Den 1. november 2025 var jeg til et seminar arrangeret af Revolutionær Kommunistisk Parti. Det er et relativt nyt parti. Tidligere hed de "Revolutionære Socialister" - og de har arrangeret flere sådanne seminarer. På sådan et seminar for et par år siden var de 50-80 medlemmer. Nu er de små 300.
Det er interessant at samnmeligne de to seminarer. På første seminar var der oplægsholdere, der forsøgte at sammenligne Karl Marx med andre filosoffer på hans tid. Dermed gjorde de Marx til filosof - og kom ikke ind på hans kritik af filosoffer - og hans fokus på, at man skulle handle socialt.
På det andet seminar (1. november 2025) - fastholdt oplægsholderne, at Marx havde en filosofi. Men nu handlede det om en 100 % teoretisk abstrakt filosofi, om at der snart vil opstå en revolution.
Det mindede mig om situationen i 1972, hvor der også dengang var nogle revolutionære unge mennesker, der mente, at revolutionen snart ville komme. Dengang kom der da også et sammenbrud. Men det kom ikke i samfundet, men blandt de unge revolutionære. Jeg oplevede det meget tydeligt i 1982-83, at alle mine "venner" brød psykisk sammen og mistede troen på noget som helst. Og alt det revolutionære politiske arbejde gik så også helt i stå.
Det interessante er, at jeg husker ansigterne dengang. Og nu på seminaret i dag så jeg de samme ansigter. Hele den kapitalistiske samfunds-struktur sidder i muskelspændinger i ansigtet. Det meste fortrænger man. Men så er der én del, som man identificerer sig med - og det er, at man skal forberede sig på, at revolutionen snart kommer.
Hvis det går på samme måde som i 1972-82, hvor kapitalismen ikke brød sammen, men hvor de revolutionære brød ammmen, vil der heller ikke nu komme noget sammenbrud i kapitalismen - men efter nogle år vil de revolutionære bryde sammen - og blive deprimerede.
Ganske vist kom der en generalstrejke i 1985, som den borgerlige regering dengang opløste. De revolutionære socialister i dag fortolker strejken dengang sådan: Hvis der havde været en revolutionær ledelse af fagforeningerne, ville man have væltet hele samfundet og indledt en socialistisk revolution. Og derfor mener de revolutionære socialister i dag, at problemet er "ledelse".
Alle disse revolutionære socialister starter ikke noget nyt. De forbereder sig på ledelse. Og når produktivkræfterne har udviklet sig nok, opstår en revolutionær situation, og SÅ skal de revolutionære socialister koble sig på strejke-bevægelsen. Og så skal de sikre sig, at det bliver til en generalstrejke, hvor arbejderne besætter regerings-kontorerne og fabrikkerne.
Jeg mener ikke, at problemet handler om ledelse, men om noget andet:

Den europæiske bevidsthed opstod som en splittet bevidsthed - bestående af gammel græsk bevidsthed i højre side - og gammel jødisk bevidsthed i venstre side.
I 1400-tallet hævede man sig op over underlivet, som ifølge kirken var dyrisk og ondt. Og i begyndelsen af 1800-tallet kom en splittelse mellem højre og venstre side, så man brugte højre side til samfund og arbejde - og venstre side til famiie.
Friedrich Engels mente, at bevidstheden i venstre side var kunstig skabt af kapitalisterne. Der var kun én rigtig bevidsthed, og det var den i højre side. I underlivet var der produktivkræfterne. I hovedet var der bevidsthed. I takt med at produktivkræfterne (underliv) udviklede sig, skiftede bevidstheden (hoved) sig.

Karl Marx mente, at der var 3 bevidstheder, og at man skulle bruge dem alle 3. Bevidstheden i venstre side kaldte han "bevidst væren".
