Tilbage


Teknologi

Vi går ind for lav-energi-forbrug -
i modsætning til det nuværende samfund, der hele tiden skal forbruge mere energi. Det betyder ikke, at vi er modstander af teknologi - tværtimod. Vi gør det bare smartere.

Årsagen til at man har stærk strøm (220 volt) er, at produktionen af strømmen foregår langt fra, hvor den skal bruges. Den stærke strøm er nødvendig - for at den kan gå igennem kilometer lange ledninger.

Vi vil hellere have 12 volt, der bliver produceret lokalt. Man kan bruge en lille vindmølle, solceller, lave gas af organisk affald - og bruge det til at drive en lille generator. Med 12 volt kan man alt det, som vi har brug for. Det passer til TV, computer, telefon, belysning mm.

I vores køleskab skal vi have 8-10 grader. Lavere temperatur er der kun brug for, hvis man skal køle eller fryse industri-mad. Temperaturen 80 centimeter nede i jorden er året rundt 8 grader. Vi laver et luft-kanal her-nede-fra op til vores køleskab. Og vi har en lille el-blæser, der kører på 12 volt - og den trækker luften op til køleskabet.

Vi har en ovn, hvor vi laver sund mad. Maden stilles i ovnen om morgenen. Så tænder vi for strømme (12-volt), og efter et par timer bliver ovnen varm. Her står maden så i 8 timer. Alle de gode stoffer brændes ikke af. Maden bliver super sund - og smager meget bedre, end hvis den koges eller opvarmes ved høje temperaturer.

Vi bygger huse med op til ½ meter tykke mure - lavet af bio-"beton", som vi selv producerer. Når vi er i huset, er det vores krops-varme, der varmer op. I nogle huse har vi så en lille brænde-ovn - lavet af meget tynde stålplader. En lille smule grene med ild i varmer huset op i løbet af 5-10 minutter. I andre huse har vi rør nede i ler-gulvet. Og disse rør er koblet til at varmeanlæg, som kan varme vand op på forskellige måder. I hele vinter-halvåret har vi automatisk varme-forsyning døgnet rundt.

Vi har et lille vand-tårn. Der er koblet en lille 12-volts-pumpe på. Men der er også en cykel med hævet baghjul, hvor man kan sidde og motionere, og hvor kæden trækker en pumpe, der trækker vand op. Så har vi rør ud til alle huse. I stalden kan vi tænde for automatisk vand- og foder-forsyning. I vore køkkener kan vi mauelt pumpe vand op i en beholder under loftet, så vi bare skal åbne for vandhanen. Men ellers har vi nede på gulvet en "pedal", som vi kan vippe med den ene fod - og så kommer der vand ud af vandhanen. I et bade-værelse har vi også sådan en pedal. Men her er der også en bruser med lille 12-volts motor, så vi kan tage brusebad. Vandtrykket er ikke ret stort, men vi har nogle børster med håndtag, så vi kan massere os samtidig.

Al urin og spildevand løber ud i nogle rør, der fører urinen og vandet hen til en lille lund med pile-træer. Vi har mult-lokum, og lorten komposteres sammen med organisk affald - og kommer også ud til pile-træerne. De vokser hurtigt, så vi årligt kan høste en masse træ-stammer. De er typisk 3-4 centimeter tykke og 2-3 meget lange. De bruges til tag-konstruktion, når vi bygger huse - eller bruges som brænde.

Vi har veksel-drift på markerne. På skift er der altid en mark, hvor vi producerer olie-holdige planter, som kan bruges ligesom diesel-olie. Så har vi køretøjer, som er en mellemting mellen en knallert og en mini-lastbil/mini-bus. Vi har også en diesel-generator, der kan lave stærk 220 volt strøm. Den stærke strøm bruges, hvis der opstår ildebrand. Vi har en slange fra vores lille sø hen til husene - og her er der en pumpe, så vi kan sprøjte vand. En har også et musik-anlæg, der kører på 220 volt, så vi kan lave koncerter for op til et par tusinde tilhørere.

Vi har en spinde-rok, når vi skal lave tråd - og en væv, når vi skal lave stof. Vi har et mini-rebslageri, hvor vi laver snor og reb. Vi har en lille damp-maskine, der kan trække disse værktøjer. Når et dyr dør, trækker vi skindet af dyret, garver det og får læder, som vi laver til bælter, sko og træk-seler til træk-dyrene.

Vi har et keramik-værksted, hvor vi kan lave koppe, skåle, tallerkener mm. Knive, gafler og skeer laver vi af træ.

Vi sælger noget - og vi køber metal-ting (gryder, pander, rør, maskin-dele mm.)

På lang sigt skal vi have et mini "sav-værk", hvor vi kan lave bjælker, stolpe, brædder mm. Vi skal også have et mini "glas-værk", hvor vi kan lave vindues-glas. På kort skaffer vi os en masse genbrugs-ting.

Vi laver meget forskelligt arbejde - fra dag til dag - fra formiddag til eftermiddag - fra time til time - fra uge til uge - fra måned til måned - fra år til år. Vi bruger moderne smart teknologi, så vores arbejds-tid er meget lavere end det, som folk yder i det industrialiserede samfund. Så ind imellem spiller vi musik, synger og danser - og udfolder os kreativt.

Vore kroppe bliver stærke. Vi laver mad, der gør os super-sunde. Vi samler og tørrer læge-urter, der "klarer" de små-sygdomme, som opstår.

Den massive propaganda, der handler om, at livet var hårdt i gamle dage - og at den moderne industrisamfund er meget mere behageligt - lytter vi ikke til. Vi laver selv radio og video - som vi bringer på internettet. Og vi deltager i mange små og store kom-sammen'er, hvor vi udfolder os social .... men vi har smidt mobil-telefonerne ud. Vi har en enkelt til brug i nøds-tilfælde.