|
Oprindelig levede man i landsbyfællesskaber, hvor man producerede det, som man havde brug for. Men det lykkedes for adelen at ødelægge disse fællesskaber.
Med den borgerlige revolution i slutningen af 1700-tallet mistede kejserne og kongerne deres magt. Kapitalisterne overtog magten, så enhver virksomhed fungerede og fungerer som sit eget lille konge-dømme.
Det bredte sig, så hele den sociale struktur i dag består af sådanne små kongedømmer. Der er en konge og dronning i hvert. Vi kalder det kernefamilie - og enhver har fået en individualistisk bevidsthed. Magthaverne indførte en arvelov, sådan at det ikke længere er landsbyfællesskaber, der ejer noget. Det er kongen og dronningen - altså manden og hans hustru. Og når de dør, arver deres børn kongeriget.
De "gamle" konger havde en masse undersåttere, men hvad med de nye? Her spillede kirken en rolle. Man begyndte at prædike, at børn fra fødslen var onde - ligesom naturen var ond. Derfor skulle forældre slå det onde ud af børnene. Helt op til 1950-60 skulle børn lystre deres forældre - og for at få dem til det, var det nødvendigt ind imellem at give dem en endefuld og nogle lussinger.
Alt dette er sket samtidig med, at Vesten har udplyndret de fattige lande mere og mere. De gamle konger og kejsere udplyndrede bondebefolkningen. De nye konger og dronninger tænker bare, at de er frie. Men de er en del af det et system, der udplyndrer de fattige lande.
Arbejderne bor i lejligheder; men de rige har deres eget lille territorium - med et hus og have.
Hvis og når de fattige lande ikke længere vil finde sig i udplyndringen, bryder kapitalismen sammen. Økonomer er enige om, at der skal ske en økonomisk vækst på minimun 3 % om året - ellers bryder alt sammen. Og denne vækst er kun mulig, hvis Vesten fortsat udplyndrer de fattige lande.
Kernefamilien og udplyndringen af fattige lande er to sider af samme sag. Hvis og når de fattige lande frigør sig, vil overførslen fra de fattige lande til Vesten formindskes drastisk. Og så skal vi i langt højere grad blive selvforsynende.
De fleste tror, at man så skal dyrke sine egne grønsager. Men hurtigt erkender man, at det er nødvendigt at skabe lokale fælleskaber, hvor man producerer det, som man har brug for.
Allerede i dag er det blevet mere almindeligt, at man danner familier med flere voksne og flere børn. Og både børn og voksne trives betydelig bedre i sådanne fællesskaber.
|