|
Udøvende i fremtiden.
Eksempel 1. Hav og fjord.
Lokalt er der et udvalg - bestående af nogle fiskere, marine-biologer, miljøfolk mm. De samarbejder om det lokale. Og de vælger 1-2 personer blandt sig, der skal være med i det regionale hav-fjord udvalg. Her koordinerer man det regionale. Og her vælger man 1-2 personer, der skal være med i det nationale hav-fjord udvalg. Her koordinerer man det nationale. Og her vælger man en person, som så er minister for hav-fjord. Man kan godt vælge 1-2 ekstra, som så er ministerens medhjælpere.
Ministeren deltager i stats-administrationen. I modsætning til de nutidige ministre ved han/hun en masse om sit fagområde - set fra neden af. Ministeren forhandler med andre landes tilsvarende ministre. Og alle ministrene (måske 100) samarbejder og koordinerer sig med hinanden. Og de laver oplæg til Folketinget om den samlede økonomiske ramme mm.
Eksempel 2. Børnehaver. Pædagogerne og forældrene i en børnehave bestemmer, hvad der skal ske. Måske skal én på skift tage sig af noget administration.
I dag er der en bestemt padægogik, som pædagogerne lærer at udføre. Børnene skal nemlig blive "demokratiske" og "civiliserede". Og der er detaljeret lovgivning, om hvordan en børnehave skal fungere.
Men fremover indretter man sig meget mere efter børnenes medfødte bevidsthed. Og det er pædagoger og forældre, der finder ud af, hvad man skal. Man vælger også en person til det lokale børne-råd. Her koordinerer man de lokale initiativer om børn. Men man vælger også 1-2 personer til det regionale børne-råd, hvor man koordinerer børne-indsatsen regionalt. Her vælger man en person til det nationale børne-råd. Og her vælger man en børne-minister. Denne børneminister har så siddet i det lokale børne-råd - og i det regionale børne-råd samt i det nationale børne-råd - og ved derfor en hel masse om børnehaver - og ved, at man rundt om gør alting på vidt forskellige måder. Børneministeren deltager også i stats-administrationen, hvor alle ministrene koordinerer deres aktiviteter med hinanden.
Forskel før-nu. Tidligere (og i dag) var der altid mindst én af ministrene, som altid gav anledning til, at vi morede os, fordi vedkommende sagde noget helt tåbeligt - og demonstrerde, at han/hun var totalt uvidende om det fag-område, som han/hun var minister for. Den morskab vil vi ikke få fremover.
Det har også været sådan, at mindst én af ministrene var en blokade for, at der kunne foregå en faglig debat. Som oftest har debatterne på minister-niveau været overfladiske og mest handlet om at varetage noget politisk ideologi. Ofte har en minister været forhindring for, at der kunne ske nogle nødvendige beslutninger.
Fremadrettet vil en minister mere være en slags faglig leder, der formidler en nødvendig proces.
I praksis bliver der måske kun 5 ministerier, der hver faciliterer måske 20 ministre, som kun arbejder deltids.
|