Tilbage


Jeg har for nylig været på besøg på 2 weekend-seminarer for 2 forskellige grupper af revolutionære socialister.

I den første gruppe lagde jeg mærke til, at alle havde den samme helt stivnede ansigts-maske - bestående af muskelspændinger. Når de talte, bevægede de selvfølgelig munden; men alt andet var helt stift uden nogen bevægelser. Mange af dem havde en universitets-uddannelse. Og de mente alle sammen, at Friedrich Engels's videnskabelige (mente han selv) teori om samfundets udvikling gav svaret på alting.

Ifølge denne teori udvikler produktivkræfterne sig hele tiden. Det er den tekniske udvikling. På et tidspunkt medførte det, at adelsvældet blev erstattet af kapitalismen. Og snart vil det medføre, at kapitalismen vil blive erstattet af socialismen. Der sker det, at systemet bryder sammen, og så vil arbejderklassen besætte fabrikkerne og regerings-kontorerne. Og herfter bliver alt godt. Og fordi arbejderne så både arbejder - men samtidig sidder på magten - vil det nye socialistiske system vare evigt.

I den anden gruppe havde deltagerne mere bevægelige ansigter. De var bange for højre-fløjen, som de mente blev mere og mere fascistisk. Derfor skulle alle kræfter bruges til at "gå på gaden" og deltage i demonstrationer.

Der var ikke noget mad på de to seminarer, men masser af kaffe. Når jeg tænker på revolution, tænker jeg på at genskabe livet nede i jorden, så vi kan få fødevarer, der smager godt og gøre os sunde, så vi ikke bliver syge - sådan som halvdelen af os bliver i dag.

Jeg tænker også på børnene. I dag begynder mange børn at få nerve-medicin, når de er 9 år. Og de 10-årige græder sig i søvn, fantaserer om selvmord og skader deres egen krop.

I dag får vi tøj, der føles som et lag maling på kroppen. Det er usundt - og tøj-affaldet vokser hele tiden.

Vi ødelægger naturen og kloden. Halvdelen af os begynder at få permanente smerter i kroppen, når vi bliver 30 år. Og halvdelen skal have kunstige knæ og hofter, når man bliver 60.

Jeg oplever, at mennesker i vores samfund bliver mere og mere kunstige. Og når jeg tænker på revolution, tænker jeg på kroppe, mad, tøj, børn, dyr mm. Der skal ske nogle meget store forvandlinger. Men på de to seminarer, handlede revolutionen bare om at udskifte dem, der sad på magtens kontorer.

Når jeg snakker med de unge i dag, kan de godt se, at vi ikke kan fortsætte. Men de orker ikke - magter ikke - at skabe forandringer. Jeg ser et håb, når jeg kigger på de nu 15-18 årige. Hvis vi hjælper dem til at blive klogere, kan de om 5 år blive en revolutionær kraft. Det kommer ikke til at handle om at besætte fabrikker og kontorer - men om mad, tøj, børn, kroppe, dyr, natur mm.



Den 1. november 2025 var jeg til et seminar arrangeret af Revolutionær Kommunistisk Parti. Det er et relativt nyt parti. Tidligere hed de "Revolutionære Socialister" - og de har arrangeret flere sådanne seminarer. På sådan et seminar for et par år siden var de 50-80 medlemmer. Nu er de små 300.

Det er interessant at samnmeligne de to seminarer. På første seminar var der oplægsholdere, der forsøgte at sammenligne Karl Marx med andre filosoffer på hans tid. Dermed gjorde de Marx til filosof - og kom ikke ind på hans kritik af filosoffer - og hans fokus på, at man skulle handle socialt.

På det andet seminar (1. november 2025) - fastholdt oplægsholderne, at Marx havde en filosofi. Men nu handlede det om en 100 % teoretisk abstrakt filosofi, om at der snart vil opstå en revolution.

Det mindede mig om situationen i 1972, hvor der også dengang var nogle revolutionære unge mennesker, der mente, at revolutionen snart ville komme. Dengang kom der da også et sammenbrud. Men det kom ikke i samfundet, men blandt de unge revolutionære. Jeg oplevede det meget tydeligt i 1982-83, at alle mine "venner" brød psykisk sammen og mistede troen på noget som helst. Og alt det revolutionære politiske arbejde gik så også helt i stå.

Det interessante er, at jeg husker ansigterne dengang. Og nu på seminaret i dag så jeg de samme ansigter. Hele den kapitalistiske samfunds-struktur sidder i muskelspændinger i ansigtet. Det meste fortrænger man. Men så er der én del, som man identificerer sig med - og det er, at man skal forberede sig på, at revolutionen snart kommer.