Marx og Engels skrev allerede i 1858 noget herom. De var enige om det meste. I 1858 udgav de begge to hver deres kladde på et skrift - som Marx gjorde færdigt 9 år senere. Men det interessante er det, som de var uenige om. Og det fremgår helt klart i deres to kladder fra 1858.
Marx havde en teori med 3 bevidsthedspoler, som han kaldte historisk materialisme. Engels forkastede den ene bevidsthedspol - og fik en teori med 2 bevidsthedspoler, som han kaldte dialektisk materialisme.
Denne opfattelse var en videnskabelig sandhed - mente Engels. Det var en naturlov. Sådan var det gået tidligere - hver gang der var sket store ændringer i samfundet - mente han.
Det er i modstrid med historiske kendsgerninger. De store Jesus-bevægelser, der påvirkede hele Romerriget - og var med til, at det gik i opløsning, byggede på en kobling af jødisk og indisk bevidsthed. Den folkelige bevægelse, som bredte sig i Europa i 1700-tallet - og som siden blev kaldt socialisme, var også en kobling af europæisk og indisk bevidsthed. Det ungdoms-oprør og den kultur-revolution, som siden medførte revolutionære socialister m.fl. var også en kobling af europæiske og indisk bevidsted.
Marx og Engels var enige om, at produktivkræfterne (tekniske udvikling) hele tiden udviklede sig - og med mellemrum medførte, at det politiske system brød sammen. Det gav skift fra feudal-samfund til kapitalisme - og det vil medføre et skift fra kapitalisme til socialisme - mente Engels - men Marx mente noget "mere".
Marx havde nemlig en tredje pol i bevidstheden, som han kaldte menneskets "bevidste væren". Det var denne del af bevidstheden, som afgjorde, om folk faktisk startede revolutionære handlinger - eller om de passivt blev deprimerede.
Når jeg på seminaret i dag kiggede på folks ansigter, så jeg de to bevidstheder, som Engels mente, at vi havde. Og der var også flere af oplægsholderne, som snakkede om, at et revolutionært parti skulle have sådanne to bevidstheder - og ikke en tredje. I den ene bevidsthed skal man have kendskab til produktivkræfternes udvikling - altså viden om det materielle, tekniske, økonomiske ... og så skal man i den anden bevidsthed have forståelse for, at man på et tidspunkt skal bevæbne arbejderklassen og gennemføre en revolution.
Der var intet - absolut INTET - om, at det enkelte menneske skulle have en "bevidst væren", som Marx kaldte det. Skal man oversætte "bevidst væren" til nutidige begreber, kan det blive: "følelse af, hvad jeg vil med mit liv".
Hos Engels og de revolutionære socialister i dag, skal man have en abstrakt filosofi om, hvad der er nødvendigt at gøre.
Hos Marx og mig, skal man have nogle sociale følelser, der får mig til at gøre det nye, som jeg gerne vil bygge op.
Marx havde jo studeret 150 års historier - og opdaget, hvordan revolutionære processer havde fundet sted. Jeg har studeret andre historiske perioder, men opdaget det samme. Hver gang, der har været optræk til revoluionære forandringer - er det altid startet med 10-30 års sociale græsrods-grupper, hvor man i fællesskab finder ud af, hvad og hvordan man vil leve sit liv med hinanden.
Hos Engels og de revolutionære socialister i dag er rækkefølgen lige omvendt. Her er der objektive kendsgerninger, hvor produktiv-kræfterne udvikler sig og kommer i modstrid med de sociale strukturer i samfundet - og så opstår der en revolution - og efter revolutionen kan man så i de følgende 10-30 år udvikle det nye sociale liv.
Alle kan godt se, at det nuværende samfunds-system er ved at bryde sammen. For 10 år siden var det 25 % af os, der fik livstruende sygdomme: Nu er det 35-40 % af os. Og inden år 2030 bliver det (ifølge forskerne) 50 %. Andre forskere har undersøgt det psykiske. Nu er det omkring 40 % af os, der har angst og depressioner. Og inden år 2030 bliver det 50 %.
