisterne vil hæve sig helt op til det forstandige. Og så kommer revolutionen og socialismen.



Denne forbedrede marxisme kaldte Engels for videnskabelig socialisme - i modsætning til, at Marx også inkluderede det enkelte menneskes følelser og sociale forhold i sin teori.

Socialisterne i Europa mente, at revolutionen ville komme i Europa, fordi produktiv- kræfterne her var mest udviklede. Men der kom jo revolution i Rusland – helt i modsætning til teorien.

Lenin rejste til Rusland. Og han genoptog Marx’s tankegang. I 1905 var der nogen i Rusland, som mente, at man skulle organisere arbejderklassen. Der skulle være et lederskab, en retning, et mål mm. Men Lenin skrev i 1905 et langt skrift, hvor han tog afstand fra sådan en organisering.


Det var især menneskers samfundsmæssige væren, som ifølge Lenin var det, der skulle fremme processen og gennemføre en revolution. Og Lenin formåede også at få det til at ske.


Efter Lenins død i 1924 kom Stalin til magten – og lige siden har alle de revolutionære venstreorienterede ment, at Engels’ teori er den rigtige. Når det gik galt i Rusland, skyldes det ikke teorien, men personen Stalin – mener man.

I 1970’erne kom der en slags kultur-revolution overalt i Vesten. Og der opstod mange græsrodsgrupper, der gik i gang med at ændre samfundet. De havde ingen teori. Men de var ligesom Jesus-bevægelserne og de folkelige bevægelser i 1700-tallet inspireret af indisk tankegang. Man skulle ikke styre og lede. Man skulle være kropslig og social.

Men de revolutionære venstreorienterede besluttede så og infiltrere græsrodsgrupperne. Så i hver gruppe kom der et par revolutionære venstreorienterede – og de snakkede i timevis, dagevis og månedsvis om den revolutionære teori, som Engels havde formuleret. Resultatet var, at græsrødderne stoppede med at holde møder. Og bagefter brød de revolutionære venstreorienteredes organisationer også sammen, fordi de nu ikke havde nogen at styre og lede.

På intet tidspunkt har de venstreorienterede forsøgt at lære af erfaringerne fra dengang.

Fra 1990 og frem til nu har vi så haft et højreorienteret samfund, hvor alle de venstreorientere nærmest har været fraværende. De rige er blevet meget rigere. De fattige er blevet fattigere. Og for den brede arbejdsklasse har lønnens købekraft været den samme de sidste 30 år. Al snak om at ændre samfundet har været fraværende.

I de sidste 30 år har Vesten udplyndret de fattige lande mere og mere. Varerne herfra er blevet industrialiseret - og det har skabt klimakrisen. Maden er blevet dårligere og dårligere. Og folk bliver mere og mere syge. Der kommer mere og mere angst og depression. Og folk mister troen på, at politikerne kan skabe noget godt.

På denne baggrund har nogle revolutionære venstre-orienterede genoplivet Engels’ teori. Der skal være lederskab – mener de. Disse venstreorienterede skal føre folket igennem en revolution, så vi får socialisme. "Produktivkræfterne” (det materielle liv) vil af sig selv udvikle sig, så der snart opstår en revolutionær situation; og så vil det nuværende system ikke kunne tilfredsstille folks behov. Og så er det, at der er brug for en organisation - sådan som Lenin skrev, at man ikke skulle have. De revolutionære venstre-orienterede øver sig i ledelse og at sætte mål og retning for bevægelsen. Og de mener selv, at de er i overens- stemmelse med Marx og Lenin. Det er de ikke. De er i overensstemmelse med Engels.

Hvis disse revolutionære venstre-orienterede skal lære noget, skal de lære, at man skal koble sig på folks samfundsmæssige væren, som Marx kaldte det. Det er bevidstheder, hvor man kobler tanker og følelser samt det sociale og kropslige.



Så længe halvdelen af befolkningen (de venstre-orienterede) mener, at der kun er én rigtig bevidsthed, og at det skal være forstanden, der skal styre ....


... vil den anden halvdel af befolkningen (de højre-orienterede) mene, at der er en anden bedre bevidsthed - det enkelte menneskes følelser, der skal styre.


Hvis de venstre-orienterede skifter til at have en naturlig og fri bevidsthed, vil det inspirere og presse de højre-orienterede til også at have en naturlig og fri bevidsthed. Og hvis de højre-orienterede skifter til at have en naturlig og fri bevidsthed, vil det inspirere og presse de venstre-orienterede til også at have en naturlig og fri bevidsthed. Vi, der har startet Grokraft-projektet, vil gerne hjælpe med til, at det sker.

På Grokraft organiserer vi os på en fri måde, hvor vi skifter rundt mellem alle energimønstre – og deres bevidstheder. Det svarer lidt til Jesus-bevægelserne og de utopiske socialister, som begge koblede sig på gammel indisk bevidsthed. Vi kobler os på gammel kinesisk bevidsthed. Forskellen mellem den indiske og den kinesiske bevidsthed er, at den kinesiske er mere fri og fleksibel. Ligheden mellem de to tankegange er at koble sig til det oprindelige og naturlige.

Små børn har sådan en fri bevidsthed. I hver kultur er der magthavere, som sørger for, at voksne kun anvender én eller to energimønstre og deres bevidstheder – for så kan man styre og kontrollere befolkningen. Her hos os foregår det i skolen samt via en massiv bevidstheds-industri.
Men det vil vi altså ændre. Vi vil have en naturlig og fri bevidsthed - og få os et godt liv.




Let læst bog, om hvordan Vestens bevidsthed er opstået - og har udviklet sig frem til i dag.

 

Hvis du vil vide mere om socialismens teoretikere - og de forskellige teorier.

 

Hvis du er interesseret i psykologi - og vil vide mere om energimønstre og deres bevidstheder.

 

Hvis du er interesseret i sociologi (samfundsvidenskab), kulturer, energimønstre og bevidsthed.

 

Bøgerne kan bestilles og købes på www.Forlaget-Lynet.dk