Ikke mere krig
En militær analytiker udtalte for nylig, at mennesker jo altid har startet krige - så derfor vil det fortsætte. Men han tager fejl.
Lad os se lidt på udviklingen her i vores del af verden. Den sidste istid begyndte at trække sig tilbage for 10.000 år siden. For 4.000 år siden ændrede det klimaet i Mellemøsten. Tidligere var der både fugtigt og varmt. Men så blev det mere tørt og varmt. Og landskabet ændrede sig langsomt til mere steppe og endnu senere til ørken.
Oprindelig boede folk på skråningerne ned til floderne. Nede i floddalene var der jungle. Sålænge det var både fugtigt og varmt, var der masser at spise - man skulle bare gå og plukke. Og senere kaldte man det for Paradisets Have, hvor man ikke behøvede at arbejde. Men i takt med at klimaet blev mere tørt, blev man nødt til at tage ned i junglen og dræbe dyr og spise dem - og lidt efter lidt også fælde træerne og lave marker.
Skriften blev opfundet og handlede meget om, hvem der ejede de enkelte husdyr - og altså havde ret til at slagte dem. Men man begyndte også med landbrug og dyrke korn og grønsager.
Klimaet blev mere og mere tørt. Oppe på skråningerne boede der stadig folk; men de blev til røverbander, der tog ned i dalen og stjal fødevarer. Og nede i dalen dannede man små hære, der kunne forsvare ens territorium.
Klimaet blev så tørt, at der opstod krig om at herske på et territorium. I årene 1200-800 var der 400 års krig om at herske over et territorium, hvor man kunne forsyne sig med fødevarer. Og disse krige reducerede antallet af mennesker, så der til sidst kun var så få, at det passede til oaser og floddale.
Men ind imellem fortsatte krigene, fordi man ville erobre hinandens territorier. Et par hundrede år før år 0 var der forholdsvis stabile "riger" - med en konge og hans hær, der herskede.
Men det generelle var, at krigene altid kom igen. Det skyldtes dels, at der var folkeslag, der aldrig fik et stabilt rige, men altid måtte udføre erobringstogter, hvor de stjal mad mm. Og dels at der var konger, der gerne ville heske over større områder.
Senere omkring år 0 besluttede romerne, at de ville skabe en ny verdensorden, så der kunne opstå varig fred. Man skulle bare have den største hær - og så skulle man udslette alle de andre hære. Det medførte bare endnu mere krig.
Man begyndte så at have slaver. Det var de overlevende fra de hære, der blev nedkæmpet. Men klimaet stabiliserede sig. Og der kom en periode med mere fred.
Krigsherrerne blev nu til adelen. En adelsmand havde en lille hær - og han erobrede et territorium i eget land, hvor han undertrykte flere landsbyer og tvang bønderne til dels at bygge en borg til ham - og dels forsyne ham med fødevarer mm.
Det medførte 500 års krig mellem bønder og adelen. Til sidst valgte bønderne en adelsmand til konge - og sendte unge mænd til ham som soldater, så kongen kunne herske over de andre adelsmænd. Og bønderne kunne så klage til kongen over en lokal adelsmand - og kunne så opnå kongens accept og støtte til at gøre noget andet - end den lokale adelsmand ville.
Der kom så en epidemi med pest, som dræbte en fjerdel af befolkningen. Og den såkaldte lille istid medførte, at sommer temparaturen faldt mere og mere, så man ikke kunne producere fødevarer nok - og halvdelen af den resterende befolkning døde af sult. Det medførte dels, at man begyndte at spise kød i store mængder - og dels at kongerne og adelen sejlede ud i verden for at erobre kolonier, hvorfra man kunne skaffe sig forsyninger.
Men så kom der krige mellem kongerne om kolonierne. Og der kom revolutioner, hvor konger og adelen blev bekæmpet og erstattet af en republik, hvor nogle politikere skulle herske over deres hær.
Rundt omkring på jordkloden kom der så nogle nye regimer, der ville bekæmpe alle konger og adel - og erstatte dem med noget, som en fransk filosof kaldte socialisme. Disse nye regimer var lige så undertrykkende som det gamle adelsvælde - men havde dog visioner om at opnå fred, når man engang fik besejret de gamle magthavere.
I Tyskland opstod en ny variation med race-renhed. Man troede, at bevidstheden knyttede sig til blodet. Så derfor ville man befri hele verden fra adelsvældet og skabe lokale frie lande. For at opnå det - mente man - at man skulle gøre det samme som romerne - nemlig, at have en stor hær, der kunne dominere over hele kloden. Det medførte en verdenskrig - der endnu med, at USA i dag en sådan en ny verdensmagt med den største hær, der kan styre og kontrollere hele Jorden.
Der opstår hele tiden frihedsbevægelser rundt om. Og USA går direkte ind i sådanne krige - eller nøjes med at levere våben og økonomisk støtte til en lokal krigsherre, som så bliver en lokal diktator, der er afhængig af amerikansk støtte.
I de senere år har Europa udplyndret Afrika - og USA har udplyndret Syd-Amerika, så flere og flere råvarer og fødevarer er overført fra syd til nord.
I Afrika er der nu mange krige - flere og flere, hvor forskellige krigsherrer får vestlige våben til at bekrige hinanden. I 2014 var der 60 millioner mennesker, der flygtede. Nu i 2024 er det 120 millioner, og tallet stiger hele tiden.