Hvis det går på samme måde som i 1972-82, hvor kapitalismen ikke brød sammen, men hvor de revolutionære brød ammmen, vil der heller ikke nu komme noget sammenbrud i kapitalismen - men efter nogle år vil de revolutionære bryde sammen - og blive deprimerede.

Ganske vist kom der en generalstrejke i 1985, som den borgerlige regering dengang opløste. De revolutionære socialister i dag fortolker strejken dengang sådan: Hvis der havde været en revolutionær ledelse af fagforeningerne, ville man have væltet hele samfundet og indledt en socialistisk revolution. Og derfor mener de revolutionære socialister i dag, at problemet er "ledelse".

Alle disse revolutionære socialister starter ikke noget nyt. De forbereder sig på ledelse. Og når produktivkræfterne har udviklet sig nok, opstår en revolutionær situation, og SÅ skal de revolutionære socialister koble sig på strejke-bevægelsen. Og så skal de sikre sig, at det bliver til en generalstrejke, hvor arbejderne besætter regerings-kontorerne og fabrikkerne.

Jeg mener ikke, at problemet handler om ledelse, men om noget andet:




Den europæiske bevidsthed opstod som en splittet bevidsthed - bestående af gammel græsk bevidsthed i højre side - og gammel jødisk bevidsthed i venstre side.




I 1400-tallet hævede man sig op over underlivet, som ifølge kirken var dyrisk og ondt. Og i begyndelsen af 1800-tallet kom en splittelse mellem højre og venstre side, så man brugte højre side til samfund og arbejde - og venstre side til famiie.

Friedrich Engels mente, at bevidstheden i venstre side var kunstig skabt af kapitalisterne. Der var kun én rigtig bevidsthed, og det var den i højre side. I underlivet var der produktivkræfterne. I hovedet var der bevidsthed. I takt med at produktivkræfterne (underliv) udviklede sig, skiftede bevidstheden (hoved) sig.



Karl Marx mente, at der var 3 bevidstheder, og at man skulle bruge dem alle 3. Bevidstheden i venstre side kaldte han "bevidst væren".

Marx og Engels skrev allerede i 1858 noget herom. De var enige om det meste. I 1858 udgav de begge to hver deres kladde på et skrift - som Marx gjorde færdigt 9 år senere. Men det interessante er det, som de var uenige om. Og det fremgår helt klart i deres to kladder fra 1858.

Marx havde en teori med 3 bevidsthedspoler, som han kaldte historisk materialisme. Engels forkastede den ene bevidsthedspol - og fik en teori med 2 bevidsthedspoler, som han kaldte dialektisk materialisme.

Denne opfattelse var en videnskabelig sandhed - mente Engels. Det var en naturlov. Sådan var det gået tidligere - hver gang der var sket store ændringer i samfundet - mente han.

Det er i modstrid med historiske kendsgerninger. De store Jesus-bevægelser, der påvirkede hele Romerriget - og var med til, at det gik i opløsning, byggede på en kobling af jødisk og indisk bevidsthed. Den folkelige bevægelse, som bredte sig i Europa i 1700-tallet - og som siden blev kaldt socialisme, var også en kobling af europæisk og indisk bevidsthed. Det ungdoms-oprør og den kultur-revolution, som siden medførte revolutionære socialister m.fl. var også en kobling af europæiske og indisk bevidsted.

Marx og Engels var enige om, at produktivkræfterne (tekniske udvikling) hele tiden udviklede sig - og med mellemrum medførte, at det politiske system brød sammen. Det gav skift fra feudal-samfund til kapitalisme - og det vil medføre et skift fra kapitalisme til socialisme - mente Engels - men Marx mente noget "mere".

Marx havde nemlig en tredje pol i bevidstheden, som han kaldte menneskets "bevidste væren". Det var denne del af bevidstheden, som afgjorde, om folk faktisk startede revolutionære handlinger - eller om de passivt blev deprimerede.

Når jeg på seminaret i dag kiggede på folks ansigter, så jeg de to bevidstheder, som Engels mente, at vi havde. Og der var også flere af oplægsholderne, som snakkede om, at et revolutionært parti skulle have sådanne to bevidstheder - og ikke en tredje. I den ene bevidsthed skal man have kendskab til produktivkræfternes udvikling - altså viden om det materielle, tekniske, økonomiske ... og så skal man i den anden bevidsthed have forståelse for, at man på et tidspunkt skal bevæbne arbejderklassen og gennemføre en revolution.

