Forudsætning for visionen:
Vi er kommet ud af hjernen – og igen begyndt at opleve, at vi er et kropsligt JEG. Her opstår der 2 følelser for fællesskab. Den ene er primærgruppen, der er 5-10 mennesker, og som er dem, man bor og lever tæt sammen med. Den anden er sekundærgruppen, som er det gamle landsbyfællesskab, men som også kan være et fællesskab i en bolig karré i byen.

Da man for en del år siden lavede bydels-fornyelser, flyttede folk væk fra området, mens der blev bygget om. Og derefter flyttede folk så ind igen, hvis de altså ville. Nu skal der ske noget tilsvarende. En bolig karré skal ombygges til et fællesskab.

De øverste etager skal være ungdomsboliger. Boligerne i stuen skal være for gamle, svage og syge. Et par af lejlighederne i stuen skal være kombineret vuggestue og børnehave – for de børn, der bor i bolig karréen.

I kælderen skal der være værksteder og vaskeri – og der skal være bio-gas anlæg, der skal omdanne organisk affald til gas, som kan bruges til opvarmning, drivmiddel til køretøj mm.

Når der er en ledig bolig, annoncerer man det. Eventuelle interesserede har måske allerede skrevet sig på en liste. Men så foregår der en proces - måske allerede inden en bolig er ledig - hvor man vælger, hvem man gerne vil have ind i fællesskabet. Det kan foregå på møder, - eller som debat på internettet (måske her på hjemmesiden), - eller som afstemning mm.

Alle børnene bliver til en børnegruppe. De kender hinanden og hinandens forældre. De leger sammen hele tiden. Måske sover de sammen engang imellem i nogle børnesoveværelser. Opdragelse skifter fra forældrene til børnefællesskabet. Børnene socialiserer hinanden. De lærer at indgå i et fællesskab. Ingen er udenfor. Alle er med. Der skabes ingen sociale tabere. Når der opstår konflikter, løser børnene det selv. De store hjælper de små. Alt det fungerer fint, når børnene ikke er undertrykte.

Pensionister læser historier for de små. Historierne handler om børn og voksne hos indianerne, grønlænderne, inderne, afrikanerne – og de handler om alt det fantastiske, som børn og voksne har gjort og gør. Det giver lyst til selv at lære at læse. Og når det enkelte barn får lyst dertil, hjælper man barnet med at komme i gang med læsning. Inden barnet er 6 år gammelt, læser barnet helt perfekt. Og derfor er der også nogle pensionister, der står for børne-biblioteket.

Der er også en afdeling med unge-bibliotek. Her gælder det om at finde bøger, der passer til den enkelte unges interesser. Der skal også være værksteder til de unge: sy tøj, elektronik, træ, metal, musik osv.

Der er også café, fælles spisested, mini-biograf, mødelokale, mini-koncert sal (støj-isoleret) og mini-teater sal mm. Man tager sig af de gamle – og sørger for, at de får et godt liv, inden de dør. Man har fælles oprydning, reparation, vedligeholdelse mm.

Alt det her foregår også ude i landsbyfællesskaberne på landet.