Og her er det så, at Marx's "bevidste væren" kommer ind i billedet - "hvad vil jeg med mit liv"? Det store flertal i arbejderklassen vil ikke tænke: "Nu skal vi lave revolution". De vil tænke: "Jeg orker ikke mere".
I 1980-90'erne fik europæerne en tredje spaltning i bevidstheden. JEG'et befinder sig nu inde i hjernen. Man relaterer ikke denne bevidsthed med produktivkræfterne eller ens krop. Alt er blevet til abstrakte tanker.
Forbruget af narkotika stiger år for år. Det handler om at dulme nerverne - slappe af - ikke mærke noget.
De revolutionære socialister har deres bevidsthed og identitet i højre side i hjernen. Det er her, at man har bevidsthed - ellers er man bare uvidende. Disse socialister venter så på, at der opstår en revolutionær situation. Og når det sker, skal man koble sig på arbejderklassen, så der kan ske en revolution - ellers sker der ingening.
De revolutionære socialister forestiller sig ikke, at der skal ske nogen ændring i bevidsthedens struktur - og dermed heller ikke i samfundets struktur. Det skal bare være nogle andre mennesker, der sidder på magten. Kapitalisterne skal ikke styre fabrikkerne og samfundet mere - det skal arbejderklassen.
De fleste aktive i revolutionære socialister var unge i 1990'erne, hvor europæerne fik den tredje spaltning i bevidstheden - og hvor JEG'et flyttede fra kroppen op i hjernen. Og lige siden har magthaverne ment, at det vestlige mennesker er blevet "moderne". Vi er ikke længere halv-dyriske. Problemet er bare, at det kun er samfundets elite. Store dele af befolkningen er stadig halv-dyriske. Men når de revolutionære engang sidder på magten, bliver det forstanden, der skal styre 100 %. Og det bliver til socialisme - mener de revolutionære.
De hjerne-styrede revolutionære socialister mener, at det er en videnskabelig sandhed, at arbejderklassen i løbet af ganske få år vil besætte regeringskontorerne og fabrikkerne. Men der vil sandsynligvis ske det samme som i slutningen af 70'erne, at arbejderklassen bare bliver indadvendt - og så går der kun kort tid, inden de revolutionere socialister igen (ligesom i 80'erne) går i mental koma og bliver passive.
Vi har brug for en bevidsthedsmæssig revolution. Vi skal slippe de 3 spaltninger, som vi har i kroppen (muskel-spændinger) - og i vores hjerne-mæssige bevidsthed. Vi skal gen-opdage de 8 grundlæggende energi-mønstre og deres bevidstheds-strukturer. Og så skal vi lære at bruge dem frit.
At skifte over til en fri bevidsthed, hvor man mærker alle 8 grundlæggende energimønstre og deres bevidstheder ... er forholdsvis let. Det sker, når man psykisk bryder sammen - eller mister troen på samfunds-systemet.
Klasse-samfund og undertrykkelse knytter sig til mennesker med spaltninger i deres bevidsthed. Forestillingen om, at man først skal lave revolution - og så vil man senere slippe spaltningerne og få et frit samfund - duer ikke.
I takt med at man slipper sine spaltninger, bliver man mere og mere naturlig og oprindelig - og så får man en "bevidst væren", som Marx kaldte det. Så ved man, hvad man vil bruge sit liv til. Og så er det, at man er med til at skabe et godt samfund. Man starter lokalt - og så udvikler det sig derfra.v

Hvis de revolutionære socialister gerne vil føre an - vise, fortælle, demonstrere og vejlede folk i, hvordan man opnår et fællesskabs-samfund - sådan som man drømte om, dengang hvor man fandt på ordet socialisme - og hvor man var inspireret af indisk bevidsthed .... skal man selv lære at bruge alle 8 energimønstre og deres bevidstheder. Det kan man lære på Grokraft Natur-højskole.
|