Der var intet - absolut INTET - om, at det enkelte menneske skulle have en "bevidst væren", som Marx kaldte det. Skal man oversætte "bevidst væren" til nutidige begreber, kan det blive: "følelse af, hvad jeg vil med mit liv".

Hos Engels og de revolutionære socialister i dag, skal man have en abstrakt filosofi om, hvad der er nødvendigt at gøre. Hos Marx og mig, skal man have nogle sociale følelser, der får mig til at gøre det nye, som jeg gerne vil bygge op.

Marx havde jo studeret 150 års historier - og opdaget, hvordan revolutionære processer havde fundet sted. Jeg har studeret andre historiske perioder, men opdaget det samme. Hver gang, der har været optræk til revoluionære forandringer - er det altid startet med 10-30 års sociale græsrods-grupper, hvor man i fællesskab finder ud af, hvad og hvordan man vil leve sit liv med hinanden.

Hos Engels og de revolutionære socialister i dag er rækkefølgen lige omvendt. Her er der objektive kendsgerninger, hvor produktiv-kræfterne udvikler sig og kommer i modstrid med de sociale strukturer i samfundet - og så opstår der en revolution - og efter revolutionen kan man så i de følgende 10-30 år udvikle det nye sociale liv.

Alle kan godt se, at det nuværende samfunds-system er ved at bryde sammen. For 10 år siden var det 25 % af os, der fik livstruende sygdomme: Nu er det 35-40 % af os. Og inden år 2030 bliver det (ifølge forskerne) 50 %. Andre forskere har undersøgt det psykiske. Nu er det omkring 40 % af os, der har angst og depressioner. Og inden år 2030 bliver det 50 %.

Og her er det så, at Marx's "bevidste væren" kommer ind i billedet - "hvad vil jeg med mit liv"? Det store flertal i arbejderklassen vil ikke tænke: "Nu skal vi lave revolution". De vil tænke: "Jeg orker ikke mere".

I 1980-90'erne fik europæerne en tredje spaltning i bevidstheden. JEG'et befinder sig nu inde i hjernen. Man relaterer ikke denne bevidsthed med produktivkræfterne eller ens krop. Alt er blevet til abstrakte tanker.

Forbruget af narkotika stiger år for år. Det handler om at dulme nerverne - slappe af - ikke mærke noget.

De revolutionære socialister har deres bevidsthed og identitet i højre side i hjernen. Det er her, at man har bevidsthed - ellers er man bare uvidende. Disse socialister venter så på, at der opstår en revolutionær situation. Og når det sker, skal man koble sig på arbejderklassen, så der kan ske en revolution - ellers sker der ingening.

De revolutionære socialister forestiller sig ikke, at der skal ske nogen ændring i bevidsthedens struktur - og dermed heller ikke i samfundets struktur. Det skal bare være nogle andre mennesker, der sidder på magten. Kapitalisterne skal ikke styre fabrikkerne og samfundet mere - det skal arbejderklassen.

De fleste aktive i revolutionære socialister var unge i 1990'erne, hvor europæerne fik den tredje spaltning i bevidstheden - og hvor JEG'et flyttede fra kroppen op i hjernen. Og lige siden har magthaverne ment, at det vestlige mennesker er blevet "moderne". Vi er ikke længere halv-dyriske. Problemet er bare, at det kun er samfundets elite. Store dele af befolkningen er stadig halv-dyriske. Men når de revolutionære engang sidder på magten, bliver det forstanden, der skal styre 100 %. Og det bliver til socialisme - mener de revolutionære.

De hjerne-styrede revolutionære socialister mener, at det er en videnskabelig sandhed, at arbejderklassen i løbet af ganske få år vil besætte regeringskontorerne og fabrikkerne. Men der vil sandsynligvis ske det samme som i slutningen af 70'erne, at arbejderklassen bare bliver indadvendt - og så går der kun kort tid, inden de revolutionere socialister igen (ligesom i 80'erne) går i mental koma og bliver passive.

Vi har brug for en bevidsthedsmæssig revolution. Vi skal slippe de 3 spaltninger, som vi har i kroppen (muskel-spændinger) - og i vores hjerne-mæssige bevidsthed. Vi skal gen-opdage de 8 grundlæggende energi-mønstre og deres bevidstheds-strukturer. Og så skal vi lære at bruge dem frit.

At skifte over til en fri bevidsthed, hvor man mærker alle 8 grundlæggende energimønstre og deres bevidstheder ... er forholdsvis let. Det sker, når man psykisk bryder sammen - eller mister troen på samfunds-systemet.

Klasse-samfund og undertrykkelse knytter sig til mennesker med spaltninger i deres bevidsthed. Forestillingen om, at man først skal lave revolution - og så vil man senere slippe spaltningerne og få et frit samfund - duer ikke.

