Forudsætning for visionen:
De fattige lande har gjort oprør og vil ikke længere udplyndres af Vesten. De 85 % af befolkningen, som for 50 år siden boede på landet og var selvforsynende, men som nu bor i slum rundt om storbyerne, vil have deres jord igen. Jorden var købt af vestlige firmaer og producerer nu en masse, der fragtes med skib til os, så vi flyder i materiel overflod. Det vil stoppe. Og hele fundamentet for Vestens økonomi bryder sammen. Vi skal til noget helt andet, som på lands- og regionplan bliver noget i retning af:

I takt med omlægningen vil der ude på landet opstå nye økonomiske zoner, som består af nogle landsbyfællesskaber, der samarbejder. Sådan en zone består måske af 5 landsbyer. I hver landsby er man selvforsynende med fødevarer. Man har bibliotek, svømmehal, sportshal, motorbane til de unge, gæstehuse mm. Jorden er fælleseje. Alle huse bygges i fællesskab – idet man producerer organiske byggematerialer på markerne. Husene er fælleseje. I takt med ens personlige udvikling bor man hos mor og far, i børnehus, i ungdomshus, i voksenkollektiv, i egen-bolig, i ældrekollektiv mm. De såkaldte husdyr vil gerne holde sig til – og skal have en stald, så de kan sove trygt uden at være bange for rovdyr. Husdyrene samarbejder med menneskene på forskellige måder – og får lækker foder som løn.

Produktionsmæssigt er der samarbejde mellem landsbyer og zoner. Transport vil fremover være opdelt i veje, markveje og sejlruter. Der skal producerer bio-gas til køretøjerne på vejene. Og kørslen skal begrænses til den mængde bio-gas, som man kan opnå ved forgasning af organisk affald. Der skal producers små knallert-køretøjer med lad. Der skal etableres markveje overalt på kryds og tværs. De er offentligt tilgængelige. Langs markvejene er der frugtbuske, borde og bænke, bålpladser, teltpladser og visse steder små kroer. Man kan gå – måske medbringe rygsæk eller trækvogn. Man kan cykle – med eller uden anhænger. Man kan køre i hestevogn - kan også trækkes af køer (med særligt seletøj). Nettet af markveje skal kobles på et net af sejlruter med små skibe, der kan lægge til mange steder, hvor der er bygget en landgangsbro.

Både markveje og sejlruter skal gå gennem naturområder, så det er en fantastisk ferie at rejse rundt. Turister – fra indland og udland – rejser rundt på markvejene og sejlruterne. Der opstår kroer, hvor man kan spise og overnatte – og hvor man kan leje hestevogn, som kan ”afleveres” et helt andet sted – end der, hvor man lejede vogn og hest. Der opstår et samarbejde mellem kroer, vogne og heste. En hest skal kun gå på den egn, som hesten kender. Og det er et meget stort område. Skal man videre fra dette område, skifter man hest og vogn.

Indvandrere, der gerne vil slå sig ned i Danmark, kan være med i opbygningen af landsbyfællesskaber og zoner. Her får de forhold, som ligner det, de kender hjemmefra. De kommer ikke hertil, fordi de drømmer om bil og mange penge. De kommer, fordi klimaforandringerne har medført, at de ikke længere kan bo, hvor de kommer fra. På det danske areal kan der bo op mod 20 millioner mennesker, hvor vi kan producere rigeligt med organisk byggematerialer, tekstiler til tøj og fødevarer.

I stedet for den bevidsthedsmæssige og sociale undertrykkelse, som vore forfædre har været igennem, vil vi åbne os for den visdom, som de har i andre kulturer. Vi vil igen lære at blive ”hele” mennesker. På meget langt bliver vi alle brune, hvorefter der ikke længere er race-problemer på jorden.