Men der har også været revolutionære opstande. I Korea endte det med en våbenhvile mellem Syd-Korea og Nord-Korra. I Vietnam endte det med, at USA bare trak sig ud. Og i Afghanistan trak amerikanerne sig også ud, fordi afghanerne har lært af historien - og derfor vidste, at man ikke skal føre krig. I stedet skal man føre gurilla-krig, hvor der er nogle få mennesker i hver landsby, som gemmer et par geværer og nogle patroner - og som ind imellem skyder en af besættelsesmagtens soldater .... indtil besættelsesmagten opgiver og trækker sig ud.
I mellemtiden har vi fået nogle atom-magter, der har så mange atom-bomber, at ingen tør starte en atom-krig. En sådan krig kan ikke vindes. Alle vil tabe.
Men det forhindrer ikke, at der hele tiden opstår lokale krige, hvor magthaverne i de enkelte lande gerne vil herske. Der er så opstået det, at man i hver kultur (verdensdel) er stivnet i et bestemt kropsligt energimønster med tilhørende bevidstheds-struktur.
Og man har en opdragelse af børn - og en bevidstheds-industri og propaganda - så man former folks bevidsthed, så alle tænker ens - og mener, at "vores" bevidsthed er den eneste rigtige - og at alle de andre kulturers bevidstheder er forkerte.
Så hvor der tidligere var krige mellem lande, er det nu krige mellem kulturer. Europæerne og Demokraterne i USA mener, at alle andre kulturer før eller siden vil indse, at de bliver nødt til at udvikle sig, så de kommer på på den vestlige civilisations åndelige niveau. Tilsvarende mener Republikanerne i USA, at alle andre før eller siden vil indse, at de skal skifte til den republikanske bevidsthed. Og araberne mener, at alle andre kulturer før eller siden vil indse, at man skal udviklet sig op til den arabiske visdom. Tilsvarende mener kineserne om deres bevidsthed osv.
Men det positive er, at kulturerne i disse år støder sammen. Indledningsvis ser man kun det dårlige i de andre kulturer - og kun det gode i ens egen kultur. Men allerede nu er der mange, der har opdaget og erkendt, at andre kulturer end ens egen har visdomme, som man bør lære af. Og i takt med at flere og flere får denne indsigt, bliver det svært for magthaverne at fastholde, at man skal have en stærk hær, der skal bekæmpe andre kulturer, fordi de har en forkert bevidsthed.
Hvis man lytter til, hvad folk siger i Rusland og Kina, er det tydeligt, at man ikke længere tror på, at man kan besejre eller erobre Vesten. Man mener, at en fremtidig udvikling mere er en bevidsthedsmæssig proces. Men i Kina satser man på, at man inden 2050 får et militær, der er lige så stærkt som det amerikanske, sådan at USA ikke kan blive ved at at føre små stedfortræder-krige i den fattige del af verden.
Langs Ruslands grænser har NATO opstiller tusindvis af raketter. I Østersøen holder man konstant flådeøvelser. I Norge er man i gang med at opbygge 3 store baser, så man kan bekæmpe russerne, hvis de vil sejle nord om Norge. Så nu mangler man bare at spærre russerne inde mod syd - og opsætte raketter i Ukraine. Men det vil russerne ikke finde sig i. De prøvede først at vælte den politiske magt i Ukraine - det mislykkedes. Nu har de erobret territorium mod syd, så de er sikre på, at de kan sejle ud gennem Sortehavet.
Vesten har formået at skaffe sig en materiel og økonomisk vækst - med udplyndringen af de fattige lande. Vestlige firmaer har købt de fattiges jorde, så de fattige nu bor i slum rundt om storbyerne. Og det meste af ulandshjælpen er gået til at bygge jernbaner og havne, så råvarer og fødevarer fra de vestlige firmaer kan transporteret med tog til en havn og derfra videre med skib til Vesten.
Så i dag får vi masser ar varer fra de fattige lande. Herfra er der også fattige arbejdsløse mennesker, der forsøger at komme til Vesten. Men vi vil kun have deres varer - ikke deres mennesker.
De mange varer bliver industrialiseret - og har skabt og skaber den globale opvarmning, så klimakrisen hele tiden udvikler sig - og vi får mere og mere ekstremt vejr.
Det nye er så, at børn og unge godt kan se, at der er noget galt. Og vi er ved at få en mere global bevidsthed. Magthaverne i de enkelte lande gør alt for at forhindre, at folk får kendskab til den faktiske historiske udvikling. Man nøjes med en propaganda om, at vi altid har udviklet større og større forstand - og at det går "fremad" i den rigtige retning. Der er bare "de andre", der er underudviklede. Og derfor bliver vi nødt til at have et stærkt militær - mener man.
Det hele startede med krig mellem en landby og nogle røverbander. Det blev til lokale krige. Det blev til nationale krige. Og det blev til regionale krige. Nu er det så krig om verdensmarkedet. Men den største krig er krigen mellem magthaverne på den ene side - og børn og unge på den anden side. Og vi kan se frem til, at de kommende generationer hellere vil indrette sig efter klodens begrænsninger - end at smadre kloden, mens man raver til sig på andres bekostning. Og så slutter krigene.
|