I takt med at man slipper sine spaltninger, bliver man mere og mere naturlig og oprindelig - og så får man en "bevidst væren", som Marx kaldte det. Så ved man, hvad man vil bruge sit liv til. Og så er det, at man er med til at skabe et godt samfund. Man starter lokalt - og så udvikler det sig derfra.v

Hvis de revolutionære socialister gerne vil føre an - vise, fortælle, demonstrere og vejlede folk i, hvordan man opnår et fællesskabs-samfund - sådan som man drømte om, dengang hvor man fandt på ordet socialisme - og hvor man var inspireret af indisk bevidsthed .... skal man selv lære at bruge alle 8 energimønstre og deres bevidstheder. Det kan man lære på Grokraft Natur-højskole.


Jeg og andre synes, at vi skal gøre noget nyt: Vi vil snarest starte Grokraft Natur-højskole. Vi vil gen-opbygge den naturlige jord - så vi kan producere naturlige fødevarer, så vi bliver sunde og raske og fuld af energi. Man vi vil også gen-opdage den naturlige bevidsthed - og genskabe naturlige fællesskaber.

Det bliver en oase i den nuværende mentale ørken (samfundet). I stedet for fysisk og psykisk sammenbrud bliver det et møde-sted, der fungerer som vores kollektive sommerhus, ferie-koloni, kursus-center mm.

Vi vil fungere som bundproppen i magthavernes fordummelses-badekar. Vi vil skylle al den følelses-mæsssige forurening af os.

Vi vil være som en spirituel og åndelig livmoder, hvor vi vil hjælpe hinanden med at blive genfødt - eller vågne op blive til kreative og skabende mennesker.

Vi vil slippe den stivnede krop og den splittede bevidsthed - og blive kærlige og sam-arbejdende mennesker.

Vi vil opfordre alle andre til at gøre noget lignende. Og vi vil hjælpe hinanden med at forsvare os, hvis nogen forsøger at bremse os.

Vi bygger fremtidens samfund op fra neden af. Alle er velkomne til at være med.





Køb bogen på www.forlaget-lynet.dk

Du kan også læse bogen her - eller print den ud på papir: Forstå Marx



Hvis nogle af de revolutionære socialister gerne vil deltage (lidt eller meget) i Grokraft-projektet, er de/I velkomne - ligesom alle andre grupper.

Vi producerer masser af alle slags fødevarer, der er så sunde, at man aldrig bliver syg - og at syge mennesker bliver raske. Og vi arrangerer distribution, så at alle "faste gengangere" får lækker livgivende mad hver dag.

I stedet for en splittet og stivnet bevidsthed - frigør vi os og hjælper hinanden med at få en oprindelig og naturlig bevidsthed.

Vi lærer at snakke og opføre os på alle 8 oprindelige måder, så vi får et velfungerende fællesskab.

Vi har offentlig adgang, så gæster kan besøge os. Og vi vil gerne bidrage til, at alle på sigt vil skifte fra at være en brik i systemet til at blive et aktivt med-menneske i et kollektivt samfund.

Den oprindelige socialisme i bebyndelsen af 1800-tallet var præcis at lave sådanne lokale selvforsynende fællesskaber. Men socialisme i dag handler om at besætte hele samfundet - og så kommer alt det gode af sig selv bagefter - tror man. Det tror vi ikke. Så vi kalder ikke vores projekt for socialisme. Vi siger, at vi lave et fællesskabs-samfund, hvor den vigtigste magt er lokale kollektive landsbyfællesskaber.

Vi ved godt, at Marx efter 1872 (efter Pariser-kommunen) begyndte at mere, at man skulle have hele samfundet med, for ellers ville magthaverne med deres militær bekæmpe alt. Men vi tror ikke på, at det er en videnskabelig sandhed, som gælder for evigt.

Vi kan godt forestille os - lige som Marx gjorde det, at der kan opstå mange sådanne lokale selvforsynende landsbyfællesskaber - selv om resten af samfundet er kapitalistisk. Hvad der så sker - vil vise sig. Det er ikke nogen videnskabelig evig sandhed, at militæret vil myrde alle i sådan en landsby.

Borgerne i Paris lagde sig bag barrikader - med geværer for at skyde militæret. Vi vil lave livgivende fødevarer - og opfordre militæret og alle andre til at spise sådan. Så forsvinder stort set alle sygdomme. Vi har ingen strategi om at kaste tomater og æg efter en soldat. Vi vil hellere invitere vedkommende på et godt måltid mad.