Tilbage



Vision for lokal-områder

Forudsætning for visionen:
Vi er ikke længere individualister, hvor vi bor hver for sig, - arbejder hver for sig, - og har statsministeren og en sportsstjerne som nært medmenneske – via en skærm. Vi er ophørt med de 3 spaltninger i bevidstheden, som i dag opstår i 1-2 års alderen, 3-4 års alderen og 10-12 års alderen. Og vi har lært af andre kulturer, så vi ikke kun opfører os i overensstemmelse med gammel europæisk tankegang, men kan udfolde os naturligt og frit.

Transport
Al jord rundt om en storby er nationaliseret, og her produceres fødevarer, tekstiler og byggematerialer til dem, der bor i byen. En fjerdedel af alle gader inde i byen er omlagt til haver, gangstier og cykelstier. På denne fjerdedel er der masser af frugtbuske og frugttræer. Og op ad murene er der lodrette haver med jordbær og blomster. Antallet af biler reduceres af sig selv til tre fjerdedele – i takt med at gaderne omlægges, fordi man ikke vil have bil, når den ikke kan parkeres nogen steder.

På lang sigt omlægges den kollektive trafik til selvkørende køretøjer (ingen chauffør). Indtil da er der chauffører. Man ”bestiller” en bil på sin mobil - ved at indtaste hvorfra (måske ”her”) til dér, hvor man skal hen. Man skriver også, hvor mange man er – og om der skal transporteres materialer. Og inden for et par minutter standser en bil foran én. Måske sidder der allerede 3 personer i bilen. Måske skal der undervejs hentes og afleveres én eller flere. Når det fungerer, gider ingen have egen bil.

Der skal være busruter til og fra arbejdscentre rundt om byen – hvor man arbejder med jordbrug mm. Også busruter til og fra industricentre.

Ude på landet – i de nye økonomiske zoner – er alle cykler og knallerter (med og uden lad) fælles ejendom – og der er transport-værksteder overalt. Man tager bare et køretøj - og efter brug stiller man det bare. Værkstederne samarbejder om at få det til at fungere. Der er også små køretøjer til personer og materiel – med og uden chauffør.

Uddannelse og kultur
Nu er uddannelserne meget omfattende og ensartede. Det passer til et samfund af individualister, hvor man får papir på, hvad man kan – og så passer man ind overalt på arbejdsmarkedet – eller er en taber. I stedet bør der være kortere uddannelser - men mange, så man ofte gennem livet uddanner sig – og kan få et spændende og afvekslende liv.

Sportsarrangementer, koncerter, udstillinger og folkemøder handler i dag om super-stjerner, verdenskunstnere og noget meget fantastisk (og meget dyrt). I stedet bør der være folkelige arrangementer, hvor man kender dem, der ”optræder” – og hvor man selv nogle gange er aktiv.

Frihed og anke
I stedet for millioner af love, regler, bureaukrati og ensretninger skal der være frihed til at udfolde sig. Men der skal også være et lokalt anke-kontor. Her skal der være nogle erfarne og modne mennesker, der kan og skal blande sig i det, der foregår, hvis det er nødvendigt. De kan selv tage affære. Eller andre kan ”klage” til dem. Anke-kontoret skal så have den magt, at de – eventuelt med politiets hjælp – kan standse det, der foregår i en børnehave, en skole, et hospital, et plejehjem, en virksomhed, en forretning, en organisation osv. Anke-kontoret skal ikke være med til at bestemme, hvad der skal foregår – blot at det, der foregår nu, ikke skal ske – og at man må finde på noget andet.

Det kan dreje sig om noget miljømæssigt, noget socialt, noget kriminelt, noget økonomisk mm. De ansatte på et anke-kontor skal vælges af lokalbefolkningen – og kan til enhver tid afsættes, så der kan vælges nogle andre. I dag kan det gøres let med computere. Alle kan stille op til valg. Alle vælger den kandidat, som de synes er bedst til jobbet. Der ansættes det antal, der er behov for – i forhold til, hvor mange problemer der er. På lang sigt – i bedste fald – er der kun behov for sådan én person, fordi alle andre har lært at opføre sig ordentligt.

Indtil vi får indført anke-kontorer i lovgivningen, kan vi oprette et lokalt anke-kontor som en frivillig institution, som alle kan tilslutte sig – og derved tilkendegive, at de er villige til at rette sig efter anvisninger herfra.